Altid nyt

Han slap hurtigt hende og så ned i vandet
"Undskyld...igen? Nej du er ikke den" sagde han

//undskyld, læste forkert, troede der stod du sagde du ikke var varulv...My fault//

//det bare orden//

"Undskyld for hvad" sagde hun og kiggede så op på ham med søgende øjne.

Han rystede på hoved og grinte pludselig
"Jeg ved det ikke, jeg blev lidt forvirret" sagde han og så glad på hende

Hun grinte også nu og pjuskede hendes hår.
"Det bare i orden så" sagde hun og rykkede hoved så alt hendes hår faldt til den ene side.

Han sad lidt og så på hende men vågnede så op og så ud over floden og óp mod vandfaldet

Hun kiggede lidt væk da han kiggede på hende men da han så væk sprugte hun, "hvad tænker du på?"

Han lagde sig ned på ryggen og så op mod himlen og grene fra træerne.
"Faktisk ikke så meget" smilte han og så kort hen på hende
"Hvad med dig? tænker du på noget?"

"Ja...hvorfor er du så sød imod mig??" sagde hun og syntes at det underligt at
han enlig var så rar mod hende når det var første gang de mødtes.

"Jeg er altid sød mod andre osse selv om de ikke er søde mod mig" smilte han og så på hende

hun rettede sig ind over ham, "Virkelig" sagde hun overrasked og var ret
glad for at han var sådan en god mand.

2Jah" sagde han og kiggede igen op mod himlen.
Han havde det godt sammen med hende hvorfor så ikke være sød?

Hun agede ham på hans kind.
"Jeg syns du en god mand Thràndil" sagde hun og kiggede så kærligt på ham


//skal logge v.v //

Han hjerte hoppede et slag over og han rødmede vist lidt
"øhm...bøh...øhh" prøvede han og sank
"Tak da" sagde han så og smilte
"Du er også sød" fik han så sagt

//øvlebøvle//

Hun satte sig roligt tilbage så hun sad normalt og kiggede ned i vandet og
hendes hånd fuldte med.
Hun så helt rolig ud, og havde faktisk ikke taget Thràndil rødmen og uforstående
snak som det hun faktisk skulle, nemlig at han blev genert.

Han blev vildt forvirret over hendes opførse.
Han satte sig op og så uforståen på hende, hun var da ikke helt nem.
Han beyndte at stirre ned i vandet.

"Min mor sad tit med mig her nede, når vi endelig var i den her del af verden" sagde hun og satte sig med benene bøjet, så hun kunne gemme sit ansigt hvis det var.

Han så på hende
"Hvad er der med din mor, er hun...altså, død?" han håbede ikke det lød for følseskoldt og han var også nervøs for at spørge.

Hun grinte lidt, men svarde så, "Jamen, min mor er død" hun kiggede rundt.
"Men kan du holde på en hemmelighed?" sagde hun så og rykkede helt tæt på ham og hans ansigt.
Hun så afventede og spændt på ham og hendes ansigt lignte lige nu et spændt barn som foreksempel skulle
se julemanden første gang.

Han grinte lidt af hendes udtryk
"Ja, jeg kan godt holde på hemmeligheder" sagde han, det satte han pris på, at man kunne stole på ham.

Hun nikkede og hviskede så i hans øre.
"Min mor var elver, derfor kender jeg det her sted" sagde hun og rykkede sig så tilbage i sin normale afstand fra ham.
Hun kiggede på ham og håbedede virkelig at han ikke ville have hende eller noget.
Normalt var det jo ikke tilfældet at En varulv og Elver fik børn sammen.

Han var lidt overrasket og tænkte lidt over det han lige havde fået af vide.
Han havde aldrig ført hørt om en elver og varulv sammen.
Så smilte han, han tænkte på at selv om man enlig skulle være fjender kunne man stadig elske hinanden.
"Det var da...Fantastisk" smilte han, han vidste ikke hvad han ellers skulle kalde det

Hun grinte lidt, "og det sjoveste er at jeg ligner min mor helt igemmen" hun holdte en pause, "men jeg har ingen elver træk" hun hentydede til øre højde eller andet jo skønhed som en elver havde hun måske men indet andet.
Det eneste der var fra hendes far var det at hun var varulv og så lige hendes højde, som var hos normale mennesker,
og faktisk også det røde hår hun havde fået af sin far.

Han så på hende
"Du er da smuk" sagde han og lagde hoved lidt på skrå

Det gav et ryk i hende og hun stirrede nu bare på ham, "SYns du jeg er smuk" sagde hun
helt alvorligt.

"Ja" sagde han roligt og smilte til hende, hvorfor skulle man ikke sige sandheden? Han var altid blevet oplært til at sige sandheden