Altid nyt

Jamen tak" saagde hun og kiggede så ned i vandet for at se sit spejl billed hun var da ikke smukkere end andre mennesker i denne verden.

Han sukkede lidt og så over på den anden side af floden.
Hvad var det enlig han prøvede på? Hun troede nok han lagde an på hende eller noget....Men han havde jo clara....ikk? han så over på vandfaldet

"Kan du lide chocólade" sagde hun lidt efter da hun faktisk havde lyst til chocolade.
Hun kiggede nu igen op på ham, hun smilte og var faktisk glad for at han syntes
at hun var en pæn pige-

"Chokolade?" han kendte intet til chokolade bortset fra at det var noget slik som menneskerne spiste meget af og at de fandtes i mange smag.
"Kender det ikke" sagde han og følte sig for en gangs skyld som den dumme

"Kender du så kakaobønner?" spurgte hun med en let klang i stemmen.
*Skal vi gå til byen* tænkte hun om hun skulle spørger om, men samtidig var det bare så dejligt
at være her ved vandfaldet, floden og den dejlige natur.

"Ja" sagde han
"Det er jo frø fra kakaotræet" han smilte, han viste godt de lavede chokolade af dem, ristede dem og knuste dem til chokolade

Hun nikkede og rejste sig så op med et sæt.
"Kom du skal smage chocolade" sagde hun og rakte hånden ned til ham.
Hendes øjne funklede stort og hun ville virkelig gerne give Thràndil chocolade oplevelsen.

Han tog imod hendes hånd og rejste sig op.
Han gik ud fra hun ville have han smagte chokolade, og han glædede sig på en måde.
Han smilte til hende

HUn hjalp ham med at komme op og hun begyndte at gå dogsmilede hun til ham fordi han smilede til hende.
dog havde hun ikke sluppet hams hånd da hun gerne ville have ham
skulle følge med.

Han slap ikke hendes hånd og var spændt påat se om hun kunne finde ud herfra uden at fare vild.
Han smilte stadig, som så godt som altid.

Hun duftede til luften og tænkte først nu over hvorfor hun ikek havde kunne dufte det vand de havde været ved.
"Jeg tror det den her vej" selvom Lindas sanser var overnaturlige gode, var hun stadig igang med at lære at bruge dem.

Han sagde ikke noget men fulgte efter hende med et smil.
Selv kunne han skoven udenad, han var altid i skoven, han var født her og havde altid gået rundt her.

Efter kort tid var de på den selv samme sti de havde mødt hinanden på.
"Se hvad jeg fandt" sagde hun og var stolt over sig selv.

"du er dygtig" smilte han, faktisk lidt overrasket over hun kunne finde vej.

HUn nikkede ogbegyndte så at gå den vej de kom fra.
"Når du får chocoladen, så lad den smelte på tungen okay"
hun grinte lidt over sig selv og nussede så han hånd for ikke
at virke ivrig efter at skulle give ham chocolade

Han smilte glad til hende som en lille dreng.
"Skal jeg nok, du som er ekspert på området" svaret han

Hun nikkede, de var nu efter en lang gangs gåning, i udkanten af byen.
Hun kiggede rundt på alle de mange butikker og fik endelig øjne på
en chocolade butik med ægte fin chocolade i.
Hun lyste op, hun elskede chocolade og var nærmest fodret med det
da hun var lille, men hun havde også været tyk som lille.

Han så rundt i byen, han gik tit i byen, han kendte også shokolade butiken, det var der han fandt ud af at mange mennesker elskede chokolade, ved at se hvor mange der gik ind og ud på en dag.

Linda trak Thàndil med en af døren, der var en lille klokke på døren så man altid kunne hører når flok kom ind.
"Hej far" sagde Linda og slap Thràndil i en rolig bevægelse.
Inde i butikken bag disken stod en stor man med rødt hår, lige som Lindas han var bred over skuldende
og svagt kunne man se nogen træk Linda også havde.
Linda vendte sig om og kiggede på Thràndil med et smil, "det så mig og min fars butik" sagde Linda.

Han var lidt overrasket over hun faktisk på en måde ejede butikken.
"Øhm...Okay" smilte han venligt
"Hej med dig" hilste han på hendes far.
Duften af chokolade overvældede ham i et øjeblik

Manden som var Lindas far stod et øjeblik og stirrede på Thràndil
"Og Goddag med dig" han spærrede øjnene op da han duftede hvad Thràndil
var, Linda stod bare og kiggede fra sin far og over på Thràndil og omvendt.

Han havde i et kort øjeblik glemt hvad hendes far var men pludseli slog det ham.
"Øhm...Jeg kan godt gå vis det er?" han så skiftende på dem begge, men han regnede med faren accepterede ham, for lindas mor havde jo selv været elver...

Linda far begyndte at grine svagt, og rystede så på hoved.
"Nej blev du bare" han kiggede kort på Linda og nikkede så, hvorefter hun lettede lidt op.
Og vendte så ansigtet og smilte til T, hun vendte hoved igen og sprugte, "Må vi få en ren chocolade stravl"
hun så roligt på sin far og han så roligt på hende og man kunne tydeligt se at det var Lindas far, det rolige blik
havde hun fået fra ham, "Ja...tag i bare en" sagde han og nikkede.
Der var ingen andre i butikken lige nu.

Han følte sig lidt spændt mens han kiggede på dem.
Han bemærkede butikken var tom for en gangs skyld

Linda gik over og åbnede en kasse hvorefter hun stod med nogen chocolade i hånden, "her prøv at smag"
sagde hun og rakte det ud til ham.