Faret vild i gaderne - Zack

Dato: Lørdag d. 19. Juni.
Årstid: Sommer.
Vejr: Næsten Sommerlunt ;)
Sted: Petronia Night Club.
Tid: Omkring midnat..
Omgivelser: Folk Ö ?

Amanda kiggede ned ad den tomme gade. På trods af varmen, følte hun sig utilpads, og hun fik kuldegysninger i nakken ved den mindste lyd. Så hørte hun noget hun fandt underligt. Musik? Hun drejede om på hælen og lyttede efter det. Det var inde i en mørk gade. Nu havde hun ikke lyst til at gå derhen alligevel. "Men jeg er såå tørstig" Peb hun til sig selv, i håb om at hendes stemme kunne pifte lidt op i hendes selvværd. "Okay" Sukkede hun og begyndte at gå ind imod den lettere dystre club. Amanda åbnede døren og mærkede blikkene på sig. Hun smuttede stille hen til baren og blev mødt af en mand med røde øjne, der kiggede underligt på hende. Kontaktlinser? Hvorfor dog bruge kontaktlinser? Amanda fattede det ikke. "Kunne jeg få en vand?" spurgte hun stille og bartenderen nikkede. Hun var overrasket over hvor pæn bartenderen egentlig var. Sådan.. Rigtig pæn faktisk. Han kunne jo være model? Hvorfor så arbejde et så usselt sted som det her. Hun krøb sig sammen og trak jakken tættere om sig. Så fik hun sin vand. Amanda stirrede på vandet, ussikker på om hun ville drikke det.

Zack sad ved siden af pigen som havde bestilt vand og sagde "Vis jeg var dig, ville jeg ikke drikke det der." Zack snuppede hendes vand fra hende og duftede til det og rakte det så tilbage til hende med et ansigtsudtryk, af væmmelse. "Vis jeg var dig ville jeg bestemt IKKE, drikke det der vand... Ikke ved mindre du er kanibal?" spurgte Zack, og kunne tydeligt se hun hverken var vampyr eller varulv.

Amanda stirrede forbavset på drengen. Hun rynkede øjenbrynene sammen til et spørgsmål og kløede sig i håret. "Øhm... Kannibal?" spurgte hun undrene og kiggede på ham. "Jeg-Jeg er ikke kanibal?" Hun kiggede på ham og åbnede så let forbavset øjnene. "SÅdan..Altså.....Ad?" Hun rynkede på næsen af væmmelse. Hun kiggede på ham i et stykke tid. Hvem var han egentlig. HVorfra kunne han vide sådan noget fra? Hun var fristet til at tage en tår vand alligevel. Det var nok bare spas og mag. "Og hvad ved du om det?" Spurgte hun mere spydigt.

"At du bliver rigtigt rigtigt syg vis du drikker det der... Jeg er udannet til sådan noget her." sagde Zack og drak det glas vodka han havde og knuste glasset og smed glasskårene ned på gulvet, det var der også andre der gjorde, men Zack sørgede for ikke at komme til at bløde, da han gjorde det, det var en 'sjov' leg vampyrerne havde fundet på, for at finde ud af hvem de kunne drikke blod fra uden at skade hinanden.

Amanda stirrede på ham med et hævet øjenbryn. "Hr..? Det er jo bare vand!?" Bartenderen kiggede på hende med det underlige blik og hun stirrede koldt tilbage. Hun vidste ikke hvad han kiggede efter, men hun brød sig ikke om det. For med røde øjne så han næsten sulten ud. Hun overvejede at spørge om nogle havde hvidløg, men droppede eventyrerne. Vampyrer fandtes ikke. Hun smilede for sig selv. "Kender du ham der?" hviskede hun lavt og sendte bartenderen et blik. "Han er skide uhyggelig". Hun gøs.

"ALLE vampyrer, er sådan, han er en af de svagere.. Men jeg ville ikke råde dig til at gå alene herfra, for han er sulten." konstaterede Zack og hældte nogen peanuts det stod på bordet ved siden af ham, ned på gulvet mens han vredt sagde til bartenderen. "De er jo sku da rådne!" bartenderen gryntede bare og hældte nogen friske nogen op, mens en af de ansatte samlede Zacks smidte peanuts op. Zack snusede til de friske peanuts og mente de var okay, så han gik igang med at spise af dem.

Amanda grinede. Okay. Skuespil. Det var garangteret sådan noget der foregik her på baren. Skuespil. Folk tog røde og andre farvede kontaktlinser, sminkede sig og legede vampyrer og hvad man nu ellers kunne spille. "Ja right" sagde hun og smilede til drengen. "Så.. Hvorfor spiller du skuespil?" Spurget hun og kløede sig i håret. "Og hvad handler det her om`? Kontaktlinser og det hele. Det må være ret stort?" Hun smilede skævt til ham, lettere stolt over at hun havde gennemskuet hans tåbelige forsøg på at skræmme hende. Vampyrer.. Tsk xD

"Skuespil?, sig mig er du dum?" spurgte Zack og rystede på hovedet, som om hun virkeligt VAR dum... Han spillede aldeles ikke skuespil, det gjorde tideligere straffefanger altså ikke. Zack lavede en kommando til bartenderen med hånden og bartenderen kom med et frisk glas og en flaske Captajn Morgans, som Zack hældte op i sit glas, og langsomt begyndte at drikke af.

"Jerh fedt. Du må drikke vand, men jeg må ikke?" Sagde hun. "Vampyrer? Hvor dum tror du jeg er? Ham der vil jo ikke æde mig.. Eller sådan noget." Hun kiggede ham undrene i øjnene, men vaklede lidt, da han så dybt alvorlig ud. Ikke noget drilskt blik. Kun lidt af det irritable, og så alvor. Hun rystede på hovedet. "Fortæller du mig at det er rigtigt?" Mumlede hun og hævede øjenbrynet. Hun var ikke svær at overtale til noget, Hvis man fandte beviser ville hun uden tøven tro på alt. Hun var ret så godtroende, så det var lige før hun begyndte at tro på hvad han sagde.

"Jeg laver ikke sjov tro på mig eller lad være." sagde Zack og drak direkte af flasken, og tog nogen piller op af lommen. Det var nogen specieltlavede piller som mange dusørjægere fik tilbudt, de opløste alkoholen så væsnerne troede de var fulde, uden de var det. Zack slugte 4 piller. og smilede til bartenderen, men gav ham fingeren så snart han vendte ryggen til.

Amanda hævede et øjenbryn, og daskede let til ham med et fnis da han gav bnartenderen fingeren. "La væære" Hviskede hun og grinede så let igen. Hun kiggede så igen på Zack. "JEg hedder Amanda" presenterede hun sig. "Og inden du besvarer mine mange spørgsmål, tak, ville jeg gerne vide hvad du hedder" Hun kiggede lettere doveent på drengen og klede sig i håret. "For seriøæst. Jeg aner ikke hvorfor du fortæller mig det."

"Said." løj Zack, folk herinde skulle ikke høre hans rigtige navn når han var 'undercover' vis man kunne kalde det, det. Zack kiggede hen på en vampyr som bed en ung pige forandt sine venner, pigen så ud til at være frivillig siden hun ikke gjorde modstand... Ellers var hun bare død?... Zack prikkede til pigen ved siden af ham og sagde "Kig derover Amanda, men stir ikke på dem."

"Said" Gentog Amanda og smilede. "Det navn ligger godt i munden" mumlede hun og kiggede først på ham, og så derefter over hvor han pejede. Det gav et sæt i hende og hun åbnede måbende mujnden. "A..ahvahvaa?" Mumlede hun og huskede på at man ikke skulle stirre. HUn lukkede munden og øjnen, føær hun igen kiggede derover. "Hvorfor gør hun ikke noget?" Udbrød Amanda lettere hvæsende.

"Fordi hun enten er frivillig eller død." sagde Zack og smilede til Amanda som om han var totalt ligeglad, men ret hurtigt trak han to sølvpistoler, og før bartenderen nåede at alarmere vagterne, skød Zack, ham og vendte sig om og skød den drikkene vampyr i panden og alle hans kammerater, han tømte magasinerne på alle de vampyrer der var derinde og smed pistolerne og trak to mere og ordnede resten af vampyrerne hvorefter han smed de pistoler også og tog, fat i Amandas arm og hev hende med ud på gaden. "Var det handling nok?" spurgte han grinende.

Hver gang han affyrede pistolerne gav det et sæt i Amanda. Hun sad som lammet og stirrede på de ... vampyrer... der faldt om på gulvet. Folk gjorde mine til at springe over "Said" så hun fulgte mere en villigt med ham. Hun mærkede den lette brise få hendes muskler til at krympe sig sammen, før hun igen slappede af. "HVAD SKULLE DET TIL FOR!?" Udbrød hun meget pludseligt og stirrede koldt på "Said". "Hvorfor gjorde du det!?" Hun kiggede ind i clubben. "Du dræbte nogle? Og de havde garangteret et liv! Og hvis hun var frivvilig..Så var hun selv ude om det, og der var mange mennesker, og hvis nogle så mig dør jeg nok snart, og så bliver hele verden noget lort, og så begynder der at komme vampyrer, og jeg bad ikke om at blive rodet ind i det her, og du er uhyggelig, og jeg vil bare gerne hjem!" Hun hev forpustet efter vejret og stirrede på ham.

"Bare rolig de led ikke, jeg er jo som sagt udannet, tag du bare hjem vis du vil, der er ikke nogen liderlige vampyrer til at forfølge dig lige nu... Ihvert faldet ikke nogen af dem inde fra klubben af.. Men dem inde fra klubben af er jo også de svageste vampyrer." sagde Zack henkastet og stak hænderne i lommerne og begyndt at gå ned af gaden.

Amanda kiggede skræmt efter Said. "Hvad!?" Udbrød hun og gøs. "Ad?" mumlede hun og småløb efter ham. Hun anede i det hele taget ikke rigtigt hvor hun var henne, og Said virkede som om han nogenlunde var okay. Godt nok havde han pistoler. Men hvis Vampyrer var så farlige som han påstod.. Så ville hun ikke nyde noget. "Hva...Hvad arbejder du så som?" spurgte hun og tørrede sig let i øjnene.

"Lagde du ikke mærke til det derinde?... Jeg bekæmper da skadedyr, som vampyrer, varulve, engle, dæmoner og mange flere jeg ikke gider til at remse op." sagde Zack lidt ligegyldigt. "Men man tjener jo til gengæld godt på det." Zack var mange millionær, vis han da ikke var milliardær?.. Han holdt ikke styr på det længere han fik bare de penge han skulle bruge efterhånden, og behøvedes faktisk ikke arbejde resten af sit liv, da han havde penge nok til, at gå på pension allerede nu.

Amanda stoppede op og stirrede på ham. "DÆMONER!?" Udbrød hun og mærkede frygten stige op over hende. "Varulve..." Hun spærrede øjnene op. "Oh my god" mumlede hun og satte sig fortumlet ned. "Hvor meget er et menneske som mig lige i fare!?" Udbrød hun og snerrede.

"Ikke ret meget, for der findes mange mennesker som mig, som bruger vores liv på at sørge på verden er sikker for jer, kan du forstå?" spurgte Zack og kiggede meget meget undrene på hende, væsner var jo ikke farlige?.. Dyr var farlige... Men væsner kunne man bare dræbe vis man havde et ordenligt våben, som Zack, eller havde træning til det.

"Og hvorfor går i "Mennesker" så og siger det til os normale mennesker!? Jeg havde været dybt tilfreds med bare at være uvidende.." Løg hun og tænkte sig så lidt om. "Nej okay.. Men altså! Må du overhovedet godt sige det!? I historier om vampyrer er der alt muligt med at mennesker der kender til dem bliver nødt til at blive bidt, og alt muligt!" Mumlede hun og kløede sig i håret. "Det er da farligt for mig så?" Sagde hun og kiggede på Said. "Hvis det er på den måde vil jeg gerne have våben, tak" Mumlede hun for sig selv.

"Det ville være ligemeget om du har et våben eller ej, du er ikke trænet, det ville være som om jeg gav dig en kartoffel kniv og bad dig om at røve national banken med den... Du skal bruge træning... Og du skal bruge meget af den, og desuden får du ikke mine våben, jeg brugte 5 måneder på at spare op til min første pistol, inde i fængslet, så derfor gir jeg ikke bare mine ting væk... Jeg er ikke så glad for at dele mine våben ud." sagde Zack med et skævt smil.

"nå" sagde hun kort og skulede ondt til ham. Hvis han vidste hvor bange hun var lige nu, ville han sikkert grine. Men hun følte at alt og alle var mod hende. Lorte dag. Lorte uge.. Lorte LIV! Hun snerrede for sig selv mens hun stille begyndte at mumle. "Det er sgu da også bare unfair. Mit liv..Blabla..Åndsvagt..Lamt..Grr.." hun skulede igen til Zack og lagde så armene over kors. "Hvor er vi på vej hen?" mumlede hun.

"På vej hen for at sælge dig som slave." sagde Zack og så helt alvorligt ud og begyndte så at grine og sagde med det stort smil. "Ej jeg gasser bare, du kan tage det roligt, jeg går bare lidt rundt lige nu, jeg har skudt dem der skulle skydes idag, så nyder jeg bare den kølige natteluft og at jeg endnu engang kom levende fra det." Zack smilede stort til hende, han var lidt glad for hun ikke havde kommenteret det han sagde om fængslet.

Amanda stoppede op og stirrede på ham. Hun skulle til at udbryde et: SERIØST!? eller noget i den stil, da han sagde at han bare jokede. "Haha.. Det var vel nok sjovt" sagde hun dybt sarkastisk og kiggede ondt på ham. Vinden legede med hendes hår, og hun faldt lidt ned. Det var om om vinden havde en beroligende effekt. Hun smilede for sig selv. "Hvorfor går jeg sammen men dig?" spurgte hun og kiggede nysgerrigt på ham, som om han vidste det.