Men uanset hvor mange bjerge jeg har besteget ..

Tid: 23:00
Sted: En gade nær hans hus.
Vejr: Overskyet, regn
Omgivelser: by omgivelser, øde.
Dato: 17. maj.

Armand gik med lette skridt ned gennem gaderne, han var på vej hjem fra sin daglige gåtur og skulle hjem i seng. Han havde en grå jakke på for at holde sig varm og hans hår dækkede spidsen af hans øre. Han holdte en sort paraply i hånden for ikke at blive ramt af regnen, selvom han godt nok intet havde imod regn, han ville bare ikke ende med at blive syg. Han tænkte lidt over den besværlige tid der lige havde været og over Eoliths ulykkelige blik, måske var det bedst han et eller andet sted lod ham være så han ikke også skulle tænke på Armand? "Men uanset hvor mange bjerge jeg har besteget, ved jeg at der altid vil ligger et nyt og venter bag horisonten" mumlede han så og sukkede.

Saga gned sig i øjnene, hun var dødtræt, men prøverne på teatret havde trukket ud da folk ikke kunne deres replikker. Hun sukkede lidt af regnen, det var ikke ligefrem fedt at være dyngvåd og have langt hjem. Hun gik videre, og fik øje på en enkelt mand lidt længere fremme, nå han var nok ude og gå tur i regnen, det var da egentlig også meget hyggeligt, men ikke når man havde vand i skoene. Hun bed sig i læben, og så sig kort omkring, det var ikke særligg hyggeligt at gå alene så sent om aftenen. Hun hørte ham der gik nogen meter foran sig sige et eller andet, men hun kunne ikke høre hvad det var. Måske havde han glemt noget og bandede over det? Hun tænkte lidt videre over det, men fortsatte stille sin gang.

Labashi sad op af en væg og slappet af. Dagen har været lang, og han trængt til hvile. Vejret havde været sød imod ham. Hele dagen havde det regnet, og for Labashi var det som at blive født på ny. Noget opfanget Labashis opmærksomhed, noget der kom gående mod ham. Nu noget andet. Begge havde ikke noget tydeligt. Labashi slappet af. Men stadig var han nysgerrige efter at vide hvem det er. Han smilet lidt for sig, endnu en gang havde hans tøj holdt ham mere eller mindre skjult. Nu kunne han se lidt bedre; Det var en pige, et menneske og drengen var menneske, det var ikke helt til at være sikker over. Drengen sagde noget med bjerg bestigning. Labashi så stille mens de to gik imod hinanden, da han sad ved vej kanten.

Armand så lidt op da han hørte skridt i nærheden, han så hen på pigen, han kiggede kort på hende og konstanterede at pigen var drivvåd. Han stoppede lidt op og vendte fronten mod hende "Hey, vil du med under min paraply?" spurgte han så af ren venlighed og gav hende et lille venligt og imødekommende smil. Han kendte godt nok ikke pigen og vidste heller ikke om hun havde travlt, men næsten ingen synes det er sjovt at være drivvåd. Han holdte paraplyen lidt frem mod hende for at vise at han mente det. Han Havde endnu ikke bemærket andre på vejen end denne pige. Men havde en fornemmelse af at nogen kiggede.

Saga, så ned i brostenene på gaden og var nær gået lige ind i han foran sig, hvis ikke han havde sagt noget. Hun stoppede op og så på ham, og derefter lidt på paraplyen, og smilede så venligt tilbage "jo tak" sagde hun så. Hun gik stille op på siden af ham og så op på ham "det er også vildt så meget det har regnet idag" sagde hun og smilede lidt, det var ikke så tit folk var så venlige, men det glædede Saga at der stadig var nogen der var spontane, og venlige. Hun strøg en våd tot hår om bag sit øre, der var næsten ikke nogen grund til at vride det, det var vådt alligevel. Hun fornemmede et blik, men anede ikke hvor det kom fra, så hun så sig bare kort omkring, og så derefter på ham med paraplyen.

"Elvere er blevet betydelig venligere disse dage." Labashi kunne ikke længere holde ordene ind. 150år siden vil de havde slagtede hinanden. Inderst var han glad for det han så. Ikke længe tilbage slå de hinanden ned. Der var race had. Han rejste sig ikke, men blev blot siddende. ”Hvad bringer unge mennesker som jeg ud i den tid af natten?” spurgt han med en lidt rystende tone. Labashi blev lidt overrasket over det han først havde sagt, elvere? Noget i drengen viste tydeligt at han var en elver.