møde i parken (Jake)

dato: irl
vejr: små lunt, vind stille
tid: 20.00
omgivelser: halv mange mennesker..men parken er ved at lukke så der er ikke overdrevet mange

Vallo stod ved en bod der var fykdt med chokolade og stirrede lidt på en lille pakke med chokolade. han bed sig lidt læben *hvorfor skal pakkerne lige være så store" tænkte han og trippede lidt. han havde ikke fået noget mad i de sidste 2 dage. ikke engang chokolade. det var egentlig ikke fordi han var sulten nu, men han var ved at få abstinenser af mangel på chokolade. han tog så to pakker og så på manden med et lettere vanvittigt blik "dem" sagde han og smilte venligt, eller han prøvede på det. han betalte for chokoladen og proppede den ene pakke ned i sin taske og åbnede den anden. han tog en lille bid og fik et mere roligt blik og et mildt smil på læberne.

Jake slap taget i det blodige lig der for få sekunder siden havde irreteret ham, den lille drengekrop faldt til jorden og Jake bevægede sig ud af den lille gyde han stod i, han passerede en kvinde der stod og kaldte på en dreng "Tommy! Tommy!" kaldte hun men forgæves da han nok stadig lå sten død bag en bod med små pakker chokolade. Jake havde været ekstra forsigtig med ikke at få blod ud over sig da det ville give problemmer i sidste ende, nu stod han op ad boden overfor den med chokoladen og betragtede menneskene der passerede forbi.

Vallo gik i sine egne tænker og gik ind i en lille gyde som tilfældigvis var der en anden var kommet ud fra. han faldt så ligepludselig over et lille andet og ramte jorden med hele fronten. han satte sig hurtigt op igen og så hen på chokoladen han havde tabt, som han havde tabt og hans blik blev meget alvorligt. han så ned på sit tøj efter og gispede. hans tøj var fyldt med jorde "neeej!!" råbte han vredt han rejste sig op og prøvede forgævet at børste alt jorden væk. han så så lidt op og stivnede så i hele kroppen *død* tænkte han og gik helt forsigtigt hen med den døde dreng. han satte sig på hug ved ham og så efter om der var vampyr bid *ikke vampyr?* tænkte han undrende og så lidt rundt.

Jake kiggede tilbage på den anden dreng der nu havde opdaget liget han ellers havde gemt så godt, han smilede en smule overlegent da han så drengen vældte over liget, men hans smil blev dog en smule falmende og han rynkede øjenbryndene da drengen bøjede sig ned over liget *tjekker for vampyrbid?* tænkte han og duftede efter, han var menneske. Jake fandt hans reaktion underlig, for det første var han ikke blevet så skræmt over liget som andre mennesker, for det andet tjekker han efter vampyrbid? eller var det bare Jakes hjerne der spillede ham et pus?

Vallo så lidt rundt ud på folk og lagde hovedet på skrå. han så tilbage på liget og undersøgte de forskellige rifter og sår lidt, selvfølgelig meget forsigtigt for ikke at få blod på tøjet *det ligner ikke noget normalt mord...hvad er nu det?* tænkte han og rejste sig stille op. han kom i tanke om kvinden som havde kaldt efter en tommy og gik så derfor ud og gikkede lidt efter hende "undskyld fru?" sagde han og gik hen mod kvinden,.

Jake grinte lidt ned i hans hånd for ikke at vise det, han havde noget nerve at kontakte moderen, det var nu Jakes ynglings tidspunkt kom, når der var nogen der blev bange, skræmte, forvirrede og panikslagende, men det irreterede ham lidt at han havde brugt kræfter på at dræbe nogen også bliver den første person der finder liget ikke endgang bange, sådan burde det ikke være, han knyttede næven en smule inde i den sorte hættetrøjes lommer, men løsnede grebet en smule da han gerne ville nyde øjeblikket.

Vallo fik kontakt med kvinden "øhm...din søn ligger over ved chokolade boden...han er død" sagde han stille og så¨på hende som om det var helt normalt at sige til en kvinde. kvinden løb med det samme hen mod boden og kort efter kunne man høre at stort skrig, da kvinden fandt sin søn brutalt myrdet. han så rundt på folks reagtion og prøvede at regne ud hvem der kunne være morderen. han knyttede sine hænder en smule. det virkede ikke som om han var påvirket af hele henelsen kun lige det med at hans tøj var blevet meget beskidt.

Jake lukkede øjnene da han hørte et skrig flænge natten og hørte hvordan mennesker begyndte at strømme til for at finde ud af hvad der var sket, han åbnede øjnene og holdt blikket på det menneske der havde fundet drengen, han vidste mere end han viste. *en dusørjæger?* tænkte han, men kom hurtigt til at det var en forkert konklusion eftersom mennesket så for svagt og skvattet til at kunne dræbe et væsen, men han havde noget af et dræberblik, bemærkede Jake da han så hvordan mennesket spejdede ud over menneskene.

Vallo lod sit blik stoppe lige på en fremmede som stod som en af de eneste som ikke gjorde noget. han havde lagt mærke til denne fyr havde holdt øje med ham, så han var ret sikker på han måtte være morderen. han tog hurtigt sin blok frem og en blyant, hvorefter han begyndte at tegne, uden at se væk fra fyren. han kiggede ikke en eneste gang på tegningen og han havde et meget stirrende blik i øjnene. hans håndbevægelse var hurtigt og meget præcist. han stoppede så og lagde hurtigt blokken ned i tasken igen. han så så rundt igen med et søgende blik efter en vagt *jeg er sikker..det må være ham... der er noget ondt over ham..jeg skal bare bruge en vagt* tænkte han og drejede en smule rundt om sig selv for at finde en vagt.

Jake bemærkede at fyren kiggede på ham og at han skitserede noget ned, men lod som om han ikke så det da han ville se hvordan dette lille svage menneske ville reagere, han begyndte at gå i modsatte retning af menneske mængden og gik med rolige skridt hen langs stien af boder der ikke ligefrem summede af liv. En vagt kom løbende forbi med klodsede trin, han havde nok hørt skriget. Jake grinede en smule af det tumult han havde skabt mens han fortsatte hen langs stien.

Vallo så vagten og skyndte sig hen til ham "vent jeg ved hvem der slog drengen ihjel" sagde han og tog blokken frem igen. han vidste vagten tegningen, som lignede den fremmede på en prik og prøvede ta forklare hvorfor han lige var den skyldige. vagten skubbede blot Vallo væk og bad ham om at gå. Vallo sparkede til jorden og så rundt efter den fremmede fyr. han så så han var gået og stte med det samme efter ham. han havde ikke tænkt sig at give op nu når han var så sikker på det var den fremmede der havde drabt drengen.

Jake grinede lidt mere da han hørte nogen sætte efter ham, han var i godt humør og besluttede sig for at lege lidt med det lille menneske der åbenbart mistænkte ham. Jake brugte sin evne og fik tiden til at gå i stå og inden det lille menneske vidste det stod Jake bag ham "og hvem er du så?" spurgte han bag det fremmede menneske der synes det ville lege detektiv og forfølge ham.

Vallo stoppede brat op de fyren pludselig forsvandt og hørte en stemme bag sig. han vendte sig hurtigt om og fik et chok, da han så det var fyren. han faldt ned på røven af chokket og stirrede forbløffet op på ham "vampyr..." hviskede han stille, dda han nu var sikker på at denne fremmede måtte være vampyr, sidden han nu så hurtigt kunne stå bag ham. han vidste vampyr løb meget hurtigt og han var ret sikker på at den fremmede måtte være en vampyr, anden forklaring var der ikke.

Jake smilte sit sædvandelige overlegne smil, det smil han brugte når han synes noget var ynkeligt eller svagt, han satte sig ned på hug foran mennesket med armene vilende på knæende, han smilte en smule mere da mennesket kaldte ham vampyr da det stort set sagde at han ikke kendte til andet end vampyre, vis han havde kendt til andet ville han ikke have taget en sådanne konklusion "lad være med at samligne mig med de usle skabniger" svarede han stadig storsmilende.

Vallo så op på fyren og knurrede stille af hans, da han grinte. han blev dog helt stille, da han hørte hvad han sagde og lagde forvirret hovedet på skrå "hvad?....du er ikke noget menneske..derfor må du da være en vampyr?" sagde han forvirret og lagde hurtigt sin hånd på hans pande. han fik store øjne, da han mærkede at hans hud ikke var is kold. han flyttede hurtigt sin hånd igen og stirrede uforstående på sin hånd *hvad?-...hvordan kan han være så hurtigt*

Jake grinede en smule igen af den yderst sjove reaktion, det var lige sådan en reaktion han ønskede mennesker ville lave istedet for at løbe rundt og skrige som vilde dyr "ikke mennesker?" begyndte han med et uskyldigt udtryk "hvad snakker du om?" han holdt sit uskyldige udtryk på lidt inden han begyndte at grine igen, som sagt var han i virkelig godt humør og det var rart at have nogen at forvirrer igen, han havde ikke leget så meget med drengen fra før men måske skulle man køre lidt rundt med denne her

Vallo så hurtigt op på ham og studerede ham lidt. han lænede sig frem mod ham og studerede ham mere gundigt "jeg mener du ikke er noget menneske...jeg mener at du er et andet væsen...men du er ikke en vamoyr?..hvad er du så?" spurgte han og stirrede på hans øjne. han prikkede lidt på hans næse og skar en grimasse. han gjorde intet tegn på et han var bange eller på nogen måde var frygtede den fremmede.

Jake kiggede lidt tålmodigt på ham og ventede på han blev færdig med sine undersøgelser, han var værere end en profersore der skulle til at skrive en bog, men på en måde var det også en okay reaktion "hvorfor gætter du ikke selv hvad jeg er?" svarede han og rejste sig op "og du skal være velkommen til at tage et billede så du kan fortsætte dine studier" fortsatte han og kiggede ned på den ynkelige skabning på jorden, han fik næsten lyst til at give hans fod nærkontakt med mennesket brystkasse, men lod dog vær denne gang.

Vallo rejste sig op og lagde armene over kors "siger du der findes andet end mennesker og vampyre?" spurgte han irriteret, da han vilel havde svar. han kendte jo ikke til andre racer. han knyttede sine hænder og knurrede stille "du skal ikke drille mig...jeg har ikke brug for et dumt kamrea...jeg har tegnet dig og jeg afsløre dig i at havde slået den dreng ihjel!" sagde han næsten råbende. han så kort hen mod menneske mængten og overvede at gøre alle opmærksome på at morderen var lige her.

Jake grinte lidt igen, denne gang temelig højt, dette menneske var underholdene, lille mister detektiv uden beviser og Jake elskede at lege især vis nogen ente med at komme til skade og det gjorde der tit når Jake legede "uh mister detektiv hvad er dine beviser for din påståelse?´den tegning der?" svarede han men forsatte "men hvorfor skulle jeg slå et lille uskyldigt væsen ihjel? hvem kunne dog gøre sådan noget?" Jake kunne næsten ikke lade være med at grine det havde været længe siden han havde hørt noget så sjovt.

Vallo lyttede til hvad han sagde og fik sådan en lyst til bare at slå den fremmede. han var helt sikker på at det var ham der havde drabt den lille dreng og han ville ikke give sig "jamen...du.. ja det er mit bevis..eller nej..men du reagerede slet ikke da alle andre gjorde..du kiggede underligt på mig lige fra starten af...du er morderen jeg er helt sikker" sagde han vredt og stirrede surt på ham. han tæ nkte lidt over det han sagde "øhm..fordi du er en nådesløs morder som draber for sjov eller sådan noget" sagde han og lød meget sikker i sin sag.

Jake havde stadig ansigtet rettet mod det lille skravlede menneske, hans beviser holdt ikke en meter "Jeg kiggede på dig fordi at du var den eneste der ikke styrtede mod stedet" svarede han koldt og fortsatte denne krydsforhørs lignene samtale "og hvad ville det have hjulpet vis jeg havde stormet derhen som alle andre, jeg havde fået et glimt af det, men kunne ikke have gjordt noget vel?" Jake smilede stadig sit overlegne smil, besynderlige lille ynkelige væsen, det var næsten kvalmende så dårlige agumenter.

Vallo tænkte lidt over det og så lidt tilbage. han kunne egentlig godt se at han egentlig godt kunne ses som morderen, for han havde jo trods alt været den eneste som sådan havde været inde i den gyde. han prøvbede så at huske lidt tilbage på da han stod og overvejede chokolade *jeg er sikker på det er ham..men mine agumenter skal bare være bedre* tænkte han vredt til sig selv og stirrede på Jake "men hvis jeg skulle havde slået det barn ihjel ville jeg jo nok ikke havde sagt det til moderen og du så jeg sagde det til modreen" sagde han bestemt og rettede sig lidt op for at virke større, men det resulterede blot i at man lige kunne se han ribben mod trøjen. han tænkte lidt over det han sagde "det ligger til menneskets natur at reagere på sådan noget...du reagerede på ingen måde..nej du stod nærmest at smilte af det" sagde han og stirrede på ham.

Jake så lidt eftertænksomt på mennesket, det kørte ikke så godt for den lille splejs alt han sagde kunne Jake jo bruge imod ham "Du sagde det til moderen for at du ville virke som helten, du sagde det for at få mistanken væk fra dig selv, hvem ville beskylde ham der fandt liget, for en morder ville ikke sige hvor liget befinder sig ikke?" svarede han og håbede på at mennesket forstod det da han hadede at sige ting 2 gange " jeg smillede kun fordi jeg næsten greb dig på fers gerning gjorde jeg ikke? jeg så dig bøje dig over liget og gå ud af gyden, så fortæl mig hvem folk ville tro på" forsatte han og kiggede tilbage på folkemængden.

Vallo lyttede til hvad han sagde og lagde hovedet på skrå. han så tilbage og sagde intet til det han sagde. han sank en klump og kløede sig let i nakken. han sukkede stille og så ned i jorden "hmm..ved at du siger det der på den måde beviser det da bare at det er dig...for du siger det jo på den måde" sagde han lidt invilket og han vidste med det samme at den fremmede bare ville håne ham med det. han så lidt ned i jorden og bed isg i læben, men slap den dog igen og så op på ham "de vil tro på mig..." sagde han betstemt og skulede op på ham. han gik et lille skridt tilbage og vendte sig så om og begdyndte at gå med hurtigere skridt væk.