Legepladsen...

Rose lukkede sine øjne op da hun blev rusket i, men man kunne let se at hun ikke var vågen nok til at kunne svare med noget som ikke var helt og aldeles irrelevant til spørgsmålet. Hun gabte lavmælt og blinkede træt med øjnene "Uhmm.." hviskede hun og så blindt op på Vicente og syntes ikke rigtig at kunne fokusere på noget. Rose var bare træt på grund af blodmangel og det hjalp ikke særlig meget med den sene tid.

Vicente rystede let på hovedet af hende. Han måtte vel bare tage hende med hjem hans hytte, så et andet væsen ikke kom og slog hende ihjel, hvis de nu fandt hende og udnyttede det, at hun var så svag. Han var dog ret sikker på, at hun ikke ville bryde sig om at vågne op i den rådne og ækle stank, som var i hans skovhytte og de lig, som han sikkert stadig havde liggende i hytten, det størknede blod på gulvet og hist og her på væggene. Det eneste i hans hytte, som så nogenlunde nydeligt ud, var det kunst han havde lavet og hængt op på væggene. Smukke var de, men støv og snavs lagde sig jo med tiden. Hans kunst var typisk baseret på de ofre, som slæbte med hjem til hytten.

Da Rose ikke kunne høre flere ord fra Vicente lod hun øjnene falde i og hun lod sit hoved gå ind mod hans brystkasse og sine arme over kors. Hun så ret kold ud, og man kunne høre hendes tænder klapre, men det var vidst bare fordi hun lå op af en fyr som var isnende kold. Hun vidste ikke rigtig hvad der skete rundt omkring hende og hun var vidst oss for træt til overhovedet at tænke over det og var derfor ligeglad hvor hun endte, når bare hun havde lov til at sove ud..