Skønheden i det skumle. //Mac.

Dato: 13 Juni 2010.
Sted: Werclare byen.
Tid: 19:47.
Vejr: Solnedgang, ved at blive mørkt.
Omgivelser: Alt muligt?
Tøj: Sorte skinny jeans, en løs lang hvis trøj, et par røde converse, et par fingerløse sorte nussede handser og en haldskøde med en sort diamant i.


Adrien gik ned af en lille side gade i byen. Hans kamera hang rundt om halsen på ham. Han studerede de gamle men utrolig smukke bygninger. Dog på sin egen skumle måde. Han stoppede op et sted og satte sig så ned på hug og tog nogle billeder af et meget gammelt faldefærdigt hus. Han satte linsen på plads og gik så videre. Hans øjne betragtede husene, gaden og alt det omkring ham. Han strøg forsigtigt noget hår ud af sine øjne og gik så ud på den store åbne gade igen. Hans øjne gled over alle de glade væsner og mennesker som var i byen.

Mac stod ved et hjørne, og så lidt rundt. Han smilte glad, som altid. Hans dog nysgerrige blik søgte rundt mellem mennesker og væsner i håbet om noget spænende der ville fange hans opmærksomhed. han havde bare gået rundt på må og få det meste af dagen med sin guitar på ryggen. Han var iført sin ynglings t-shirt, en blå med to støre øjne på som print, og et par af hans jeans som han havde slidt hul i ved knæene, og sine blå converses. Han smilte glad, og stark hænderne i lommerne på sine jeans. Der var endnu intet der kunne fange hans opmærksomhed, og det irriterede ham lidt, da han havde kedet sig rimlig meget hele dagen. Han smilte og fandt sig en bænk, han satte sig, og tog sin guitar. Han så lidt rundt, men bestemte sig så for at begynde at spille. Han begyndte at spille Fix you imens han stille selv nynnede.


///logger skal have lavet de sidste lektier xD Svare imorgen xD ///

Adrien så rundt omkring sig og tog så linsen af sit kamere igen og tog nogle random billeder af stortset alt ting han fandt spændende omkring sig men egentlig var det ikke særlig meget. Han satte linsen på sit kamera igen og kom det så ned i kamera tasken han havde over skulderen. Hans øjne søgte igen over gaden for at finde noget spændende og smukt som han kunne tage billeder af. Han gik roligt ned af gaden men gik ude i siden for at undgå mængden af folk. Hans blik flakkede over hver eneste person som om talte hvor mange der var. Han stoppede stille da han hørte en guitar i det fjerne. Han gik stille mod lyden og stoppede et godt stykke fra en dreng på en bænk. Han smilte meget stille næsten usynligt. Han fandt stille sit kamera frem og tog nogle billeder uden blitz eftersom han helst ikke ville fanges. Han stod bare og lyttede til musiken og kunne ikke lade være med at smile stille.

//Okay, ses imorgen :)//

Mac smilte roligt imens han spillede. Han lukkede øjnene i imens han spillede og nød bare at høre sin guitar. Det fik ham til at føle sig hjemme. Hans nynnen blev dog stille og roligt til sang, da han holdt urtolig meget af at synge, og næsten aldrig kunne stoppe sig selv når han først kom igang. Han rolige og glad smil forblev over hans læber imens han roligt sang og spillede. Han så kort rundt på menneskerne og væsnerne på gaden, og så godt drengen med kameraet. Han sagde dog ikke noget til det. han havde ikke så meget imod at blive taget billede af. Han smilte bare glad og sang. Han øjne lukkede sig igen, og han rykkede roligt fra side til side i rytmen.

Adrien så på drengen og kunne ikke lade være med at smile stille, han var så rolig, så fredfyldt og ja han var ja han vidste ikke engang hvad men der var bare noget ved ham. Han gik en smule tættere på for at høre hans stemme. Han lukkede kort sine øjne og nød sangen. Så smuk og ren. Han åbnede sine øjne og betragtede drengen igen. Han strøg sit hår ud af øjenne og gjorde meget for at billederne skulle være perfekte, han havde fundet skønhed blandt det skumle. Han rødmede vildt da han fandt ud af han var blevet opdaget. Han så hurtigt væk og pakkede hurtigt sit kamera væk. han var stadig helt rød i kinderne. Han begyndte hurtigt at gå væk derfra.

Mac smilte glad , og lagde godt mærke til at drengen pludselig begyndte at gå. Mac blev lidt forvirret over det, og bed sig i læebn. Han stoppede dog ikke sangen, men spillede den til ende uden at han vikede som om han havde lagdt mærke til noget. Hans stemme blev lavere og lavere, da han nåede til enden af sangen. Han smilte, og rejste sig igen. Han tog guitaren om på ryggen, og sikkrede sig at den rem sad ordenligt. Han begyndte så at gå hurtigt efter drengen med kameraet. Mac var blevet nysgerrig, og han ville vide hvórfor der blev taget billeder af ham, ikke fordi han havde noget imod det, men han ville bare vide det? Han fik indhentet drengen, og smilte glad til ham. "Hej"lød det helt neutralt fra ham, men stadig venligt. Hans nysgerrighed ´skulle kvæles enden den tog helt over. "Ehm, jeg har et spørgsmål?"sagde han i en mere forsigtig tone.

Adrien gik hurtigt ned af gaden, hans kinder stadig helt røde. han stoppede så op og tog sit kamera frem igen og så på billederne og kunne ikke lade være med at smile over hvor gode da var blevet. Han strøg sin hånd over kameraet og fjernede det lille lag skidt der var der. Han hang så kameraet rundt om halsen på sig selv. Han hørte skridt bag sig og så sig over skulderen. Drengen fra før kom hen imod ham. Han så hurtigt frem og rødmede vildt. Han begyndte så at gå igen. Han var pinlig berørt over at blive taget. Han så nefd i jorden og fik et lille chok da drengen nu var ved siden af ham. Han så kort op på ham og rødmede endnu mere "H-Hej" Hviskede han stille, han stemme silkeblød. Han nikkede stille og troede straks det værste spørgsmål ville komme. Han stoppede så op of stod nu foran drengen. Den lille spinkle dreng som var meget tynd og spinkel. Hans isblå hypnotiserende øjne gled op på den fremede drengs øjne.

Mac smilte glad til ham, han var ret glad for at drengen ikke bare var gået fra ham, for han havde ikke krafter i lungerne til at løbe efter han lige havde sunget. Han smilte glad til drengen, og lagde godt mærke til at han rødmede vildt. "Ehm, hvorfor tog du billeder af mig?"spurgte han nysgerrigt, og smilte. "Altså det gør ikke noget, du behøver ikke slette dem, jeg har ikke noget imod det"Tilføjede han hurtigt, da han ikke ville være ond mod drengen, og ikke hevde noget imod billederne. Han bed sig kort i læben, han mærkede det studerende blik, og begyndte selv at rødme. Hans blik fløj med det samme ned på jorden da drengens blik ramte Macs. Han bed sig hårdt i læben denne gang, og smilte lidt. Det var længe siden han sidst havde rødmet over næsten ingenting. Han havde fået samlet modet igen, og så så drengen i øjne, stadig let rød over kinderne.

Adrien rødmede mere og så ned, han bed sig selv i tungen men ikke hårdt nok til det begyndte at bløde. Han legede lidt med sine finger og var meget optaget af dem. Han var blevet ekstremt genert og turde ikke se på ham lige nu. Han tog en dybindåning og så kort op på ham hvorefter hans blik faldt ned på sine sko. "J-Jeg tager billeder af alt hvad jeg finder smukt" Han rødmede vildt efter det. Hans hænder rystede en smule mens han fandt sit kamera frem og viste Mac billederne han havde taget af ham. De var utrolig smukke og perfekte at se på. Hans øjne søgte hans efter en reaktion på det han havde sagt og på billederne. Da han så hvordan drengen rødmede så han hurtigt væk og lagde sit kamera tilbage i tasken. Han så ham kort i øjnene men hans blik faldt ned på jorden igen kort efter. Han bed sig i læben men var forsigtig ved ikke at ramme hans piercinger for hårdt. Hans hypnotiserende blå øjne gled op og så drengen i øjnene igen.

Mac smilte roligt indtil svaret kom, han rødmede mere, Han bed sig i læben, og så kort ned. Han kunne ikke helt se det smukke i sig selv, men det kunne nu også være ligemeget. Han så på billederne, og smilte så stort over dem, de var godt nok flotte! - Mon Drengen var prof? Mac smed hurtigt tanken væk, og så på drengen igen. Macs grønbrune øjne, studerede kort derngen imens han tænkte over hvad han skulle sige. "De er godt nok gode!"sagde han så, og smilte til drenge. "Bare behold dem, og gør hvad du vil med dem"sagde han, og grinede kort. "Forresten hedder jeg Mac"sagde han venligt, og så på drengen, men det smil. Han var meget talentfuld ham 'drengen' som han efterhånden blev kaldt inde i Macs hovede. Mac smilte til ham, og bed sig kort i læben. "Du har meget talent for det, er du prof eller?"spurgte han nysgerrigt, og så lidt ned, og rødmede over alle sine spørgsmål.

Adrien smilte gernert og så stadig ned, hans kinder røde. Han slikkede sine tører læber med sin tungespids. han strøg noet hår ud af sine øjne og så på drengen som virkede til at være en lille bitte smile højere end sig selv. Han så kort på billederne og pakkede så hurtigt kameraet ned. Adrien rødmede endnu mere over drengens studerende øjne. Han havde lyst til at gemme sig men der var intet sted at gemme sig. Han så kort rundt også op på drengen da han begyndte at snakke. Han smilede stille, hans smil fortryllende "M-Mange... T-tak" Han så ned og nikkede stille han så op på drengen og nikkede taknemmeligt med et lille smil på læberne. "J-Jeg hedder Adrien.... Hyggeligt at møde d-dig Mac" Han smilte genert og legede lidt med sin haldskøde om halsen, solen glimtede i den sorte diamant som han om halsen på ham. Han så på Mac da han begyndte at snakke igen. De mange spørgsmål generede ham overhovedet ikke. "N-Nej jeg er ikke prof... B-Bare a-amat-tør..." Han rødmede stille da Mac blev ved med at rose ham for hans billeder. "D-Du har en meget s-smuk stemme" Sagde han stille og rødmede endnu mere hvorefter hans blik faldt på sin haldskæde som han tog mellem sine elegante finger og legede blidt med den.

Mac smilte glad til ham, og tænkte kort over den pinlige stemning der var mellem dem. Han brød sig ikke helt om den, han var ikke vant til det. Mac smilte og nikkede til Adrien's svar. Det kunne jo godt have været at han var prof eller noget. "Okay, men det kunne godt være at du var"sagde han, og smilte glad. Drengen virkede så uskyldig, Mac studsede kort over om han mon var en væsen, men smed hurtigt tanken fra sig. Mac rødmede stærkt igen da Adrien sagde at han havde en smuk stemme. Mac's blik fløj ned mod jorden som var han blevet ramt af lynet. "Ehm.. Tak... ehehe"lød det fra ham, og man kunne høre på ham at han faktisk syntes det var lidt pinligt at få afvide. Han havde aldrig sådan rigtig fået afvide at han var god til det med at synge så han havde bare sunget, og håbet på at det lød godt.

Adrien gengældte smilet men på hans egen gernte måde, han kunne ikke gøre for det. Han var altid genert eller næsten altid. Han smilte stille og lod sin krystalblå øjne glide rundt på folkene omkring dem hvorefter de stoppede på Mac's øjne. Han strøg igen noget hår ud af sine øjne og overvejede kort at klippe sig skaldet men ombestemte sig hurtigt. "D-Det kunne d-det vel.... M-Men jeg e-er ikke g-ggod nok" Han så lidt ned og rødmede atter igen.
Adrien så op på ham igen og rettede så på remmen til sin kamerataske. Han strejkte sig så kort og kløede sig lidt i øjnene, han havde sovet for lidt og det vidste han godt selv. "S-Så lidt..." Han kunne ikke lade være med også at rødme. Hans blik faldt atter ned på jorden igen han bed sig i læben. Han lod sine finger lege med slutningen af hans trøje i ren nervøsitet.

Mac smilte til ham og nikkede. Han syntes dog selv at Adriens billeder var mega gode, men Mac havde ikke så meget styr på det der med billeder, så han var lidt forvirret over sig selv og over at Adriens billeder ikke var gode nok til at være profede? Macs rødmen var stadig stærk, og han kunne mærke det, det varmede lidt i kinderne. Han så ned, og bed sig i læben. *Pinligt* tænkte han, og smilte alligevel over det. Han så dog igen på Adrien, og smilte glad til ham. Han så sød nok ud Adrien, men Mac vidste at han ikke kunne stole på så meget mere, da Mac ikke kunne finde ud af om Adrien var et ondt væsen som en vampyr, selvom han ikke virkede sådan?

Adrien smilede gernert igen og så så ned. Han bed sig lidt i læben og tog så en dyb indåning. Han vidste egentlig ikke om hans billeder var gode nok eftersom han aldrig havde sendt nogle ind eller gjort noget for at blive kendt på den måde eller prof. Men i hans øjne var de dog ikke gode nok.. Adriens kinder var også stadig røde men det var de stortset altid, men det var jo det. Han kunne ikke gøre for han var så genert som han var. Han så lidt op men sænkede dog hurtigt sit blik igen. Endfu engang røg hans underlæbe ind mellem hans tænder og fik et lidt hårdt bid. Han så så op på Mac og slap langsomt sin læbe. "D-Du behøves ikke v-være bange for mig.... J-Jeg kunne aldrig finde p-på at gøre noget n-noget" Han smilte stille og så Mac i øjnene. Man kunne se at han mente det.

Mac så på ham, og bed sig selv i læben, da Adrien gjorde det. Ham så lidt ned uden helt at vide hvad han skulle gøre af sig selv. Han hærte godt hvad Adrien sagde, men det kunne en hver jo sige.... Men stadig, Det virkede som om han virkelig mente det. Noget i Mac fik ham til at tro det, han kunne ikke få sig selv til at lade hver, det var rigtigt. Mac smilede forsigtigt til ham, og så ham i øjnene. "Jeg tror på dig"sagde han og smilte glad til ham. Adrien kunne umuligt være ond, det virkede han for uskyldig til at være.

Adrien så stille op på Mac og lod så sit blik falde igen. Han bed sig stille i læben og kunne ikke lade være med at rødme endnu mere. Han kunne ikke gøre for det. Denne situation var pinlig men han ville gerne have den ikke havde været pinlig. Han havde lyst til at gå men også at blive da han gerne ville lære Mac at kende. Han så op på ham og håbede virkelig på at han ikke var bange for ham. Han ville kun skade folk som ville skade ham og der havde han enda også svært ved det. Et smil brød ud på hans læber da han hørte hvad han sagde "Det er jeg glad for" Han hviskede det stille og smilede et svagt smil mens hans kinder igen blev knald røde da han rødmede endnu engang.

Mac smilte til ham, og mærkede også selv at han var blevet rød over kinderne igen. Han bed sig hårdt i læben, og så kort ned. "Du virker ikke som en jeg skulle være bange for"sagde han, og så igen på ham. Mac var dog alligevel ikke helt sikker på om han skulle være sikker på det. Efter han havde mødt den virkelige verden med onde og uhyggelge væsner som er falske overfor folk, bare for at de kan få mad... Så havde Mac ikke fulgt sine følelser. Han var ikke mere sikker på hvem der var hvad eller hvorfor.

adrien så på ham og lod sin underlæbe fanges af hans tænder og han tyggede stille på den af ren nervøsitet. En stærk og rosenrød rødmen dækkede hans fine porcelæns kinder og han nikkede stille til det han sagde. Han var ikke en man skulle være bange for. Han ville kun gøre folk fortræd hvis de overfaldte ham eller sådan noget og selv der endte det altid med at give stort bagslag. Han bed sig i læben og greb så forsigtigt Mac's hånd og trak ham med ind i en gyde hvor han stille slap hans hånd. Han så ham i øjnene før han spredte sine vinger og så ham i øjnene.

Mac så på Adrien, og bed sig i læben. Han var selv stadig svagt rød hen over kinderne. Mac syntes overhovede ikke at Adrien virkede sådan, han kunne umuligt være ond, eller noget. Ham blev dog stadig lidt forskrækket over at Adrien pludselig hev ham med ind i en gyde. Hans blik gled hen på hans vinger, synet fik ham til at smile stort og glad. "Du er jo en engel.."sagde han stille, og så Adrien i øjnene. Mac vidste ikke helt hvad han skulle gøre. Han havde det som om hans blik bare var fastfrosset, og ikke kunne rykkes.

Adrien så på ham med røde kinder og bed sig i læben mens hans blik faldt ned på sine fødder. Han var en engel men han var ikke glad for det da det altid endte med han blev overfaldet af vampyre fordi de ville have hans blod. Han sukkede og så op på Mc. "Ja jeg er en engel... Jeg kunne aldrig finde på at gøre dig noget Mac" Han så ned og rødmede endnu mere mens han lod sin underlæbe fanges mellem hans tænder igen og gumlede stille på den unden at vide hvorfor. Han var rædselslagen for vampyre eller næsten alle vampyrer ivertfald.

Mac smilte til ham, og tog sin guitar over hovedet, og lagde den på jorden. Han gik så helt hen til Adrien, og strøg blidt hånden ned over den ene vinge. Han smilte forbløffet, men rødmede så kræftigt, da han kom til at tænke på hvad han faktisk lavede. "Undskyld, jeg blev bare meget nysgerrig"sagde han og så ned, med et undskyldende blik. Han kunne ikke gøre for det, han blev bare så nysgerrig når han så noget nyt. Han ville godt spørge om Adrien også kunneflyve, men lod hver, da han kom til at tænke på at Adrien måske havde det på samme måde som Lucas, at han ikke kunne lide at være det han er?

Adrien så på ham og bed sig i læben. Hans øjne fulgte guitaren som han tog af. Han bed sig i læben og lod sine øjne glide op på Mac. Han fik kuldeysninger af det og rystede stille mens han bed sig i læben. Hans vinger var meget følsomme. Han rødmede vildt og så op på MAc og nikekde bare "Det er okay, du må godt. Jeg stoler på dig" Han rødmede vildt og så ned. Han var ikke ked af det han var. Han var bare ked af at han altid blev tygget i af vampyrene og at alle prøvede at voldtage ham fordi han var så fin og lille. Han så op på Mac og bed sig i læben.

Mac så på Adrien og bed sig i læben. Mac havde ikke tænkt sig at voldtage Adrien, det ville aldrig falde Mac ind. Mac så igen på hans vinger og smilte glad. "Jeg er glad for at du stoler på mig"sagde han og smilte imens han stadig var rød i hovedet. Hansyntes det var lidt pinligt, men han kunne ikke stoppe sig selv i at være så nysgerrig. Han havde aldrig mødt en engel før. Han blik betragtede og beundrede vingerne, men han vidste stadig ikke om han ture spørge om Adrien kunne flyve.

Adrien så på Mac og vidste ikke hvad han skulle gøre. Han bed sig i læben og lod sit blik falde. Hans kinder var ildrøde og det så ikke ud til det ville ændre sig lige forløbbig. Han sukkede stille og så så op på ham og smilede stille. "Du må godt gøre hvis du vil" Han smilede stille over Macs nysgerrighed og syntes faktisk det var ret sødt. Han så ned og betragtede hans slidte og ødelagte sko. Han lod forsigtigt sine fingre glide ne daf hans hals og han rørte ved de mange ar efter bidemærke fra vampyrer, han sukekde stille og fik kuldegysninger ved tanken.