Skal vi lege? - Damien

Dato : Irl
Årstid : Sommer
Dag : Lørdag
Vejr : Fint
Sted : Legepladsen?
Tid : 23.00
Omgivelser : Legeplads ting vel?

Zoran bevægede sig let ind på legepladsen. Normalt befandt han sig under ingen omstændigheder sådan et sted, men han havde haft lyst til forandring. Godt nok var det ikke en sjæl at skue, men de kunne vel være at der kom det? Svage lugte af forskellige væsner, der havde været der i løbet af dagen, fyldte luften, og Zoran brummede et eller andet uforståligt.

Damien sad på en af gyngerne. Han gled i med omgivelserne omrking sig, selvom han havde en rød langærmest t-shirt på, og et par sorte bukser. Hans røde sko var placeret tæt op af hinanden i sandet, og hans knæ var presset sammen. Han nynnede en gyselig melodi, og på lang afstand kunne man mærke han ikke var særlig rar at møde en sen aften. Han trykkede sine fødder mod jorden, satte af, og begyndte at gynge forsigtigt frem og tilbage. Hans svage nynnen, og den knirkende gynge var det eneste man kunne høre, og det var ikke en specielt rar blanding, hvis man ikke brød sig om nattelivet.
Damien tog en dyb indånding gennem næsen, og duftede så en vampyr. *Er det en vampyr, hm? Ja, det er det søreme.* sagde de små barnlige stemmer i hovedet. Han blev siddende på gyngen, og havde stadig rettet blikket mod sine sko.

Lugten af dæmon var noget stærkere end de andre lugte, og fik Zoran til at se sig søgende omkring. Dér... Henne på en af gyngerne sad den yndigeste lille dreng, og så yderst ubehagelig ud. Langsomt bredtes et let, skævt smil på Zorans læber. Zoran så egentlig utroligt venlig, og charmerende ud. Lignede på det nærmeste en der aldrig ville gøre en flue fortræd... Dette var dog stik modsat af hvad han var. På trods af det charmerende ydre, var han en sand stodder, efter manges mening...

Damien blev siddende på gyngen, selvom han fik en pludselig lyst til at gå. Han stoppede gyngen, og den svage nynnen var nu tydeligere end før. Hans mørkegrønne øjne var rettet mod sandet under gyngerne, og der var mange aftryk fra tideligere den dag. Han lagde en hånd på sit lår, men knugede stadig om lænken på gyngen. Han skubbede sig lidt fra side til side, og havde stadig den klamme melodi på læberne.
Han kørte en hånd gennem det sorte hår, og tankerne faldt straks på hans far. *Han er nok bekymret for os, hm? Ja, måske.* tænkte han. Han drejede rundt på gyngen en gang, og begyndte så igen at rokke fra side til side.