Skal vi lege fangeleg, Thyia?

Dato: 20/02
Dag: Søndag
Sted: Et sted i byen.
Vejr: Koldt og mørkt
Tid: 20:33
Omgivelser: Forholdsvist mange folk.

Mørke krøller flagrede efter en spinkel skikkelse, der spænede rundt om et hjørne. Skikkelsen siksakkede mellem folkene, der befærdede gaden. Hun splintrede rundt om endnu et hjørne, og forsvandt ind i en gyde. Her sank hun sammen for at få vejret, og lod en boblende latter glide op af hendes hals, og videre ud gennem hendes læber. Hun havde gjort det igen! - Det var endnu engang lykkedes hende at liste pungen op af lommen på en eller anden tilfældig mand, der så velhavende ud. - Godt nok var hun blevet opdaget, men hun havde været hurtig nok til at kunne rende fra ham. Hendes latter stoppede, og hun hun så lidt på pungen i hendes hænder. Åbnede den så. Det var et skuffende syn der mødte hende.... Et par mindre sedler, det var alt. Skuffet tog hun indholdet ud, og smed pungen fra sig. Stak pengene ned i sin bukselomme, og begyndte så at gå ud af gyden. Det var altså noget møg, nå. Hun behøvede vel egentlig ikke at stjæle som hun gjorde, men hun mente nu at det var den letteste måde at klare sig på. - Sådan gjorde man bare hvor hun kom fra...

Pigen havde vækket det kvindelige væsens opmærksomhed, i det selvsamme, pungen var blevet taget, og den tyvagtige pige var opdaget. Kvinden havde lagt det blege hoved, undrende på skrå, så de evigkolde øjne, i et kortvarigt øjeblik var blevet dækket af ravnesort hår.
Hun havde tavst håbet om udfaldet. Udfaldet for den opdagede pige, der nu løb af sted, med en utilfreds mandsperson efter sig. Det var et skuffende resultat. Manden gav op, og pigen var spurtende forsvundet bag et hjørne. Hvorfor var dens slags altid så heldige?
Umærkeligt havde hun trukket på skuldrende, og havde – efter et hurtigt blik, fuldt efter denne pige. Thyia brød sig alligevel ikke om at stå på mangfoldige gader særlig længe, og dette kunne gå hen og blive sjovt. Et afbræk fra den kedsommelighed, der var begyndt at trappe op.
Vampyren stoppede foran gydens udmunding, og lod øjnene spejde ind i de mørke skygger, hvor hun vidste at denne pige var, og ganske rigtigt. Ikke længe efter kom tyven til syne.
”En skam.. Virkelig.. Det ville have været underholdende, men… Du slap væk.”
Stemmen var blød, og klistrende som mørk sirup, der dryppede af kulde. En hilsen var det næppe, men Thyia var kendt for sit konkrete ordvalg, og bratte snaksaglighed. Ærligt.
De mørke øjne fæstnede sig til pigen, og væsnet så ikke ud til at fjerne sig fra sin plads, der netop nu spærrede vejen for tyven og resten af byen.

Danny stoppede op ved lyden af den sukkersøde stemme, og vendte et yderst utilfreds blik mod kvinden. Af ren og skær vane sikrede hun sig kort at de spidse ører var dækket af de tykke krøller, før hun stablede et charmerende smil på benene. "Iih, men det var vel nok syndt, hm? Men hvis du nu vil have mig undskyldt så har jeg nogle småting jeg skal have ordenet inden jeg tager hjem i aften." sagde hun, i det mest charmerende og sukkersøde tonefald hun overhovedet kunne finde frem. Så fortsatte hun frem for at ville smuge sig forbi kvinden, og videre ud i resten af byen. Der var absolut ingen tegn på at pigebarnet fortrød hvad hun havde gjort, eller på at hun skulle frygte kvinden der stod og ville blokkere vejen for hende.