Kirke? Pfft. (åbent)

//synes lige du skal tjekke hans evne ud//

Hun kyssede hans finger inden han fjernede den fra hendes mund. Hans bløde, mørke stemme var så nær, og hun hungrede efter mere blod. Hans hånd strøg gennem hendes hår og hun kunne klart mærke hans kolde hud. Hun sagde intet, men så blot på ham. Så gav hun ham et langtrukkent kys på næsetippen.
"Får jeg.. mere blod?" spurgte hun. Hun vidste ikke hvorfor, men der var bare noget der fik hende til at have mere.. og mere.. og mere. Hun støg sine fingre langs hans kind og så han dybt i øjnene.


//Sorry, havde ikke læst din profiltekst. ;)//

//det er okay.. kunne bare ikke forstå hvad der skete ^^//

Morgan så på hende og smilte videre, han lukkede sine øjne i da han mærkede hendes læber mod sin næse. han hævede kort det ene øjebryn og nikkede så "ja du får mere blod" sagde han stille og så kort efter hendes hånd på sin kind, han vende hurtigt sit blik mod hende igen "jo bedre du gør dit arbejde jo mere blod får du" sagde han og tænkte lidt på hvad han skulle stille op med hende, han viste godt at det var godt at havde flere folk på sin side. ellers ville han aldrig blive hersker over dette område som var hans plan

- Jo bedre arbejde, jo mere blod, tænkte Devin og rynkede sit øjenbryn. Lige nu kunne hun ikke få det ud af hovedet. Hold kæft hvor ville hun gerne smage mere af hans lækre søde blod.
"Jeg står ved din side." smilede hun med hovedet på skrå. Hun satte sig på hans skød, med et ben på hver side af hans hofter. Hun tog fat i hans håndled, så stadig Morgan i øjnene og duftede til håndledet, men hun kunne nærmest ikke dufte noget. Hun så på det og fandt ud af at såret var healet. Så smilede hun bare.

Morgan så op på hende og smilte, han lod hende bare sætte sig i hans skød og lag sin anden hånd på hendes kind "det lyder godt" sagde han og så kort på sit håndled inden han så op på hendes ansigt igen, han lag sit hoved lidt på skrå og træk ikke sit håndled tilbage "er du blød sød ?" spurgte han om og ville jo ikke havde sådan nogle på sin side, det var dem han kæmpede imod og ville havde ud af dette område så han kunne herske over ordelige væsner

//Hvad betyder blød sød? o0 Undskyld, men jeg er ikke 100% dansk. ;) //

//og jeg er dårlig til at forklare.. men hvis vi siger der er en vampyr som ikke gør det den er bygget til altså være kold og ligeglad og gøre hvad den natur siger... altså hvis en vampyr er blød sød så er den svag, har for mange følelser inde i kroppen og for venlig.. forstår du ??//

//Ah. Ja det gør jeg. Og hvis jeg blander med engelske ord - som jeg har gjort før - er det fordi jeg ikke lige kan ordet. ;) //

Hvad fanden var det for et spørgsmål han stilte?
"Selvfølgelig er jeg ikke blød sød." svarede hun med et hvæs og begyndte at knurre af ham. At være blød sød var noget af det værste hun vidste.. Dog havde hun en veninde - en elver - som var så sød som man overhovedet kunne være. Det kunne give Devin kvamle til tider, men alligevel var hun hendes eneste ven og hendes eneste bløde side. Hendes brystkasse vibrerede når hun knurrede og hun havde hovedet på skrå. Så hvæsede hun af ham igen og blottede sine tænder.
- Hvordan fanden kunne han finde på at spørge om sådan noget lort? Idiot..

//okay lyder godt.. jamen så prøver jeg at forstå de ord ^^ selv om jeg er dårlig til engelsk.. hehe//

Morgan så på hende og nikkede langsomt af det, så var han sikker på at han havde fundet nået han kunne bruge "kan du godt lide blød søde personer ?" spurgte han om og havde lyst til at brække sig bare af tanken, han hævede det ene øjebryn af at hun knurrede af ham og det irriterede ham virkelig meget "stop det der" sagde han hurtigt og kæmpede lidt imod at ikke slå hende, han tog derfor istedet hendes kæbe og træk hendes hoved hen til ham "det der gør man ikke overfor sin herre" sagde han

//Det i orden. Ellers translater jeg bare. :)//

Egenlig kunne Devin ikke lide blød søde personer. Devin havde nemlig lært veninden at være stærk, at ikke smile til folk når hun var offeret, at slå igen og bide til. Hun rystede på hovedet. Han tog fat om hendes kæbe og bad hende om at stoppe med at knurre. Det gjorde hun øjeblikkeligt. - Mon jeg nu får blod?
Hun slikkede sig langsomt om munden og så på Morgan.
"Hvad skal jeg gøre?" hviskede hun. Hun hungrede efter mere af hans søde blod mod hendes tunge.

//heehe okay ^^//

Morgan så på hende og var glad for at hun rystede på hovedet, han slap hendes kæbe når hun stoppede med at knurre. han lag sine arme over kors og tænkte lidt over hvad han skulle gøre, han tænkte lidt over det for at finde på nået at bruge hende til. han vende sit blik tilbage til hendes ansigt "du vil jo gerne havde mere blod" sagde han og tog sit ene håndled op i luften og drejede lidt i luften, han slikkede sig selv over håndledet og så over på hende imens "jeg tænker på at du nok vil holde med de stærke i denne kamp altså mig" sagde han og tog sin ene hånd led i lommen og fandt et sort forbinding frem, han svingede det lidt foran hendes ansigt "hvad med at komme med i en god klan" spurgte han om og hævede det ene øjebryn

- En god klan?
Devin så på ham med rynkede øjenbryn. Hvad skulle hun dog med en klan?
"Og hvad ville en klan så indebære?" spurgte hun. Hun lagde hænderne på hans skuldrer og skulede til ham. Devin havde altid klaret sig alene, og havde altid tænkt sig at klare sig alene. Hvad fanden skulle hun dog gøre med en klan? Men så kom hun i tanke på Morgans blod..

Morgan så på hende og lag sit hoved lidt på skrå, og viste at det nok ville blive svært at ikke holde med nogen når denne kamp ville gå igang. også viste han også at give hans blod nok skulle få mange til at gå med ham, så han kunne blive herskeren over væsnerne "at du ikke holder med de svage, at du holder med mig i kampen og står ved min side" sagde han og ville sige ham selv så mange gange, så at hun ikke ville kunne modstå hans tilbud til hende "og jeg giver jo kun blod til dem der holder med mig" sagde han og smilte charmerende til hende

Devin overvejede det kraftigt. Hold kæft hvor ville hun gerne have noget af hans.. lækre blod.
"Kommer der en kamp? Skal vi kæmpe?" spurgte hun. For hvorfor skulle der da ellers være en klan? Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle gøre eller sige ellers. Hun ventede blot på at han svarede.

Morgan så på hende og træk lidt på skulderne "ja det kommer det nok, tror ikke alle væsner lader mig tage magten uden en kamp" sagde han og skubbet hende blidt væk fra sig, han rejste sig op og gik frem og tilbage mens han tænkte lidt imens

Devin nikkede.
"Jeg hjælper gerne til." sagde hun. Men det var nu ikke pga Morgan eller nogen andres skyld hun gerne ville tage imod klanens tilbud om at joine dem. Det var mere fordi hun elske blod, hun elskede tåre og hun elskede at kæmpe.
"Jeg vil gerne være medlem af klanen." sagde hun og rejste sig op. Hun gik til ham og standsede foran ham, stilte sig på tæer og så ham i øjnene.

Morgan stoppede med at gå frem og tilbage, han så over på hende og smilte og ventede på hun kom over til ham "det lyder godt" sagde han og kunne ikke lade være med at blotte sine tænder i et smil, han gav hende stille forbindingen omkring halsen. mens han stille kyssede hendes læber med sine bløde og kolde, han lod dem glide hen til hendes øre "godt at holde med dem som vinder" hviskede han da han var sikker på at han nok skulle det

Devin lukkede øjnene med et suk.
"Enhver vil vinde med mig på sit hold baby. Jeg skriger, de dør." svarede hun og et lille grin. Hun åbnede dem op igen og så flirtende på Morgan. Forbindingen om halsen var blød og varm mod hendes kolde hud. Hun bed sig let i læben og så på Morgans hals. "Men det kan man ikke forstå, før man ser det i aktion." hviskede hun så. Det var kun meget få folk der havde set Devin bruge sin evne. Første gang hun gjorde det, dræbte hun 3 mennesker. Det var ikke med vilje hun gjorde det. Dengang vidste hun ikke at hun var hvad hun var. Hun var blot et barn, der var ved at opdage at hun havde evner, som ikke enhver havde. Og da hun blev voksen nok til at forstå, stoppede hun med at ældes, for da vidste hun hvad hun var, og hvad hun var født til at være. Der voksede et ondt smil på hendes læber.

Morgan kunne ikke lade være med at smile charmerende til hende, og gik med flotte og elegante skridt over til hende. han lag sine hænder på hendes hofter og så ned på hende, hun så virkelig skrøbelig ud i hans øjne og lignede nået han bare skulle gøre et forkert trin også ville hun falde fra hinanden "jamen så er jeg jo glad for at hun vil holde med mig" sagde han og blottede sine tænder i et smil, inden han træk hende tætter på sig og hans blik forblev på hende "nej det har du nok ret i.. så glæder jeg mig bare til at se den hvis vi får brug for den" sagde han og kunne ikke andet end drømme godt om at se sine fjender dø omkring sig, og han var sikker på at han ville være herskeren over det hele en dag. alle de små væsner ville gå på knæ foran ham, det fik ham til at blotte sine tænder og så bare ud i luften

Hun stillede sig på tæer og hviskede i hans øre.
"Jeg er altid villig til at bruge den for dig." sagde hun og lod en finger kredse rundt på hans hals. Hun elskede at se menneskerne falde foran hende med hænderne klistret til ørne. Hun elskede at se lyset forsvinde i deres øjne når hendes skrig bare blev for meget. Men mest af alt elskede hun at vide hun var den stærkeste af dem, at hun var den med magten. Hun smilede og slikkede Morgans øreflip. "Men skat? For jeg noget?" hviskede hun så. Han havde lovet hende blod.

Morgan fulgte hende med blikket uden at rykkede på sit hoved, han lyttede på hendes stemme og kunne virkelig ikke lade være med at smile af det. da det jo virkelig var nået han kunne lide, at folk gad gøre ting for ham. selv om det var frivilligt eller at de skulle tvinges til det, han lod sine hænder forblive på hendes hofter og nød at mærke hendes negle mod sin hals. han vende langsomt sit blik mod hende og hævede det ene øjebryn, mens han smilte charmerende "du har jo ikke rigtigt gjort nået arbejde endnu? mit blod er ikke bare nået man kan tage og få hvornår man end vil havde det, man skal fortjene det" sagde han stille med en kold tone i sin stemme