Faret vild- tristian

Tid: 13.00
Omgivelser: Mange unge mennesker,
Sted: Sheria high school
Vejr: Solskind og lunt
påklædning: Et par stramme sorte jogginbukser, og en matchende joggin top,

Ez trøffede en del forvirrende rundt på en skole? Troede hun da det var, hun anede ingengang hvordan hun var havnet der, *Pokker tage at løbe i sine egne tanker!*Tænkte hun en smule hidsigt, hun var kendt for at fare vild når hun bare løb en tur, som hun gjorde regl mæssigt, 3 gange i ugen, Og hver gang endte hun et sted hun ikke kendte, Et lille suk gled over hendes læber, imens hun gik tøvende rundt i skolegården, Et lille smil gled over hendes læber, da hun så nogle unge sidde og snakke på en bænk, men valgte ikke at sige noget til dem, og bare finde en lære, for at få at vide hvor hun var havnet denne gang, Det var enligt meget pinligt for hende, sådan som hun fare vildt over alt, hun glemmer heller aldrig den dag hun for vild i sin egen lejlighed, hvilket hun var glad for ingen kunne havde set da hun boede alene, stille pustede hun til sit pandehår som dækkede for hendes blå øjne, og trøffede hen imod en dør, for at finde en lære, men gav et forskrækket hvin fra sig i det, hun faldt over sine egne ben og faldt lige så lang hun var, så hun lå og blinkede forvirret med øjnende, Hvis man vidste hvor gammel hun var, ville folk sikkert ikke tro på det, da hun opførte sig som en pige på de, 10 til 15 år,

Tristan grinnede lidt af en kommentar pigen ved siden af havde sagt. Han nikkede lidt til en dreng som havde sagt noget andet og rettede på sin taske og fortsatte ned ad gangen sammen med et par andre unge fra skolen.
De havde lige fået fri fra 4 modul og havde et mere inden de havde fri. Ikke fordi Tristan havde tænkt sig at møde op til sidste modul, han var nok stukket af inden for 10 min.
"Tog du notater til denne time?" Var der en pige der spurgte og han slog hurtigt ud med armene i et cooky smil. "Ville det ligne mig at gøre det?" Svarede han og grinede. Alle hans venner vidste godt at han aldrig fulgte rigtig med, men han klarede sig altid overraskende godt igennem eksamnerne alligevel. Pigen fiskede et papir frem fra sin taske og gav det til ham. Sådan virkede det altid, de tog nogle notater for ham også hjalp han med noget andet. "Tak" Mumlede han og lagde det i tasken.
Et hvin lød til højre for dem da en pige snublede og faldt. Flokken stoppede op og kiggede lidt ned på hende. Tristan kunne ikke lade vær med at bemærke at han ikke havde set hende før.

Ez pustede irrerteret til sit pandehår, og kom uden tøven på bene igen, og børestede elegant snavset af sine knæ, og gloede dumt på sine fødder som om det var deres skyld hun altid faldt, Men nu var det jo det, det var hendes fødders skyld hun altid faldt, "Måske sku jeg bare prøve mig frem hjem, magter ikke gå op af trapper hvis jeg falder igen, "Sukkede hun muggent af sig selv, kørte så en hånd igennem sit lange blonde hår, så det atter en gang lå ned af hendes ryg og skulder, dog mobbede hendes pandehår hende stadig en del, noget hun virklig ikke kunne lide, men aldrig gjorde noget ved, stille snurede hun rundt på hælende, og trøffede væk fra skolen af, i det hun var ved at falde over sine egne fødder igen, og valgte så at sætte sig ned i jorden og lægge bene over kors, og sukke kort, hun magtede ikke falde igen, det måtte havde været den lange løbetur der havde ædelagt hendes fødder helt, så de fik deres egen vilje,

Tristan måtte grine lidt da pigen fortsatte sublende afsted.
"Okey guys, jeg smutter, sidste modul interessere mig ikke det store.." Han vinkede til sine venner og fulgte efter pigen ud af døren.
Det tog ikke lang tid før han var noget hen ved siden af der hvor han havde sat sig. "Jeg tror aldrig jeg har mødt en så klodset person" Sagde han ned imod hende og stoppede op med hænderne over kors og et skævt og drillende smil på læben. "Er du faret vild?" Fortsatte han og kunne ikke undgå at høre hvad hun havde sagt før. *Hvordan fare man lige vild og ender på en high school* tænke han til sig selv og grinede lidt indvendigt hvilket kun gjorde hans smil bredere.

Ez kiggede op, og kom så hurtigt på bene, og gloede den anden vej, så han ikke ville kunne se hendes kinder blusse helt op af ren flovhed, "Mhm, og hvad så? det er nuttet at være klodset!"Svarede hun ham trodsigt igen, og lagde armende over kors, og rystede kort på hovedet så hendes kinder ikke var så røde mere, og vente sine blå øjne imod ham, og fik et lidt mere alvorligt udtryk i ansigtet, "Det er meget normalt at fare vild, når man løber og ikke kigger den vej man løber,"Sagde hun så hvilket var ganske sandt, man kunne sagtens fare vildt med at løbe i sine egne tanker, en ting der skete tit for hende, måske alt for tit, men noget hun ikke kunne gøre ved, hun kunne jo også bare tage en snyde tur hjem, men det ville ikke være sjovt, så hun snurede bare rundt på hældende en del fornærmet over det han havde sagt, og trøffede sin vej, men endte atter på jorden i det hun faldt over en sten hun ikke havde set komme, og sukkede opgivende af sig selv, og valgte bare at sætte sig op, og tage sine sko af, så hun skar en grimasse, da hun så hvor røde hendes føder faktis var blevet af løbe turen, "Mhm klar sag i ikke gider mere"Mumlede hun til sig selv, og tog også sin anden sko af, og rejste sig så atter op, og kiggede kort på sine fødder, og tænkte over sine changser for at komme hjem til fods,

Tristan slog ud i et grin.
"Der er en grænse for hvor nuttethenden går" Svarede han og tog sig til hovedet imens han roligt tog et par skridt efter hende og endte op ved siden af hende da hun faldt igen. Han grinede igen og rodede lidt håret. Hun burde virkelig til at se hvor hun løb.
"Hvis jeg må komme med et foreslag så synes jeg at du lige akkurat skal se hvor de løber, så kan det være at du ikke snubler over dig selv mere" Svarede han trodsigt og hævede et øjenbryn. "Men det er selvfølgelig bare mit råd" Afsluttede han og kiggede med morskab ned på hende og plantede hænderne i lommerne. For en gangs skyld var han faktisk ikke den mest klodsede.

Ez rettede sig blot om og smilede sukkersødt til ham, "Tror du virkelig? Tja det råd må jeg huske, og nu må jeg finde ud af hvordan jeg kommer hjem, med et par smadret fudser,"Sagde hun så bare mest til sig selv, og rystede så på hovet, og gik hen og smed sine sko ud, og tog så sine joggin bukser af, så hun kun var iført sin sports top, og et par lårkorte shorts som hun havde haft indenunder joggin bukserne, stille smed hun sine jogginbukser ud, og gik hen til ham, igen denne gang elegant og slet ikke klodset på nogen måde "Ezekiel her,"sagde hun så med et smil på læberne, Hun havde jo massere af tid før hun skulle være hjemme igen, så hun kunne lige så godt nyde drengen selskab selvom han havde fornærmet hende en smule, men nu var det jo det, hun var virkelig let at fornærme på alle tænkelige måder,

"Tsk..." Mumlede han og trippede lidt på stedet. Den pige havde nogle seriøse humør svingninger, men så igen, det havde alle teenager piger han kendte. "Navnet er Tristan" Svarede han og nikkede til hende. Han rettede på sin skulder taske igen og kunne ikke vendte med at komme hjem og bare smide den fra sig. Hvorfor skulle de altid bære rundt på de tunge klodser?
"Hvis du er interesseret kan jeg give dig et lift?" Tilbød han og vendte rundt for at gå i retning af parkeringspladsen imens han fiskede en nøgle frem fra tasken. Han kunne allerede nu se den sorte motorcykel lidt væk.

Ez kiggede nysgerrigt på ham, men tøffede frivilligt efter ham, "Det må de da gerne, hvis de har lyst,"Sagde hun så med et fornøjet smil på læberne, hun var nu ikke vandtil at køre i bil eller noget, da hun jo havde en anden måde at komme frem og tilbage på,
Men lige nu ville hun enligt også gerne have lidt selskab for hun kede sig da enligt ret meget, og hvis hun kendte sig selv, tog hun sikkert ud og løbe med det samme hun var alene, og det ville hendes ben ikke have det godt af, eller hendes fødder for den sag, "Hvor gammel er du så?"spurgte hun nysgerrigt da hun ikke kunne se det på ham, og hun ikke gad til at regne det ud, for et eller andet sted var hun for doven til det,

"Super" Mumlede han og fortsatte imod motorcyklen uden at tage sig tid til at se om hun var med.
"Jeg er 17, går i 2g. " Svarede han og kiggede på hende. Hun lignede en der måske var lidt yngre, men det var ikke til at sige. "Hvad med dig?" Fortsatte han og rettede spørgsmålet imod hende. Han nåede frem til den sorte motorcykel og famlede lidt med nøglen inden han tog hjelmen op i hænderne og rakte den til hende. Han havde ganske vidst kun en, men det var jo ikke ligefrem første gang han kørte uden og med passager. Han kunne tydeligt huske sidste gang han havde gjort det, måske lidt for tydeligt.

Ez tog imod den, og kiggede lidt på den før hun tog den på men svarede ham dog smilende "Hmm 16 vil jeg tro," for at være ærlig kunne hun ikke sin krops alder, for hun var jo selv meget ældre end 16, men det var nok bedst hun holdte den lille detalje for sig selv, dog tog hun hurtigt notat af stedet, og beundrede så hans motorcykel lidt, sidst hun havde set sådan en, var det på grund af en fyr styrtede på den, hun gøs kort men rystede blot på hovedet, og vente så blikket imod ham igen,
"16 Og bor alene i min lejlighed, og ja jeg går ikke i skole nogen steder, da jeg er for klog til skolen og bare falder i søvn, så læren smider mig ud"Hvilket var sandt, hun havde engang gået i skole for længe siden, men læren smed hende altid ud for klassen fordi hun sov i timen, Både en gave, og en forbandelse efter hendes mening,

Tristan kiggede forvirret på hende, men stadig med et muntert smil. "16 vil du tro, hvordan kan man være i tvivl om sin alder?" Klukkede han fornøjet og satte sig op på motorcyklen. "Og hvor denne lejlighed om jeg må spørge, så jeg kan sætte sig af" Svarede han og nikkede om bag sig for at vise at hun bare kunne sætte sig op.
"Sjov grund til ikke at gå i skole" Mumlede han satte nøglen i for at tænde. Cyklen gassede op med et drøn og knurrede så lidt imens den stod stille.
"Hop op" Kommanderede han og lagde en hånd på speederen.

Ez hoppede hurtigt om som han sagde hun skulle, før han ville skynde på hende igen, og svarede bare med et smil på læberne "jeg behøver heller ikke skolen, de voksne haede mig, fordi jeg kom med nogle kække bemærkninger alt for tit" smilede hun, og tænkte sig lidt om, hun ville nødig ha han fik hele vejen hjem tiil hende, plus hun kunne heller ikke huske hvad hendes adrasse var, kun at hun boede tæt ved stranden "Ved du hvor stranden er i La Sunisha,?"spurgte hun så, hun var ikke sikker på om han vidste det, det gjorde han sikkert, for hun var nok en af de eneste på hele jorden der kunne fare vild i sin egen bukse lomme,

"Så er jeg vidst ikke den eneste med de bemærkninger" Mumlede han og huskede hvor mange gange han var blevet sendt uden for døren da han var mindre på grund af det, nu var han bare begyndt selv at rejse sig og gå før han blev bedt om det.
"Jep, to the beach it is" Svarede han speedede op. De drejede ud af parkeringspladsen og satte kurs ud af byen for at komme til La Sunisha.
Heldigvis var der ikke meget traffik, måske fordi at folk stadig var i skole eller på arbejde, vejret var heller ikke værst så det var faktisk en god tur.

Ez fik et lille chok da han pluseligt gassede op, og fik hende til at klyngre sig ind til hans ryg i ren forskrækkelse imens hendes arme var slået omkring hans mave, og strammede måske lidt for meget til, hun havde jo ikke prøvet at sidde bag på en motorcykel før så det kom som et lille chok for hende hvor hurtigt den enligt kunne køre, selvom det føltes lidt som af flyve for hende, et eller andet sted kom hun helt til at savne at flyve, men nu havde hun jo selv frivilligt sagt ja tak til et lift hjem, nok mest for at få hans selskab lidt, dog stoppede hun med at stramme sit greb om ham, og gav sig nysgerrigt til at kigge rundt, for at kunne huske vejen hvis hun nu kom alt for langt væk hjemme fra igen,

Tristan følte et stort pres rundt om sig da Ez virkelig holdt godt fast. Det fik ham til at grine af en eller anden grund. Ikke på grund af situationen, men en lignende situation ikke så lang tid tilbage.
Der var heldigvis ikke så langt til La sunisha og det tog ikke lang tid før de drejede ind af et sving og han stoppede op på en vej med gå afdrejning til stranden. "Here you go" Mumlede han og satte en fod på vejen for ikke at vælte dem. Det var stadig solrigt, men det synes det altid at være i La Sunisha så det var ikke noget nyt.
"jeg håber du kun finde hjem her fra" Grinede han og sendte hende et drillende blik.

Ez blinkede lidt forbavset og fik efter et kort stykke tid viklet sig helt ud af ham, pga den måde hun havde klamret sig ind til ham på, mest i frygt for at falde af, Dog sukkede hun lettet da hun havde begge ben plantet på jorden igen, og mumlede til sig selv, "Notat 1394: Aldrig sid på en motorcykel igen"Hun gøs stille, og tog så hjelmen af og rystede kort på hovedet så hendes hår lå elegant ned af hendes ryg og skulder igen, "Mhm det tror jeg..."Sagde hun så tænkende og kiggede lidt rundt for at finde ud af hvor hun var henne af ved stranden og smilede en del tilfreds da hun kunne se sin lejlighed der fra, og pegede så der hen "Jeg tror jeg fandt vej, Vil du ikke med op og ha noget a drikke?," Spurgte hun så og rettede sit blik imod ham igen, med et smil på læberne,

Tristan trak på skuldrende og gemte nøglen til cyklen ned i tasken igen. "Jeg har ikke så meget bedre at lave" Smilede han og kiggede i retning af der hvor hun kiggede.
"Men jeg bliver nok ikke så længe" Han kunne ikke rigtig sige hvorfor, for det var jo ikke noget man ligefrem rendte rundt og sagde, at man skulle træne med våben og evne op, det var kun for dusørjægere. Hvis han blev for længe væk fra træning ville Sakref blive vred og dte ville han ikke udsette sig selv for.

Ez sendte ham bare et smil og sagde så "Du kan blive så længe du vil," Så luskede hun hen imod sin opgang, og roede rundt i sin lomme efter sine nøgler, imens hun nynnede for sig selv, og smilede tilfreds da hun endeligt fandt dem i sin anden lomme, hun havde det tit med at låse sig selv ude, derfor stod hendes vindue altid åbent, så hun bare kunne smutte ind igennem vinduet, stille fik hun døren til opgangen låst op, og smuttede så op af trapperne til 3 sal, hvor hun igen gik i gang med at bøvle med at få sin døre op, hun burde virklig snart tage sig sammen til at lave den dumme dør! Men som altid, det var hun for doven til og glemte det med tiden, stille bankede hun sin skulder ind imod døren, så den gik op, og ømmede sig vildt bagefter med at gnide sig op og ned af armen,

Tristan fuldte med uden at sige mere. Han havde lagt hjelmen på motorcyklen og lændt den op af en hæk som de havde parkeret ved. "Glemmer du tit hvor du bor?" Drillede han og fortsatte ind i lejligheden, hvordan kunne man glemme hvor man boede´? Og hvordan var det lykkedes hende at løbe fra La sunisha til Sheria High School? Hun måtte have en god kondi af et almindeligt menneske at være.
Han kiggede sig afslappet rundt og smilede. "Du bor hyggeligt" Mumlede han og gik lidt længere ind i lejligheden.

Ez nikkede let til det han havde sagt, "Alt for tit, låser mig også ude ganske tit når det kommer til sagen"Sagde hun med et smil på læberne, og luskede ud i køkkenet og fandt en cola til ham, og en flaske vand til sig selv, "Jah jeg bor ganske hyggeligt, Her er rart, og så kan man ikke høre naboerne, og så snuser de ikke i ens ting, som andre"Sagde hun med et smil. og kiggede lidt rundt med et lille glint i øjet, hun elskede dette sted, der var så stille i forhold til andre steder, dog kastede hun colaen hen til ham, og regnede lidt med han kunne finde ud af at gribe, men som altid glemte hun at mennesker, opfattede ikke ting lige med det samme som hende selv, selvom hun tit missede en bold når hun skulle gribe, stille smed hun sig ned i vindus sofaen, og kiggede på sine arme fødder, "Ny Regl ikke løb andre steder end stranden og skoven,"Hun rystede kort på hovedet, af sig selv,

"Det kunne vel ske for selv den bedste" Grinede han og rodede i det orange hår. Han kunne ikke rigtig prale med at det aldrig var sket for ham selv, eller at han ikke kunne høre sine 'naboer' De gamle vægge var ikke lige frem lydtætte.
Han vente sig rundt og greb colaen solidt med en hånd, næsten uden at kigge efter den, måske lidt for sikkert som et normalt menneske, men han var jo dusørjæger så reflexerne var i top. "Tak" Mumlede han og åbnede den med en blød lyd.

Ez studerede ham let, og satte sig så op igen, og åbnede sin flaske, han regerede alt for hurtigt til at kunne være et menneske, det kunne selv hun se og fornemme, måske var han jæger?, hun rystede kort på hovedet og tog en tår fra flasken, "Du virker Anderledes end andre mennesker, hvad er din hemmelighed"Spurgte hun så nysgerrigt og lod sit hovede hvile imod sine hænder, imens albuerne hvilede imod knæende, imens hun så studerende på ham, med et drillende smil på læberne,

Tristan løftede et øjenbryn efter at have taget en tår af sin Cola. Han rystede let på hovedet "Hemmelighed? Jeg kan lide at se på stjerner og lange gåture langs stranden i måneskin?" Svarede han sarkastisk og trippede lidt frem og tilbage, han var ikke sikker på at han vidste hvad hun mente. "Jeg ved ikke rigtig hvad du mener" Svarede han ærligt og vidste godt at han ikke var helt normalt, men det burde han jo ikke vide.

Ez ku ikke lade vær med at le af hans svar, "Jeg tror godt du ved hvad jeg mener, et menneske ville ikke reger sådan som du lige gjorde, og slet ikke gribe en cola de ikke ved er blevet kastet imod dem, ellers er du bare en af de der seje ninjaer fra film,"Sagde hun leende, og tog endu en slurk fra sin flaske, og kiggede så smilende ud gennem vinduet, og rettede så sine øjne imod ham, og lænede sig lidt tilbage i sofaen, og lagde sin højre ben over det venstre, imens hun sad og studerede ham med øjnende, hun var helt sikker på nu, at han ikke var normal, ellers var han bare en sej ninja, som hun så fra filmende, hun så om natten når hun ikke var på arbejde,