Skønheden i det skumle. //Mac.

Mac smilte stort over hans vinger. "Må jeg.."lød det overrasket fra ham. Han tøvede lidt, men strøg så igen sin hånd hen over Adriens ene vinge. Mac så på han, og rødmede endnu mere. "Ehm.. Kan du så også flyve?"spurgte han og bed sig i læben, han føkte sig ret dum over at stille spørgsmålet, men han måtte bare vide det. Mac så Adrien i øjnene og smilte glad til ham. Mac's nysgerrighed havde det med at få ham til at gøre dumme ting, eller få ham til at spørge om ting som han normalt aldrig ville sprøge om, men han havde meget svært ved at holde den tilbage.

//Smutter desværre nu, kommer måske på senere. Ses ^^//

///ses :D///

Adiren så på ham og rødmede voldsomt og bed sig en smule i læben mens han stille nikkede. Han rystede stille da hans vinger blev rørt. Han nød det men ville ikke indrømme det overfor nogen som helst da det var pinligt i den grad. Han så på ham og lagde hovedet på skrå mens han smilede "Det kan du tro jeg kan" HAn grinede en smule men bed sig i læben og holdte den inden. Han stolte på Mac og ville gerne svare på alle de spørgsmål han havde. Han bed sig i læben "Dog er der en ulæmpe ved at være en engel" Han sukkede og lukkede hånden om siden på sin hals og så ned med et lille suk.

Mac så på Adrien, og bed sig i læben. Han smilte stort og glad til ham. "Virkelig, NICE!"Sagde hun glad og grinede han, og så på Adrien. Hans smil forsvand da han sagde at der var en ulæmpe ved det. "Jamen... Hvad er det?"spurgte han, og så på Adrien med et brkymret blik. Han forstod ikke hvad han mente. Mac havde det med ikke at tænke så langt. Han så kort på hans vinger, men så ham så i øjnene. Det var første gang han havde mødt en engel, og han fortrød det ikke.

Adrien betragtede Mac og smilede skævt. Han grinede en smule af Macs udbrud over han kunne flyve og bed sig så stille i læben "Vil du have en tur?" Han så ikke særlig stærk ud men han kunne godt bære Mac. Han så ned og sukkede så "Engles blod er det sødeste og reneste blod af alle racerne og derfor ender vi ofte som aftensmad for vampyrer" Han lagde stille hånden mod sin hals og havde stadig sit blik slået ned.

Mac så på ham med store øjne, "Kan du bære mig?....."spurgte han uforstående. Han var godt nok undervægtig fordi han havde spiseforstyrelse. Men kunne han godt bære ham. "Jeg vil gerne, men jeg er ikke sikker på at du ikke kan bære mig"sagde han og så på Adrien. "Åååh.... Din stakkel"sagde han stille, og tog sig selv i at lyde som en pige. Han blev helt rød i hovedet, og så ned.

Adrien så på ham og nikkede stille "Det tror jeg ivertfald" Adrien var faktisk enormt meget tyndere end Mac og det var tydeligt han led af en slem spiseforstyrelse. Han bed sig i læben og gik så helt hen foran Mac og så ham i øjnene "Jeg har ikke tænkt mig at tabe dig uanset hvad" Han smilede stille og røede så vildt. Han var nogen gange selv udenom det fordi han vandrede rundt i skovene om natten men han kunne bare godt lide natten.

Mac så på Adrien, og bed sig i læben. Han frygtede lidt hvad der kunne ske, men han ville alligevel godt prøve. "Lover du det?"spurgte han, og bed sig igen i læben. Det var ikke fordi han ikke stolede på hvad Adrien sagde det var bare en refleks. Han så på Adriens hals kort, men så på hans øjne. "Jeg vil godt prøve at flyve, jeg har ikke prøvet det før"sagde han stille, og så lidt ned imens han selv rødmede.

Adrien smilede stille og så Mac i øjnene før han stille nikkede. HAn kunne aldrig finde på at tabe nogen, dog var det krævet at Mac holdt godt fast. "Ja, men du skal stadig holde godt fast" Han bed sig i læben og lagde forsigtgit sine arme om Macs talje og ventede på at han lagde armene og benene om ham så han kunne lette. "Jeg vil gerne lade dig flyve med mig men jeg flyver ikke så højt" Han smilede stille og rødmede over han var bange for højder.

Mac så på ham, og smilte glad til ham. Han ville mægtig gerne prøve at flyve, men hans forældre havde aldrig rejst med ham... Mac rødmede vildt da han mærkede Adriens arme om sin talje, men sagde ikke noget. "Ehm okay"sagde han, og kunne godt mærke han var lidt nervøs over det. Han lagde armene om Adrien, og så benene, det vikede ret underligt ifølge Mac, men han skubbede hurtigt tanken væk.

Adrien smielde roligt til ham og rødmede så. Han vidste godt det var lidt underligt men han ville ikke tabe Mac og det var derfor ham havde bedt om det. SÅ snart Mac havde lagt armene og benen om ham lettede han fra jorden ligeså stille ikke at gøre ham alt for forskrækket eller utilpas. Han vidste ikke om han ville blive bange og ville ned eller om han ville kunne lide at flyve.

Mac så på Adrien, og smilte glad. Det kildede lidt i hans mave, men den følelse var hurtigt væk igen. Han holdt sig så godt fast til Adrien som hans arme og ben gav ham lov til. Han hade ikke lyst til at falde ned. Mac's blik betragted elidt Adriens vinger imens han smilte, intil videre kunne han godt lide det. Men Mac kunne alligevel ikk så godt lide tanken om at der ikke var fast grybd under hans fødder. Han prøvede at tænke på noget andet, men det lykkedes ikke så godt for ham. Han bed sig i læben, og hans kinder begyndte at tabe den røde farve.

Adrien smilede stille og så på Mac og sørgede for han ikke var bange for at flyve. Han fløj en smule højere op mens toppede da han kunne mræke at han ikke følte sig helt tilpas. Han holdte godt fast og Mac og betragtede ham kort før han stille spurgte "Er du sikekr på du ikke vil ned igen?" Han lagde hovedet på skrå og lanede på taget af en bygning men slap ikke Mac. Hvis han ikke ville flyve mere ville han slippe ham men ahn ville ikke slippe ham hvis han gerne ville flyve videre.

Mac så på Adrien da han lanede på taget, han nikkede forsigtigt. "Jo, det ville ikke gøre noget"sagde han stille, og mæskede hvordan hans arme svagt rystede over at han skulle holde fast, og på grund af han ikke kunne slippe tanken om at falde ned. "Måske er det bedste hvis jeg bare bliver på orden"sagde han stille, og smilte lidt. Han var nok kun skabt til at gå på jorden, for han kunne nemlig ikke svømme heller, og vand skræmte ham også lidt. Han bed sig i læben, og så på Adrien.