Lyt til jeres forældre børn.

Lyonaro havde fanget sig en yngre godte, på måske de 13 år. Hendes ansigt var dækket til med makeup, hendes tøj fremhævede hendes former godt og hendes attitude havde været meget voksen hele aftenen. Hun var blevet godt fuld da hun slet ikke var vant til at drikke, og veninderne havde bare efterladt hende, da de ikke gad passe på hende.
Lyonaro havde derimod fundet hende ovre i hjørnet af festsalen og var begyndt at kysse med hende. Det vil sige, drikke hendes blod. Det lignede bare at han kyssede hende fra andres synspunkt. Han satte hende ned på en af sofaerne, og folk omkring ham troede blot at hun var drukfuld.

Emi var gået en tur og valgte at gå i Reggie club hun gik ind og så alle de unge personer drikke og danse. Emi købte en drik ved baren og valgte at sætte sig over ved et hjørne af rummet da hun gik forbi Lyonaro hun fik færten af ham og kiggede på ham * ikk' menneske* tænkte hun med det samme og lugten af blod strejfede hendes næse Emi var en engel men var dog ikke bange for ham hun kiggede bare på ham eller studerede ham

Festen var forbi for Lyonaro. Nu var han mæt og så var The Reggie Club ikke længere interessant. Han kiggede sig diskret rundt og slikkede blod fra læben væk, hvilket ingen mennesker lod mærke til. De kiggede jo ikke efter den slags, da vampyrer slet ikke fandtes i deres lille trykke samfund.
Han stoppede hændene i lommerne og begyndte at gå mod udgangen igen, som om intet var hændt.

Emi syndes også det var på tide at gå hun så vampyren fra før skulle til at gå. Emi gik hen til ham og prikkede ham på skuldern "det var ikke pænt, er hun død?" spurte Emi undrene til ham (Lyonaro) "du er en vampyr ikke?" spurte hun

Lyonaro stoppede og drejede hovedet mod hende, for at se om det var ham hun snakkede til. Han vendte sig mod hende, kigede på hende og lod så blikket rykke sig mod den trettenårige, der stadig lå ovre på sofaen, men han så hurtigt tilbage på Emily igen. "Lad os bare sige at hun fik lidt for meget at drikke.." Svarede han og smilte derefter et bredt smil. Men jo. Han havde gjort hende kold, drukket al hendes blod, skønt det smagte af røv, efter at hun havde drukket og at det var kommet hende i blodomløbet.

Emi kiggede imod pige "jeg gætter på det ikke smagte godt med alt det alkohold i hendes blod, jeg hedder forresten Emily men folk kalder mig Emi" sagde Emi og smilte. Hun var en engel men ikke en normal engel hun var en dødsengel så hun flippede ikke ud over der var en til der var død dog gjorde det hende heller ikke glad

"Heh" Lo han kort som svar og så hende i øjnene "Du har måske forstand på vampyrer? Og deres føde?". Han var lidt nysgerrig om hun havde, da hun jo var en engel. Der plejede jo ikke at være noget særligt ved engle, udover at de var utroligt smukke. Han talte høj og var stortset ligeglad med om ogen skulle høre dem, for folk var jo alligevel så fulde, at det ikke ville være noget de gad lytte til.

"en lille smugle" sagde Emi hun vidste ikke så meget men lidt vidste man vel altid "hvad er dit navn?" spurte Emi og rettede noget af hendes kulsorte panehår

"Lyonaro.. Kald mig Lyo" Svarede han og smilte igen bredt, hvilket var et af hans smil der afslørede hans skumle bagtanker "Men du glemmer det sikkert alligevel... Har du lyst til at gå om bag The Reggie Club?"
Han lagde hånden på hendes venstre skulder, kiggede smigrende ned ad hende med et undersøgende blik og kiggede op i hendes øjne igen. "Du ved jo jeg er mæt, så du skal ikke tro jeg vil dig ondt..."

"Lyo " gentog Emi for at kunne huske det. Hun kiggede studerene på Lyo og smilte hun rystede på hovedet "nej, det gør jeg nemlig ikke for jeg er en 16-årig pige er bange for at glemme" sagde hun og kiggede ham i øjnene med hendes isblå øjne da han lag hånden på hendes skulder for at være sikker på han ikke løj men hun stolede på ham "kan vi godt" sagde hun

Lyonaro trak sin hånd til sig igen og stoppede den ned i lommen igen, hvorefter han begyndte at gå ud, uden at svare på hende, for at der ikke skulle komme en nederen samtale frem. Han gad ikke snakke, og tænke kun på at komme i bukserne på hende og derefter smutte hjemad igen. Hjem til Daisuke, inden det blev lyst.

Da hun kom udenfor sprang hun op på en sten og lukkede kort øjnene det blæste blidt og så så nogle fugle flyve oppe i himlen "heldige kræ" snerrede hun men smilte så og kiggede på Lyo "hvad laver du her? "spurte Emi for at bryde tavsheden

Han fulgte med hende ud og kiggede roligt på hende, idet hun sprang op på stenen. "Det samme som alle andre her. Jeg kom for at drikke mig fuld" Svarede han og smilte igen. Han spekulerede på, om hun overhoved havde forstået meningen med at gå-om-bagved.

Emi sprang ned fra stenen og gik lidt tættere på Lyo. Hun smilte da hun godt vidste hvad han mente med at gå-om-bagved men hun var nok lidt nærvøs da hun ikke kende ham

Lyonaro gjorde et lille kom-med tegn ved at nikke kort med hovedet. Han gik hen til væggen og så sig til begge sider, for at se om der kom nogen. Men han kunne ikke høre nogen komme gående. Han så hen på Emily igen. "Vi har fri bane indtil videre" Smilte han og lænede sig op ad væggen og krydsede armene.

Emi gik med og lyttede til hvad han sagde og nikkede "har du ret i " mumlede hun og smilte hun satte sig op på et lille bord som nok skulle smides ud

Lyonaro så hen på hende. "Kom herhen" Sagde han og gennede hende mod sig med et håndkast. Han ville allerhelst lade det gå lidt stærkt, så han kunne komme hjem og slappe af.

Emi smilte og gik hen til ham hun mindede mest om en lydig hund "hmm jeg vil dog gerne lære dig at kende først" sagde hun

Lyonaro fnøs et hånligt grin frem og rystede på hovedet. "Alt du behøver at vide er, at jeg er vampyr og at jeg jeg ikke er venligt-sindet.. Så det bliver der ikke noget af" Svarede han "Desuden ser du mig ikke igen, så snart jeg er gået. Jeg møder sjældent personer to gange".

"venligsindet? du virker da venlig lige nu" sagde hun og smilte "desuden vil jeg ikke vide alt men lidt vil jeg da gerne vide jeg er en nysgerig person, sådan er det jo at være en dødsengel" sagde Emi

Lyonaro grinte kort over at hun direkte fandt ham venlig. Ham? Ham der bare ville knalde hende og gå igen? "Jaja.. så siger vi det. Min yndlingsfarve er rød, min livret er blodtybe 0 og mit yndlingsdyr er en hund... Kender du mig nok nu?"

Emi sukkede dybt det her gik ikke nogle vejne "enlig ikke men det kan være ligemeget" mumlede hun "såå du vil ha et en-gangs knald?" spurte Emi

Han grinte af hende, da hun i hans øjne virkede skuffet. "Hvad havde du regnet med af en vampyr, der slet ingen følelser har?" Spurgte han og gik hen til hende med et bredt smil, der blottede hans tænder "Troede du at jeg ville have noget kørende med en lille svale som dig?". Han fnøs og lo indvendt.

"for at være ærlig, nej" sagde Emi ligeud med et koldt blik "men jeg ville stadig gerne være din ven " mumlede hun og virkede ikke bange for ham da han blottede hans tænder

"Man kan ikke være venner med sin egen føde. Sådan er det bare" Sagde han og stoppede smilet i ét "Nej.. Jeg ville hellere end gerne dræbe dig her på stedet, men det ville være spild af engleblod, som mine medvampyrer ville få god glæde af".