hvorfor her?~Ricko Man~

Tid: sen eftermiddag
Vejr: helt fint, næsten skyfrit, men der ligger et mørke over skoven
Omkring: dyr og skov
Påklædning: en lysegrå hue, et lysegrå halstørklæde, en pæn lysebrun jakke, mørkeblå jeans og sorte sko
Sted: Den Triste Skov

Grazia var kommet til at gå ind i den triste skov, hvorfor hun var gået der ind, var en gåde selv for hende, men hun var bare gået der ind, hun skulle jo kende alle de steder der var at kende til, så hun kunne finde rundt i det hele.
Hun gik bare rundt og nynnede en sang hun havde hørt for ikke så længe siden det var Riverside med Agnes Obel, hun kunne ikke få den sang ud af hovedet for den var så godt og hun kunne hele sangen uden af, hun begynde at synge en lille smule af den, hun var ligeglad med om der var nogle som hørte hende synge med hendes smukke elver stemme, hun regnede ikke med der var nogle mennesker i den her skov, men det var ikke til at vide sig sikker nu om dage med alle mulige ting. hun var også ligeglad med om hun farede vild, det gjorde hun som regel altid uanset hvor hun var henne

Påklædning: Sort, slidt trenchcoat, slidt mørkegrå sweater, store sorte bukser og militær støvler.

Ricko havde vandret hele dagen i byen, og kigget efter et job. Nu var han træt af det. Hans enthusiasm for menneskene var dalet drastisk siden han havde fundet sit sted i skoven. Hans skov. Der hvor han hørte til. Med disse tanker sneg han sig tilbage og vandrede rundt under de mørke trækroner. Pludseligt opfangede hans ører en lyd han ikke var vant til, en smuk lys lyd der skar igennem hans tanker. *Hvad er det?* tænkte han, og sneg sig nysgerrigt nærmere. Hans skarpe sanser fandt hurtigt årsagen til lyden, en ung kvinde der vandrede rundt i skoven.. Hans skov! Langsomt sneg han sig nærmere, hans øjne vidt åbne, og hans næsebor udspilet i nysgerrighed, da han klodset træder på en gren, der flækker med et højt smæld.

hun blev så forskrækker hun falde over en sted og lå så lang hun var, hun satte sig op"av"sagde hun, hun ømmede sig en lille smule, hendes hue var ikke faldet af sikke et held for hende, rejste sig op og børstede sit tøj af for nogle få blade"det gjorde ondt"sagde hun, hun kiggede rundt for at se hvad det var der havde lavet den lys der havde forskrækket hende sådan, det var næsten alt der kunne det, hun var stoppet med at synge.
Hun kunne ikke rigtigt se nogle, hun var ikke van til det mørke som der lå over skoven og det var derfor hun var faldet over stenen, hun var ikke kommet så meget til skade, men hun havde fået en lille rift på sin ene kind, hun var jo en elver så hun var jo smuk af natur, men en lille rift kunne næsten ikke ses, men kun hvis det var det første man fik øje på lige nu, da den bløde lidt, hun tørrede blodet væk fra sin kind, så riften næsten var helt væk, men den kunne godt finde på at bløde lidt endnu

Ricko lagde hovedet lidt på skrå og betragtede kvinden foran sig. *Tænk sig engang..' tænkte han og langsomt trådte han frem mod hende. "Du er kommet til skade.. Undskyld.." Sagde han med en dyb stemme. Han stod let for overbøjet, og betragtede hende, hans ansigt indrammet i en sort manke, lagt tæt tilbage i det klassiske slik hår. Hans hænder var godt begravet i hans lommer, så hun ikke kunne se de knyttede næver, eller nervøsiteten i hans øjne. *Bare hun ikke også løber væk..* tænkte han stille for sig selv.

hun så på ham"det var ikke din skyld, det var min egen, jeg er lidt klodset"sagde hun med et smil til ham, hun lagede ikke mærke til noget underligt ved ham, hun kiggede rundt hun var....faret vild igen, hvor var det bare typisk hende at fare vild alle mulige steder.
"jeg hedder Grazia Velasco Caicedo"sagde hun og smilede til ham igen"hvad hedder du?"spurgte hun, kunne jo lige så godt snakke med ham nu når hun havde chancen til at snakke med en som ikke bare snakkede lidt med hende og der efter lod som om hun ikke var. men på en eller anden måde var hun også bange for han ville gøre det og så bare sige sit navn og derefter bare gå sin vej igen og lade hende stå alene tilbage i skoven

*Underlig type.. Er hun ikke bange her i skoven?* Tænkte Ricko, imens han stirrede lidt forundret på det muntre væsen foran ham. "Jeg.. er Ricko Del Vientes.. og jeg tror det var mig der forskrækkede dig så du faldt.." Han kunne lige så godt sige det som det var, han havde før prøvet at holde ting tilbage, men folk fandt på en eller anden måde altid ud af det alligevel. Hans mave knurrede lavmælt og han sukkede dybt. "Jeg er sulten.." sagde han, mest til sig selv, som om han allerede lidt havde glemt den unge pige, nu et nyt problem var foran ham.

hun så på ham"det gør ikke så meget, forresten hvor er jeg henne"sagde hun, det var nok et meget dumt spørgsmål, men hun var jo nødtil at spørge om det for at finde ud af det"jeg har desværre ikke noget mad lige nu desværre"sagde hun som var faret vild og nok ikke lige kom ud af skoven med det samme, men en skov kunne altid gemme på hemmeligheder som kunne være svære at finde, hun var ikke selv sulten lige nu, hun kom så i tanke om at hun havde noget mad med, men det var ikke sikkert han ville havde, det var elver brød og der skulle ikke meget til før det mættede, hun ture ikke sige hun havde det for så ville hun afsløre sig selv over hvilken race hun var, for hun var ikke sikker på hvilken race han var, men hun skulle nok finde ud af det på et eller andet tidspunkt eller også ville han fortælle det til hende, nu måtte hun vente og se på hvad der nu skete

Ricko stirrede længe på kvinden imens hun talte. Hans næsebor spilede sig ud og ind i takt med hans nysgerrighed. *er hun trådt ind i den triste skov uden at vide hvor hun er? Hvad mon hun søger? Hvad mon hun er..?* Var tankerne der gik igennem hans hoved. "Du.. er i den triste skov.. Hvorfor er du kommet her? Eller.. er du faret vild?" Hans spørgsmål var lidt indlysende, men høflighed har aldrig haft skadet nogen. Igen betragtede han hende, imens hans krop skreg på føde igen. Hans højre øje sitrede lidt da han undertrukte sin trang til mad. *Ikke nu.. Ikke mens hun er her.. Må holde det hemmeligt..* tænkte han for sig selv. Han tog et skridt frem imod hende, og prøvede at skjule sin dybe nysgerrighed lidt. "Hvis du er faret vild.. Kan jeg måske hjælpe.." erklærede han tøvende.

hun så på ham med et smil"jeg fare altid vild, så det skal du ikke tænke på, jeg finder nok ud når der"sagde hun, hun tog en lille blok frem og skrev navnet ned på det sted hun var sådan havde hun gjort hver eneste gang, hun var kommet et nyt sted hen, hun kiggede lidt på ham, hun prøvede at gætte hans race, hun hørte et eller andet og en forældreløs ulveunge kom frem fra en busk, hun gik stille hen til den og satte sig på hug foran den, hun kiggede den i øjne, den var bange for hende, men da den fik øjn kontakt med hende fandt den hurtigt ud af hun ikke ville gøre den noget ondt, hun tog den op og den slikkede hende i hele hovedet, hun kunne ikke lade være med at grine"hey det kilder du"sagde hun til ulveungen

Ricko stirrede med vantro på scenen der udspillede sig foran ham. Ulvenungens dunst hang kraftigt i hans næsebor og han greb sig selv i at snerre af den. Med forbløffelse så han hvordan den lille unge hoppe som en skødehund op og ned af den unge kvinde. "Hvordan.. Gjorde du det?" Spurgte han vantro, hans blik nu intenst og skeptisk, en smule frygt. *Tænk hvis hun kan kontrollere dyr.. Gælder det så også mig? Bliver jeg nu nødt til at slås for min plads igen..* Var tanker han havde imens han betragtede den unge kvinde. Han kunne ikke helt skjule mistroen og vreden der begyndte at ulme i ham, i takt med at hans sult steg.

hun kiggede på ham, hun tog så sin hue af og som afslørede hun var en elver et skovfolk"nej det kan jeg ikke, jeg viste den lille fyr bare jeg ikke ville gøre den noget"sagde hun og puttede huen i lommen, hun satte ulveungen ned igen og den løb hurtigt sin vej igen, lidt vind tog fat i hendes hår så hun fik det i hovedet, hun flyttede det igen, da det kildede hende lidt i ansigtet.
hun begynde at høre noget der var større end den lille unge. Hun kunne ikke rigtigt berolige noget der var større end en unge, det var lidt et fail over det, men det var der ikke noget at gøre ved

Ricko snerrede let, men sænkede sine parader langsomt. Denne kvinde var mystisk, og samtidigt var der noget beroligende over hende. "Jeg er af ulvens folk.. Det er det eneste jeg ved.." Han snerrede let igen da han så hendes opmærksomhed vende sig mod skoven. *Er der farer på færde.. Skulle jeg forvandle mig? Kan jeg klarer det uden.. Gad vide om det kan stille min sult..* Langsomt spredte der sig et lille smil på hans læber imens han vendte sig mod skoven. Hans instinkter og sult tog stille over og hans positur blev langsomt lavere og lavere, nærmere og nærmere jorden.

hun kiggede lidt rundt, men det forsvandt igen det der var der, det må han set et eller andet der skræmte det væk fra dem, hun satte sig ned på jorden, der sad hun godt, hun havde næsten helt glemt Ricko, hun kom så i tanke om ham, hun så ikke på ham"hvad laver du her ude i skoven?"spurgte hun, hun viste godt at ulvens folk også levede i skove, men det var meget sjælden at det var i den samme skov som en elver folket, men de fleste elvere var også flyttet ind til byen, hvorfor viste hun ikke, hun havde dog selv en lejlighed inde i byen, men det var ikke så tit hun var der inde da hun næsten altid farede vild hvor end hun gik hen og nu var hun også faret vild her i skoven, det gik bare gik for hende eller ikk?

"Jeg bor her..." sagde han stille imens han spejdede ud i skoven. Med slet skjult skuffelse rettede han sig op da væsnet forsvandt fra hans sansers rækkevide. "Hmm.. du er en elver er du ikke?" Han gik tættere på at satte sig på hug foran hende imens han betragtede hende indgående, og intensts nysgerrigt. Hans øjne var en blanding af grå, blå og grønt, en sumpet farve der passede til den dunkle skov omkring ham.

hun kiggede på ham"jooo...hvorfor spørg du nu om det?"sagde hun og blev en lille smule utryg ved det, men ville ikke rigtigt vise nogle tegn på det, hun kiggede på ham med sine flotte blå øjne, hendes rifte på kinden gjorde en lille smule ondt efter den ulveunge havde slikket hende i hele hovedet, men det var der jo ikke noget at gøre ved, hun smilede lidt til ham, men det var ikke så meget som før, men hun prøvede da på det.
Hun så hans øjn farve, hun syntes den var tiltrækkende, men hun sagde ikke noget om det og viste heller ikke nogle tegn på, hun holde meget af skov og hun syntes det var træls hun ikke viste hvad hendes evne den så, hun måske kunne passe på skovene lidt bedre end hun gjorde i forvejen

"Jeg er nysgerrig.. Kan ikke huske specielt meget før.. Jeg blev den jeg er.." svarede han med sin dybe stemme imens han lagde hovedet lidt på skrå. Han havde ikke lagt mærke til øjnene før og tabte sig hurtigt i dem. Hans blik blev en smule intenst og han glemte at skjule sine tanker. Sult og interesse var de der lyste ud af ham, omend intet af det virkede ondssindet. "Du siger du tit farer vild.. Har du ikke noget sted du vender tilbage til? Et hjem og familie?"
Hans tanker fløj lidt imens han spurgte *Gad vide om hun er tabt ligesom mig.. Hun virker ikke farlig eller bange for mig..*

"familie nej, et hjem ja inde i byen, men jeg er der ikke så tit jeg fare vild så meget og sover den dejlige åbne himmel"sagde hun og smilede, hun havde ikke rigtigt sluppet hans øjne, men hun kunne godt mærke at hun var begyndt at blive lidt varm i kinderne, så hun kiggede væk igen og lidt ned i jorden*hvorfor skal han være så tiltrækkende og vi har jo lige mødt hinanden*tænkte hun, hun rejste sig hurtigt op og gik lidt væk fra ham, hun var begyndt at rødme og hun ville ikke havde at han skulle se det, hvordan kunne han få hende til at føle på den måde.

Et smil spillede om Ricko's læber og han rejste sig langsomt, stille. Med en dyb vejrtrækning fandt han hendes fært og sugende den til sig. Hans øjne søgte langs hendes figur og en tilfreds lyd brød frem fra hans strube. "Hvis du mangler et sted at sove.. Kan jeg vise dig mit hjem? Det er ikke meget, men der er tag.. Sådan da.." Han grinte lidt, og kløede sig i nakken, hans skæve smil stadig på hans læber.

hun stoppede med at rødme og kiggede hen på ham, hun smilede"okay"sagde hun, hun prøvede at ligge skjul på sine følelser, men det var ikke sikkert det ville virke så godt, men nu måtte hun se på det, hun gik lidt hen til hende, der var ikke ret mange der viste hvad hun inden under hendes jakke, da det var sjælden hun tog den af fordi hun var så tit faret vild, men der var da nogle gange hvor hun fandt hjem igen og vaskede sit tøj, pakkede noget mad og tog afsted igen og sådan gik det bare hele tiden, hun havde ikke rigtigt nogle hun skulle være hos, hun gik bare hvor det passede hende at gå

Han nikkede stille og vente sig om. Han snuste til luften og satte af stille og roligt med et hastigt "Følg med" og et grin tilbage. Han ledte hende dybere ind i skoven, og til sidst kom de til et lille skur. Selv skur er næsten for meget sagt. Et par falde færdige vægge var sat op imellem nogle træer og et usselt tag lagt over dem. Døren var væk, og et laset tæppe hang foran, brunt og snavset af vejr og vind. "Ja.. det er ikke meget men det er hjemme for nu." Sagde han stille og trak forhænget til side. Hans krop dampede let efter hans løb og hans mave rumlede igen.

hun var med lethed efter ham, hun så på det"det er da fint nok taget i betrakning af du bor i skoven"sagde hun og smilede, hun havde ikke en dråbe sved på panden eller andre steder, hun tog sin jakke af og der var en flot, men meget sød trøje hun havde på indenunder, den havde halv lange ærmer og så havde den farve orange, men det var en behagelig farve orange, hun gik hen til ham"viser du mig ikke ind?"spurgte hun, bare for at drille ham lidt, hun havde en lille taske indenunder jakken, men den var placeret så godt under jakken at den ikke var til at se før nu

Han rejste øjenbrynet lidt og nikkede. Med et elegant buk, på trods af trenchcoat og alting, hev han forsigtigt forhænget til side og viste hende indenfor. Indenfor var ikke meget bedre end udenfor. Et lille bord og petroleums lampe stod i det ene hjørne og en seng i det andet. Sengen så ud som om den stod det eneste sted der rigtigt var tørt. Med et suk trak han sin coat af og sweaters, hængte dem på en lille knage og vente sig mod hende. "Skal jeg tage dit overtøj?" spurgte han blidt, i et forsøg på at virke mere gæstfri. Den sorte t-shirt han bar, skjulte ikke meget af hans muskuløse overkrop, og sveden gav hans solbrune hud en glinsen i det svindende lys.

hun gik indenfor og kiggede rundt"her er hyggeligt"sagde hun, af en eller anden grund kunne hun godt lide det, hun kiggede kort på ham, da han fået dit overtøj af, hun gav ham hurtigt sin jakke og kiggede så væk igen, han var alt for tiltrækkende, han ville med sikkerhed finde en anden kvinde, så hun ville helst ikke give det en chance, det kunne godt være hun var en elver, men hun var klodset, nogle gange dum, hun var som alle andre elvere smuk af natur, men hun farede hele tiden vild over det hele, så hun kunne være væk i flere dage, ja måske helt op til uger får hun ville finde et andet sted hen, det var sket for hende før

"Der er ikke så meget plads.. Men sæt dig gerne ned.. Jeg.. jeg er nødt til at skaffe noget at spise inden min sult tager over.." Han kiggede undskyldende på hende, næsten desperat. "Det tager ikke så lang tid.. Så.. bare bliv.." Han gik over og tændte lampen, skubbede lidt til en bog der lå fremme med en kuglepen og nikkede stille, imens han hviskede for sig selv, lavt nok til at normale mennesker ikke ville hører det "Burde skifte form.. Det er hurtigst.." Han smilte til hende igen, lidt nervøst og gik hen mod "døren".

"bare rolig, jeg skal nok blive her inde, så jeg ikke fare mere vild"sagde hun med smil, hun så på, hun kunne ikke få blikket fra ham igen, men hun tvang sig selv til det, hun satte sig ned, hun tog en lille bog frem fra sin taske og begynde at læse i den, på den måde holde hun op med at kigge på ham, nej så holde hun op med at stirre på ham, da det var meget uhøflig.
hun viste ikke rigtigt hvad det var for en bog, det var bare en hun havde købt så hun havde noget at læse i hvis det skulle komme til det og det var jo godt hun havde købt den for den var meget nyttig nu