Til englen med de... mellemstore fødder.. xD

Rose smilte skævt til ham "Jeg lover ikke noget" sagde hun muntert og kunne dog ikke holde ud at være sur på ham. Det elskede hun ham for meget til at kunne gøre. Hun smilte stort da han begyndte at prøve at sige et navn til en.. pandekage? Hun betragtede ham lidt og smilte sit søde smil som hun vidste at han kunne lide og nikkede så "Så okay da! Så må du meget gerne invitere mig ud og spise" sagde hun og gjorde det nu mest af alt for at se ham drikke kaffe og prøve at spise en pandekage da det var ret underholdene og hun jo ikke var særlig sulten.

William smilede muntert "nå øv" sagde han og grinede lidt. Han rejste sig da hun sagde god for at gå med og og spise "fantastisk, kender du et godt sted?" spurgte han så og rakte hende sin hånd som støtte til at komme op og stå. Han forventede ikke noget stort ved middagen, kun at hun fik noget at spise for han brød sig ikke om at hun ikke spiste. Engle spiste ikke så meget det vidste han, men Rose måtte ikke sulte sig selv, om han så skulle sidde og spise den der fladpandeklat - ting så gjorde han det, han kunne skylle det ned med kaffe.

Rose smilte over hans lille kommentar til ikke at love noget. Hun så lidt på hans hånd og tog imod hans hånd og fik hevet sig op at stå og gumlede tænkende på sin underlæbe og vidste egentlig ikke rigtig nogen steder "Hmm.. Nææh, ikke rigtigt" sagde hun og spiste for det meste hjemme og kom ikke rigtig ud så tit, så hun vidste ikke rigtig nogen steder at gå hen.

"Nå... jamen så går vi bare til vi finder noget" sagde han og begyndte at gå, og trak hende med sig. Han så lidt om på hende og smilede, og hev hende op på siden af sig, og kyssede hende i tindingen. "Jeg elsker dig.." hviskede han i hendes øre, og nappede hende drillende i øreflippen. Han havde savnet at kunne drille hende og at have hende hos sig. Bare det at hun var så tæt på ham gjorde ham helt varm indeni, hun betød så uendeligt meget for ham det lille væsen ved hans side.

Rose nikkede over at de skulle gå og havde ikke nogen problemer med at gå sammen med ham og ville gå med ham til evig tid hvis de kunne. Hun kunne intet andet end at følge efter ham da han hev hende med sig og smilte op til ham da hun blev hevet helt op på hans side og rødmede da han nippede hende i øreflippen og sagde at han elskede hende og hadede lidt at han kunne få hende til at rødme, men elskede at det kun var ham som faktisk kunne gøre det. Hun lændte sig blidt mod ham og så op på ham "Jeg elsker oss dig, William.." sagde hun og smilte sit søde og barnlige smil op til ham for at få ham til at blive lidt blød i knæene.

Han så på hende og smilede "men jeg elsker dig mest" sagde han drillende, og gav hende et lille kys på munden, og så hendes søde smil der fik hans hjerte til at hamre hurtigere. Han slap hendes hånd, men det var bare for at ligge armen om hende så hun kunne gå op af ham. Han så sig lidt omkring efter en restaurent "hvad vil du gerne have at spise? Italiensk, eller kinesisk eller en fladkage?" sagde han og smilede skævt og så på hende. Han kunne godt mærke at hun gik tættere op af ham og nød det, selvom hun var mindre end ham, men det gik jo alligevel.

Rose så op på ham og sukkede opgivende "Fiint" sagde hun og grinte lavmælt og ville ikke begynde at diskutere helt vildt over hvem der elskede hvem mest. Hun så på ham og nød at mærke hans arm omkring sig og grinte lavmælt "Hmm.." mumlede hun tænkende og ville nu ikke have noget alt for fancy "En fladkage lyder godt" sagde hun og ville gerne se ham spise en pandekage igen og ville nu ikke kalde det for en pandekage da han sikkert ville blive lidt forvirret af det.

William så på hende og smilede lidt af at hun gav op "du gav efter" sagde han drillende, med en overrasket undertone. Han lyttede til hende, og til hendes åndedræt og kunne egentlig også mærke det da hun gik så tæt op af ham. "Jamen okay.. hvor finder vi dem henne?" spurgte han med et lille grin. Han så sig lidt omkring i de aftenstille gader, det var jo en hverdag så der var ikke mange ude. Han gabte kort, og skjulte det i sit ærme da det var lidt pinligt at være træt allerede.

Rose så op på ham og skød underlæben frem og hadede egentlig tanken om at være givet efter så hurtigt "Bare rolig.. Jeg skal nok få dig ned med nakken.." mumlede hun drillende og så sig lidt omkring. Hvor man kunne finde det henne? Hun vidste det egentlig ikke "Hmm.." mumlede hun og begyndte at gå ned af en gade fyldt med lys og små boder og så sig omkring efter et lille vaffel hus hvor man sikkert kunne få et eller andet i nærheden af pandekager.

William så på hende, og grinede lidt "Så er jeg helt rolig" sagde han drillende, og begyndte at nusse hendes hendes hånd igen. Han fulgte med hende ned af den lille gade og så lidt på boderne og butikkerne. "Tænk at der stadig er nogen der holder åben... men det er selvfølgelig mest restaurenter der ligger her så.." sagde han langsomt og så sig lidt om. "Men her er da meget hyggeligt" sagde han med et skulder træk, det var vel meget hyggeligt, men det var ikke noget der rørte William særlig meget, der slog hans gener fra dæmon siden ind. Det bløde lys, og små butikker gjorde ham ikke bedre tilpas, han fandt det hyggeligere at tilbringe tid med Rose.

"Ja, det kan jeg da godt forstå" sagde hun og så op på ham og grinte lavmælt over hans drillerier. Hun holdt blidt omkring hans hånd og sørgede for at holde sig nogenlunde tæt på ham. Hendes blik gik rundt på de forskellige boder og butikker og så tilbage på William og nikkede "Ja, her er ret hyggeligt" sagde hun og vidste ikke rigtigt om hvorvidt det mest var restauranter der var åbent eller hva. Hun var lidt ligeglad med restauranterne og boderne og nød bare at have William ved sin side og at tilbringe tid sammen med ham.

William smilede til hende, og kyssede hende på kinden. "Flabede unge.." sagde han drillende, og nussede fortsat hendes hånd. Han så lidt op på himlen, håbede næsten på at det ville begynde at tordne, han havde en eller anden svaghed for tordenvejr, det var bare fascinerende. Han nikkede stille "ja.. hvad med der?" spurgte han, og pegede hen på en lille restaurent der lå på hjørnet af en gade. Han vendte blikket mod hende igen, og slap så hendes hånd kort, bare for at give hende et lille kram, mens de gik. Han grinede lidt, og greb hendes hånd igen "jeg syntes bare du trængte til et kram" sagde han, og så var det måske også fordi han havde savnet hende, selvom det ikke var så længe siden han havde set hende sidst.

Rose så op på ham og smilte skævt "Jaa.. Hvad skal vi dog gøre af mig, eh?" spurgte hun og grinte lavmælt og elskede at drille ham, da han var så pokkers sjov at drille. Hun så hurtigt over på den restaurant som han pegede på og blev taget med sit forsvar nede og så hurtigt tilbage på ham da han krammede hende og smilte stort op til ham og elskede hans kram og elskede sår'n set bare at have ham tæt på sig "Jamen, det syntes jeg da oss at jeg gjorde.." sagde hun og grinte lavmælt "..Tak" hviskede hun og gengældte hurtigt krammet og blev ved med at smile og gav slip på ham og så op på ham og lod sine læber gå hen i det der søde og barnlige smil som hun vidste at han godt kunne lide.

Han himlede teatralsk, og lagde bagsiden af hånden mod sin pande "ja det er mig en gåde.." sagde han dramatisk, og smilede skævt til hende, og gav hendes hånd et blidt klem. Han kunne godt lide at han gjorde hende så overrasket med krammet, og trykkede kort sin næse mod hendes. "Så var det godt jeg lige var her, til at give dig et.." sagde han glad, og trak hende med hen til restaurenten. Han betragtede hendes bedårende smil, og smilede varmt til hende. "Kom snuske, ellers ender det bare med at din mave knurrer så højt man kan høre det i Sheria!" sagde han drillende, og gav hende et lille kys. Han havde savnet at mærke hendes læber mod sine, og ville bare nyde at være sammen med hende så lang tid han kunne.