Altid nyt

HUn smilte lidt, "Jeg har det best ved at kalde folk for deres fødenavn"
hun kiggede kort på hans lange lyse hår og så på hans mørke øjne.
"Vil du prøve noget sjovt" sagde hun så og stoppede helt op imens
hun så afventende på ham.

Han stoppede op og så på hende
"Ja, kom med det" smilte han og lagde hoved let på skrå

HUn rakte hånden ud til ham som tegn på at han skulle tag fat i den, hun så glad på ham
med afventende øjne, og hendes lyseblå så på hans ansigt med et stort smil.

Han så lidt hende, lidt i tvivl om hvad hun ville.
Så tog han hendes hånd.
Den var dejlig lun.
Han så på hende med et usikkert smil

I det samme trak hun ham med i et løb ind i skoven og ikke på stien som de ellers var gået af.
Hendes hår blæste nu bagud på grund af hun løb.

Han løb med hende så godt som han nu kunne, lidt efter løb han ved siden af hende.
Han sprang elegant over en lille træstamme og tænkte på hvor hun mon førte dem hen.

Hun løb og løb imens grinte hun venligt til Thàndil og kiggede så frem,
de var kommet et godt stykke ind i skoven hvor ingen stier var.
Lidt efter stoppede hun løbet og begyndte at gå isted.
Hun pustede hurtigt ind og ud som man gør når man har løbet.
Hun kiggede rundt og så så på Thràndil med et stort og varmt smil, hvorefter hun nikkede til ham.

Han gengældte smilet, det havde været dejligt med en lille løbe tur.
Han så sig omkring, de gik et sted hvor han vidste der ingen stier var.
Det elskede han, bare at gå rundt i selve skoven og han farede aldrig vild.
Selv var han ikke særlig forpustet, trak vejret dybt et par gange.
Han så på hende igen.

"Min mor hviste mig engang et sted med sådan et vandfald" sagde hun og så rundt
hun mente det lå her inærheden men havde hun taget fejl??
Hun kiggede søgende efter noget hun kendte, men det følte som om at de kunne gå alle steder.

"Aha" sagde han, stadig med hendes hånd i sin viste han vej ind gennem nogle bukse.
Lidt efter kunne lyden af vandfaldet høres.
"Elsker vandfald" smilte han til hende, hans øjne skinnede
Snart kom de til en flod der løb hastigt afsted
"Så, lige om snart" sagde han
"vi skal lige om hjørnet her"

Hun holdte roligt fast i hans hånd da hun gerne ville hen til vandfaldet.
Hun kiggede lidt på det af ham hun kunne se og kiggede så op vejen som
han førte an til.

De gik omkring et sving og pludselig var der et vandfald foran dem.
"Tada!" smilte han glad og så på hende
"Var det det her?"

Hun fik et kæmpe smil på sine læber og gik lige så stille over til kanten og satte sig på sine knæ og så på sit spejlbilled
"Ja og det ligner det min mor hviste mig," sagde hun og var virkelig glad, dette vandfald var det hendes mor havde vist hende dengang hun var lille og Linda fik mange gode minder om sin mor lige i de få sekunder hun så i det smukke vand.

Han stod bag hende og smilte.
Han var glad for hun var glad og havde gode minder om sin mor.
Han så op på vandfaldet og tænkte på Clara.

Hun lod sin ene hånd trække sig ud mod vandet og lod sine finger spidser ramme vandet overflade.
"Og så er det bare så dejlig køligt" sagde hun og kiggede smilende op på ham.
Han tænkende blik så så fredfyldt og dog alligevel.
"hvad tænker du på?" sprugte hun efter at hun en tid havde set på ham.

"Ulykkelig kærlighed tror jeg det kaldes" sagde han og så ned på hende, han virkede pludselig så trist
"Jeg har ikke set hende længe....Igen" sagde han
"Jeg tvivler på om det overhoved er det værd?" han så op på vandfaldet igen og rystede blidt på hoved

Hun rakte sin hånd op til ham selvom hun sad ned.
Hun kiggede letter sorgmodigt på ham, følser kunne bringe så mange ting med sig.

Han så ned på hende og tog hendes hånd.
"Tak" sagde han, så satte han sig ned og så lidt over på den anden side af floden, så smilte han igen.
"Men sådan er det bare...Hvad med dig? har du nogen kærlighed?" han så på hende og han så lidt gladere ud

Hun holdte fast i hans hånd for at vise at hun forstod ham.
"Nej det har jeg ikke" sagde hun nærmest hviskende, imens hun havde rettet blikket mod flodens vand.[right]

Han nikkede og nød enlig at sidde her sammen med hende.
"Du er ikke så farlig, lige nu ihvertfald, af en varulv at være" sagde han og smilte lidt og kiggede på hende.
Han ville gerne have hun var glad

Hun grinte lidt og kiggede så på ham, "Hvorfor skulle jeg være farlig"
sagde hun og buede sine øjenbryn af undrend imens hun stadig smilte/grinte.
Linda havde ingen grund til at være farlig, lige nu eller for det meste.

"Den sidste varulv jeg mødte ville helt sikkert have bidt hoved af mig vis ikke det var fordi vi mødtes i byen" han kom i tanke om hvordan det måtte se ud for fremmede nå de sad der og holdt i hånd....Men han vidste der ikke kom nogen fremmede her, kun vis det var elver og de lavede sikkert noget andet.

Linda havde helt glemt at de stadig holdte i hånd og blev derfor ved med det.
"Men jeg er ikke den varulv" sagde hun og kiggede så ned ivandet igen.
Vandet var lyser end hendes øjne selvom hendes var mørkeblå.

"Undskyld" sagde han, lidt dårlig over at have taget fejl
"Hvad er du så?" spurgte han forsigtigt, han fjernede heller ikke hånden, det var behageligt.

Hun lavede nu et ryk med hoved og så undrende på ham, hvorefter hun kom
til at smile igen, "Jeg er en anden varulv" sagde hun lidt forvirret over hans ord.
Hun kiggede nu ned på deres hænder og slap så roligt hans hånd, men lod den ligge i hans
hånd stadig da han jo ikke have givet slip endnu.