Øsende regnvejr. - Jake

Dato : 25/05
Årstid : Forår
Dag : Onsdag
Vejr : Silende regnvejr, og en kold norgenvind
Sted : Dreins mountain 0o
Tid : Irl
Omgivelser : Kinda ingen..

Den spinkle pige skikkelse bevægede sig med overraskende lethed op ad bjerget. Det lyse hår klæbrede til hendes hals, og det lette tøj var fuldstændig gennemblødt. Hun fnøs irriteret, for at få vandet ud af næsen, og tjekkede endnu engang, at hendes pistol lå som den skulle. Gemt væk i lommen, hvor vandet ikke kunne nå den, og nysgerrige blikke ikke kunne se den.

Jake sad på en sten med sin sorte hætte trukket ned over håret for at undgå at gøre det vådt, hans tøj klistrede sig ind til ham, men han var ligeglad - han frøs jo ikke - han indånede en stor mængde luft og bemærkede en lugt af menneske, det overraskede ham en smule at nogen var ude i dette vejr og hans blik kørte i retningen hvor duften kom, blikket ramte ung pige flere meter væk, det virkede ikke til at hun havde set ham endnu

Sascha havde skam ikke set ham. Lige så lidt, som hun havde set solen havde hun set ham. Men hørt ham, det havde hun skam. Ud fra hans åndedrag havde hun også allerede afgjort hans køn, og hans cirka alder. Ung var han. Noget ældre end hende selvfølgelig, men det var de fleste nu. Tæt på 100% af Saschas omgangskreds var nogle år - eller mere - ældre end hende... Men nu var hendes omgangskreds ikke særligt stor, og hun var ret ung, så det var ikke så svært at nå op på 100%...

Jake fortsatte med at betragte hende lidt, hun burde have set ham nu, så langt væk fra hinanden var de ikke, men hun reagerede ikke på at han var der, så endten ignorerede hun ham eller også havde hun ikke noget syn. Det var den måde hun bevægede sig på der fik ham til at få sådan en tanke, hun bevægede sig en smule specielt og selvom han ikke kunne sætte fingeren på det så var der bare noget ved hende der sagde det.

Sascha smilede svagt, og vendte nu ansigtet mod ham. Smilet fik hende til at se lige så uskyldsren ud som en anden engel. Hendes øjne stirrede frem for sig, uden at fokusere på noget som helst. Hun fingerede let ved det kølige metal, og fortsatte lidt hen mod ham. Stoppede om da der var omkring en meter eller to mellem dem. - Selv det kunne hun afgøre ved hjælp af hans åndedrag. Hun lagde svagt hovedet på skrå, som om hun betragtede ham, og hilste så: "Hej.." Det var hende ikke muligt at afgøre hans race, med mindre han gik. Bare nogle få skridt kunne gøre det. Men så længe han sad stille, kunne hun ikke gøre noget... Jo, hun kunne måske spørge ham, men det ville hun nu nødig gøre. Det var så meget sjovere at afsløre dem, end at lade sig selv afsløre.

Jake sad roligt og koldt, stadig på stenen og kiggede op på hende, han smilede en smule overlegent af hendes blik som han mere og mere var overbevist om var tomt og mørkt, lige meget hvor meget hun stirrede ville hun aldrig kunne se ham "hey" svarede han kort, der var stille lidt inden han fortsatte "du kan ikke se mig kan du?" spurgte han men uddybede spørgsmålet "du kan ikke se noget som helst kan du?" spurgte han og kiggede stadig op på hende og hans smil var gledet over i et tomt udtryk, faktisk var dette spørgsmål jo bare et skud i tågen, han kunne ikke med sikkerhed vide hun var blind, men den måde hun bevægede sig udstrålte det kraftigt.

Sascha rettede sig let op, og strøg håret væk fra ansigtet, som om det generede hendes syn. Så rystede hun let på hovedet. "Jeg har ikke set noget i lang tid nu." svarede hun ham, og lagde igen begge hænder i lommerne. "Det betyder dog ikke, at jeg ikke har et ligeså godt indtryk af omgivelserne, som dig." sagde hun så, og smilede svagt. Hun havde faktisk formodentligt et bedre indtryk af omgivelserne, eftersom hun ikke var bundet til et begrænsende syn...

Jake smilede en smule og var ikke i tvivl om at hun var fuldstændig sikker på hvor hun var og hvad hun lavede "det er jeg sikker på du har" svarede han ærligt, hendes bevægelser afslørede hende igen, hun havde selvsikerhed i den måde hun gik på og hun tøvede ikke. Han gættede på at hun havde udviklet en fenorminal hørelse eftersom hun ikke kunne bruge sit syn, men Jakes hørelse var heller ikke værst, faktisk var den formenlig bedre end hans syn selvom han så knivskarpt.

Sascha smilede svagt af hans bemærkning. Han virkede ikke som et menneske... Hun kunne ikke styrre sin nysgerrighed. "Hvad er du?" spurgte hun derfor, og holdt nu om den skjulte pistol i et løst greb. Var klar til at trække den. Det kunne man dog ikke se på hende. Ud over de svage smil, havde intet i hendes ansigt ændret sig. Det var nu også sjældent at det skete...

Jake tøvede lidt af hendes spørgsmål og kunne godt mærke at situationen var en smule anspændt, så hun kendte til magiske væsner.. Han havde ikke i sinde at afsløre hvad han var overfor hende og besluttede istedet at fjolle lidt rundt "hvad jeg er? jeg er dreng vis det var det du hentydede til og vis du ikke havde bemærket det selvfølgelig" svarede han koldt og en smule overlegent, han forventede ikke hun troede på ham, men hvad ville hun gøre ved det?

Sascha rynkede svagt på næsen. "Jeg kender udemærket til dit køn. Det kendte jeg formodenligt længe før du fik øje på mig. Jeg ved i det hele taget en del om dig, på nuværende tidspunkt. Hvad jeg hentydede til var; hvilken race du er af? - Det har jeg endnu ikke haft held til at afgøre." svarede hun ham i en rolig tone. Okay, hun havde mere eller mindre afsløret sig selv nu, men det var ligemeget. Hun var nysgerrig efter at vide, om han var muligt bytte, eller om hun kunne tage den med ro.

Jake grinede en smule af det første hun sagde, hun havde måske hørt ham længe før, men han havde mindst haft færten af hende et par minuter før, ligemeget hvor god en hørelse hun havde så ville regnen overdøve hans bevægelser vis de var på længere afstand af hinanden "ja den er god med dig" svarede han og lyttede derefter til hendes race spørgsmål "hvad mener du?" spurgte han og rynkede lidt på brynet "race?" han spillede dum, selvom han godt vidste hvad hun mente og han vidste også godt hvorfor hun ville vide det, han havde allerede fået øje på det hendes ene hånd havde fat i *en pistol?* tænkte han og var næsten sikker på hun var dusørjæger nu.

Sascha brummede lettere irriteret, og sukkede så. Gad ikke til at forklare ham noget han allerede vidste. I stedet satte hun den ene fod en smule bag ud, trak pistolen helt frem, og affyrede to skud mod ham. Hun var ikke bange for at blive hørt, da der ikke var nogen i miles omkreds. Og så virkede regnen som et lyddæmpende tæppe. "Hvad er du?" gentog hun, stadig med komplet ro i stemmen. Hun havde ikke ville skræmme ham med skudene, men håbede at han ville være dum nok til at prale med at hans race ikke kunnne såres af en sølle pistol. Og desuden havde hun villet komme af med sin irritation. Pistolen pegede stadig mod ham, mens hun ventede på hans svar.

Jake brugte sin evne og stoppede tiden da de to kugler var kun et par centimeter fra hans hoved, han rykkede sig en smule og satte tiden i gang igen så kuglerne bare fløj igennem luften, han stoppede derefter tiden igen og satte sig præcis samme sted som før inden han startede den igen "pas på med den der" svarede han irreteret "du kunne have ramt mig" afsluttede han og kiggede op mod pistolen med et lille smil, han havde haft ret, hun var dusørjæger det var han 100% sikker på nu og hvad bedre var at han var ret sikker på at hun ikke havde en særlig stor chance vis de kom op imod hinanden.

Sascha nikkede, og lod pistolløbet følge hans stemme. "Netop min intution(staves)." svarede hun, og lagde let hovedet på skrå. Lagde hovedet let på skrå, og gik en smule tættere på ham. "Du er ikke engel. Eller elver. Du eer... Ikke varulv. - Så ville du have knurret af mig. Og en vampyr ville nok have hvæst. Så du er dæmon?" afgjorde hun, som om de lige så fredeligt stod og snakkede om vejret. Og det var en buket blomster, der var mellem dem, og ikke en pistol. "Men så virker den her jo ikke så godt mod dig." sagde hun, og pakkede roligt pistolen væk igen. Smilede svagt.

Jake grinede en smule af hendes gæt, da det var en dårlig udluknings metode "du har ikke mødt ret erfarne vampyre og varulve vis de har afsløret sig selv på den måde" smilede han og slog sit blik væk fra jorden og hans hazle grå øjne ramte hende "men dit gæt er korekt lille frøken dusørjæger" fortsatte han med en overlegen og smilede en smule mere, han havde ikke den store lyst til at komme i kamp med et sølle menneske, men som det så ud nu så ville han nok komme til det, selvom væsner som vampyre, varulve og andre dæmoner var sjovere at gøre det af med.

Sascha rystede svagt på hovedet. Bare fordi hun gav sig ud for at være dummere end hun egentlig var, betød det ikke at han kunne føle sig så sikker, som han gjorde nu. "Du føler dig vældig overlegen lige nu, ikke sandt.." Det var egentlig ikke et spørgsmål, nærmere en konstatering. Men på den anden side. Det var nu de færreste, der følte sig specielt truet af et barn. Hvilket gjorde så meget mere genialt, at bruge et barn som jæger...

Jake grinede lidt og vidste egentlig godt at det var en konstantering, men besluttede sig for alligevel at svare "Altid" svarede han stadig med sin overlegne tone for at konstatere det. Han følte sig endelig altid overlegen når han stod overfor et menneske, dusørjæger eller ej. "Men ta det ikke personligt, grunden er ikke din alder, men din race" forsatte han og slog hænderne ud til siderne og mærkede regnen mod dem.