Altid nyt

Han tog imod det og så lidt på det, så proppede han det i munden og lod, som hun havde sagt, det smelte på tungen.
Det var sødt og han kunne sagtens smage kakaoen.
Da det var smeltet sank han det og smilte lidt
"DEt smager jo fantastisk!" sagde han

Hun smilte meget så meget at hun måtte lukke øjnene, "ja ikke sandt" sagde hun imens hun stadig lukkede øjnene.
Lindas far derimod stod bare og grinte for sig selv, elveren havde tilsyneladende ikke smagt det før.

Han grintelidt og så sig omkring, der var en masse forskelligt chokolade her, tænk der fandtes så mange slags.
Han så igen på hende

Hun gik over til en hyle, "prøv den her" sagde hun og rakte et stykke chocolade frem hvor der var nødder, marchipan og nugart i.

Han tog imod den og smagte på den.
Han nikkede
"Det smage godt, men er lidt for sødt til mig" han var vegetar og spiste derfor kun forskellige salater og grønsagstærter osv. sammen med de andre elver, altså han spiste aldrig sådanne her noget til hverdag.
Han vidste selvfølgelig god der ikke var kød i.

Hun nikkede og tog så selv et stykke og spiste, "Tja så længe man ikke får for meget af det er det fint"
hun gik over til sin far og krammede ham, "Det er så min nye navn Thràndil" sagde hun og kiggede op
på T med et let smil.
Far nikkede til T og sagde så, "Nårh....så min datter ligner mig mere og mere" Lindas far hviste jo ikke at T
havde hørt historien men det han sagde nu var mest til Linda selv og ikke Thràndil.
Linda nikkede bare kort.

Han smilte bare og lod være med at kommentere det.
Han stod lidt og skiftede vægten fra det ene barn til det andet.
Han ville på en måde gerne ud mod skoven igen, han var jo elver og duede ikke til at stå inde i et menneskehus, men han turde ikke sige det ligeud, det ville virke uhøfligt, desuden kendte han heller ikke farens temperament.

Linda rykkede sig lidt væk fra sin far og tog lidt mere chocolade i sin hånd og begyndte så at gå mod T.
"Kom det ikek så godt vi er her" sagde hun og tog fat i Thràndils hånd og trak man med sig ud af døren.
Hun spiste nu det sidste chocolade før at hun trak Thràndil med sig væk fra byen igen.

Han protestere ikke, men fulgte bare efter hende ud af døren og gennem byen.
Mens de gik gennem byen kiggede han lidt på de forskellige mennesker der gik rundt omkring, da de kom ud af byen smilte han stort ved synet af skoven, ikke fordi han havde noget imod chokolade butiken.

Linda slap ham og vendte sig så om, hun smilte svagt til ham men sagde så: "Jeg må desværre tilbage" sagde hun og
kiggede over hans skulder og over på den vej de lige var kommet fra.

Han så lidt på hende
"Okay" sagde han så
"Men vi ses vel igen?" smilte han

Hun nikkede og slog så armende ud til et kram.

Med et smil krammede han hende.
Utroligt så gode venner man kunne blive på en dag.

Hun krammede igen og kiggede så rundt, "pas på dig selv" sagde hun og begyndte så at løbe.
*Wow, så gode venner på en dag* tænkte hun og smilte så imens hun forsvandt lige så stille
væk fra skovstien.

//out//