Skal vi lege? :D (Baby)

Dag: Irl.
Tid: 23:39
Omgivelser: Gynger, vippe, klatrestativ..
Vejr: tørt, varmt.

Axel så sig omkring, og sad på en gynge. Han lod sig glide ned fra den så han lå i legeplads sandet. * nu er jeg nød til at gå i bad når jeg kommer hjem..* han skar en grimasse, og rystede kort på hovedet og stirrede op på stjernehimlen. Han kunne ikke lade være med at smile lidt, stjernerne blinkede som om der var nogen der stod og tændte og slukkede for deres lys meget hurtigt. Han lukkede kort sine øjne, og åbnede dem igen. Sikke en fed aften, det var længe siden vejret havde været perfekt og det ikke havde regnet.

Baby havde egentlig været i sine egne tanker, da hun var gået mod legepladsen, men lugten af vampyr hev hende tilbage til virkeligheden. Et sagligt smil hvilede på hendes læber, og de blå øjne afsøgte hurtigt området for denne fremmede skabning. En dæmpet latter lød fra hende, da hun fik øje på drenge ligge i sandet. Med lette skridt fortsatte hun hen mod gyngerne, og smilede stadig. "Halløj" hilste hun, i det hun satte sig på en af gyngerne ved siden af ham.

Axel slappede af og betragtede stjernerne, da han hørte skridt og så lidt op. Han fik øje på en ung pige, og åbnede sine havblå øjne lidt mere "hejsa" sagde han og smilede lidt. Han snuste stille, og kom til den konklusion at det var en dæmon. Han blev liggende under den gynge han havde siddet på "Hvad laver du ude så sent? Jagt?" spurgte han og så op på hende da hun satte sig på gyngen ved siden af den han havde ladet sig glide ned fra. Han lå stille og smilede lidt, det var hyggeligt at få lidt selvskab om aftenen, også selvom det kunne være hyggeligt at være alene.

Baby rynkede svagt på næsen af hans spørgsmål, og rystede på hovedet. "Jeg trængte bare til lidt frisk luft." svarede hun, og så lidt ned på ham. Hun kunne aldrig rigtigt sove om natten, da hun som regel arbejdede der, og når hun så en gang i mellem havde fri, så havde hun ikke lyst til at tilbringe sine vågne timer inden dørs. Det fik hun nok af på jobbet. "Hvad laver du selv ude så sent? Ud over at sole dig i måneskinet." gengældte hun hans spørgsmål, med en let drillende tone i den bløde stemme. Sådan var Baby overfor alle. Lidt godmodigt dril kunne, efter hendes mening - ikke skade nogen, der havde bare en smule humor i sig. Og det havde de fleste faktisk.

Axel så på hende og smilede lidt "Frisk luft er også godt, det gør ikke mig så meget, men dæmoner er jo levende så det må være meget rart for jer" sagde han og trak på skulderende og og så op på hende, med et skævt smil.. Han grinede stille "jeg nyder stjernehimlen, legepladsens kolde sand, og er glad for at jeg alligevel fik selvskab selvom klokken er tolv" sagde han og satte sig lidt op "desuden kan jeg jo ikke sole mig i solskinnet, så bliver jeg solskoldet.." sagde han drillende og så op på pigen på gyngen. Hun måtte være omkring hans egen alder.

Baby lo dæmpet af hans svar, og nikkede som havde han sagt noget meget vigtigt. "Når man er vant til at være vågen hele natten, er det svært af sove." sagde hun, som svar på det med selvskabet selvom det var midnat. "Uh ja, man skal virkelig passe på med at sole sig i solskinnet. Specielt når man hører til blandt nattens dyr." sagde hun så med en ganske alvorlig mine, der dog krakelerede i et smil efter ikke så lang tid. "Hvad hedder du?" spurgte hun, og lod blikket hvile på hans ansigt. Undgik dog at se ham i øjnene.

Axel smilede lidt, og lagde hovedet på skrå og betragtede hende. Han satte sig op på gyngen ved siden af hende så han kunne snakke ordentligt med hende. "Bestemt" sagde han drillende. Han nikkede til det hun sagde og smilede "ja, ellers kunne man godt ende som en bunke aske eller noget i den stil.." sagde han med et lille grin. Han kunne godt lide den måde hun smilede, fulstændig ubekymret. "Jeg hedder Axel.. jeg har desværre ikke nogen kælenavne du bare kan kalde mig" sagde han undskyldene og trak på skuldrene. Han lagde mærke til at hun ikke så ham i øjnene, og undrede sig lidt "hvad hedder du?" spurgte han og gyngede lidt frem og tilbage.

"Det gør ikke noget, jeg har heller ingen kælenavne." svarede hun, og nikkede let. "Mit navn er Baby. - Og hvis du driller mig med mit navn, så banker jeg dig." sagde hun, og så truende på ham, med et drillende smil om munden. Hun havde ikke tænkt sig at banke nogen som helst... Men der var mange, der skulle tro det, før de ville lade være med at sige upassende ting om hendes navn. Så hun forebyggede egentlig bare. Hun kunne jo ikke gøre for at hun var komme til at hedde Baby, bare fordi hendes forældre ikke havde villet give hende et egentlig navn..

"Nå okay, så er vi to" sagde han og smilede muntert. "Baby?" sagde han undrende, og en smule drillende. Han kunne ikke lade være med at grine lidt "jeg skal nok lade være, selvom jeg tvivler på at du ligefrem kan banke mig" sagde han sarkastisk og smilede lidt. Han kunne ikke finde på at drille hende med hendes navn, der var der ikke nogen grund til, og pigen fra dirty dancing hed da også baby... eller det hed hun ikke men det blev hun kaldt. "Hvad har du så lavet idag?" spurgte han, for det var nogengange meget interessant at høre om dagen, og solen og sådan.

Baby smilede drillende ad ham. "Selvfølgelig kan jeg da banke dig!" sagde hun, og viftede let med hånden, som en anden prinsesse. Krakelerede dog i et grin kort efter. "Hmm... Jeg har sovet det meste af dagen. Men jeg har også købt ind. Ærlig talt har jeg ikke lavet ret meget." svarede hun, og rystede svagt på hovedet af sin konklution. Det var sjællent hun lavede ret meget om dagen. Men nu fik hun jo også meget sent - eller tidligt - fri fra arbejde. Så hun var vel undskyldt for sin manglende dagsaktivitet?

"Vel kan du da ej!" sagde han og lo lidt af hendes selvsikkerhed, det var ret sjovt at diskutere med mennesker der havde ego. "Hyggeligt, jeg savner også det at sove nogen gange.. " sagde han stille. "men det lyder da som om du har slappet af" sagde han smilende, og strakte sine ben lidt, selvom der ikke rigtig var plads, da han jo var ret høj, det kunne egentlig være ganske irriterende nogen gange. Han satte sig overskrævs på gyngen og lænede ryggen mod snoren i den ene side af gynden og så på Baby. Han vippede stadig lidt frem og tilbage på gyngen mens han smilede skævt.

"Jo jeg kan så. - Det er bare dig der tror du er så stor og stærk, at jeg ikke kan banke dig." sagde hun, som var det en kendsgerning, og blinkede drillende til ham. "Sover du ikke? Men.. Hvad laver du så om dagen?" spurgte hun, og var egentlig overrasket. Tænk sig slet ikke at sove? Modbydeligy egentlig... "Jeg har kun slappet af, fordi jeg ikke havde energi til andet, efter en hel nat på arbejde" smilede hun, og drejede sig, så hun havde det ene ben oppe på gyngen, og fronten vendt mod Axel.

"Nej du kan ikke.." sagde han stædigt, og smilede fjollet "Jeg er ikke stor, jeg er bare høj og min styrke ligger til min race" sagde han drillende, og så hendes blink. "nej jeg sover ikke.. jeg slapper af, render lidt rundt og keder mig, eller har en ven eller veninde på besøg, og ja modbydeligt" sagde han og smilede muntert. Hun var jo underholdene! Han kunne sagtens bruge lidt tid der sammen med hende. "Nåå du arbejder om natten?" spurgte han og lagde hovedet på skrå, gad vide hvad det var hun arbejde med.

"Vel kan jeg så! Du tager stadig fejl. - Jeg er nemlig langt farligere end jeg erud.!" lo hun glad, og fjernede en hårtot fra ansigtet. Han var ganske sjov at diskutere med. Fantastisk! Ikke som de andre å clubben, der bare fandt hende barnlig. "Jeps. Heeeele natten lang." sagde hun, og sukkede så, som var det det hårdeste man overhovedet kunne byde nogen. Nu var det jo faktisk ikke fordi at det rent faktisk var let at være bartender. Det handlede ikke kun om at servere drinks, men også om at smile, og være glad ligegyldigt hvordan ens dag havde været. Nogle kunder øslede deres problemer ud på en, men man måtte aldrig øsle tilbage, eller bede dem om at holde mund. For så fik man ingen drikkepenge, og største delen af Babys løn bbestod af drikkepenge...

Axel så på hende og smilede skævt med et djævelsk blik i øjnene, og rakte tunge af hende "Det tror jeg ikke på, jeg tager aldrig fejl jeg har ret i alt jeg siger" sagde han og smilede skævt. "Nederen.." mumlede han og grinede lidt. Axel havde ofte problemer med at skulle ud når han skulle forsvare en i retten, det var også derfor han havde skåret lidt ned på arbejdet. "Hvor arbejder du, og med hvad?" spurgte han og så på hende. Advokat jobbet var meget, meget kedeligt, og alle de love mennesket havde lavet, og redigeret, og slettet og lavet nye, var næsten ikke til at holde styr på. Han saf roligt og vippede lidt.

Baby gispede overdramatisk da han rakte tunge af hende, og prikkede ham på næsen som gengæld. "Det tror jeg bare ikke påå!" sagde hun med en næsten syngende stemme, og smilede skævt ad ham. "Jeg er bartender på Petronia Night Club." svarede hun, og kløede sig let i nakken. "Hvad med dig? Arbejder du?" spurgte hun så, og satte sig overskrævs på gyngen, da benet der hvilede på gyngen var begyndt at sove. Hun hadede når en ben, eller an arm begyndte at sove. - Det stikkede så ubehagelig... Det var noget andet med nåle... Det var ikke ubehaglede stik, man fik fra dem...

Axel så på hende og gjorde sig skiløjet da hun prikkede ham på næsen, og grinede lidt "det burde duuuu!" sagde han og snukede skævt. Han så på hende, og rykkede lidt frem og tilbage på gyngen, da det var en vane "Ja jeg er anklager" sagde han og smilede svagt og vippede videre. Han slappede af, og var stille mens han nød den svage knirken fra legepladsens forlystelser. Han så lidt op på himlen igen "det er længe siden det har været rigtig stjerneklart" hviskede han stille, og lagde nakken længere bagud.

Baby lo glad, og rystede på hovedet. "Nahaj!" svarede hun så, og smilede drillende. Anklager? Hvilket fornemt arbejde... Det fik jo det at være bartender til at lyde usigeligt snusket. Hun så lettere tøvende op mod stjerne, og rynkede let på næsen. "Heldigvis..." mumlede hun lavt, og flyttede igen blikket til hans ansigt. Hun havde aldrig brudt sig om stjerne. Kolde og truende hang de på himlen, og blinkede som i morsekoder. Som ville de fortælle hvordan de på den yderste dag ville udslette jorden.
- Nej, Baby brød sig bestemt ikke om stjerner. Så var en sort, overskyet nattehimmel bedre...

Axel så på hende og grinede stille "johov!" sagde han og og gyngede lidt og prikkede hende i maven. "Ja jeg hader regnvejr" sagde han og gøs, mens han rynkede på næsen. Han så på himlen og så lidt på hende igen. Han syntedes at hun så ud som om hun ikke brød sig meget om stjernerne, var det overhovedet muligt? Kunne man hade stjerner? Han smilede svagt til hende og rejste sig, og gik hen til klatrestativet "hvad bragte dig til legepladsen?" spurgte han drillende og lagde hovedet på skrå, og så på hende med sine blå øjne og forsøgte at fange hendes blik.

Baby tænkte et øjeblik. Hun havde absolut ingen grund til at befinde sig på legepladsen. "Mine ben." svarede hun derfor, med leende øjne, og et smil, der så ud som om det kunne briste i latter hvert øjeblik det skulle være. Hun betragtede ham gå over til klatrestativet, men blev selv siddende på sin gynge. Sørgede stadig for ikke at se ham i øjnene. Han skulle jo nødig ende som Mickey... Mickey havde ellers været sådan en god dreng... Stakkels dreng...

Axel så på hende med et lille smil på læben, på grund af hendes flabethed "det var ikke det jeg mente.." sagde han og grinede lidt. Han klatrede op i klatrestativet, og satte sig på toppen af det, og svingede lidt med sine ben. Han så godt hun så væk når han søgte hendes øjne. Han undrede sig lidt, og prøvede at finde ud af hvorfor hun mon var bange for øjenkontakt? Eller msåke var hun ikke bange, det kunne jo være at hun havde noget med sine øjne, måske hendes evne fungerede via hendes syn.

Baby så helt overrasket ud, og bredte uforstående armene ud til siden. "Jamen hvad var det så du mente?" spurgte hun, og lød som om slet ikke kunne forstå at hun havde svaret forkert. Det var dog alt sammen påtaget, og ganske åbenlyst skuespil. Men det blev ikke mindre sjovt af den grund. Hun skubbede sig lidt frem og tilbage på gyngen, og så op på ham. "Nu er du jo konge af legepladsen!" udbrød hun, og klappede i hænderne af begejstring.

"Jeg mente hvorfor du af alle spændene steder blev ført herhen af dine ben?" sagde han drillende, og vidste godt at hun bare spillede skuespil. Den fjollede unge..
Han så ud over legepladsen og grinede lidt "Ikke kun legepladsen! THE HOLE WORLD IS MINE!" sagde han dramatisk, og satte sig bedre til rette så han sad ordentligt og rakte så triumferende hæderne i vejret og grinede lidt. Han smilede lidt af begestringen, og lyttede til nattens stilhed, og hyggede sig. Han vædede kort sine læber med tungen.

Baby tænkte kort. "Fordi jeg virkelig ikke gad at befinde mig indenfor. Og mine ben eeeelsker bare legepladsen." svarede hun, og lænede sig en smule frem på gyngen.
"Oh, the great ruler!" lo hun, og smilede ad ham. Hunbrød sig godt om hans selvskab. - Han kunne komme ned på det samme barnlige niveu, som hun holdt så meget af. Det var også meget lettere at være barn. Der var ikke de samme bekymringer...

Axel sad og rykkede lidt videre oppe på klatrestativet "nej indendørs kan også blive kvælende... Virkelig?" sagde han og grinede lidt. "Oh yes! Im just awesome.." sagde han, og stak næsen i sky, og grinede lidt.
Han hoppede ned igen og landede smidigt som en kat. Han rettede sig op og blev stående "ved du hvad klokken er?" spurgte han da han måtte holde skarpt øje med uret om aftenen og natten, det kunne være livsnødvendigt for ham.