Rengøring.. What a drag..

Rose så op på jægeren og smilte hånligt af ham og spilede sine øjne op da han slog ud efter hende og trak sit blik væk fra hans øjne og så på hans knyttede næve og fik hans hånd til at stoppe halvvejs mod hende med sin telekinese og var glad for at hun i det mindste kunne se noget så hun kunne bruge sine evner mod ham.

Trako hev vejret i små hidsige bevægelser. Han greb ud efter stoffet igen og så vredt ned på hende "Jeg vil IKKE fejle igen!" Hvæsede han og prøvede at dække hendes øjne til

Rose så op på jægeren med et hånligt blik og elskede simpelthen når han var sår'n "Du kan squ da intet andet end at fejle!" sagde hun højt og hånligt og grinte af ham. Hun prøvede hurtigt at skubbe sig væk fra ham da han ville binde stoffet for hendes øjne igen, og hun ville for alt i verdenen ikke blive så forsvarsløs igen.

Trako så vredt på hende "På et tidspunkt vil du være drænet for kræfter, og så vil du være forsvarsløs igen" grinte han vredt

"Jeg vil ikke tillade mig selv at blive svag igen!" snerrede hun og så op på Trako "For jeg er lissom ikke som dig! Jeg er ikke så svag som DIG!!" snerrede hun vred og grinte hånligt og blev med at prøve at skubbe sig væk fra ham.

Han så ned af hende, for ligesom at indkapsle hendes udseende i hans hukommelse. "Men ved du hvad? Du knepper forfærdeligt!" han grinte koldt

Rose så op på ham og stoppede sine forsøg på at slippe væk fra ham og løftede et øjenbryn "Tjaah.. Måske ville jeg lissom ikke gøre det så dårligt hvis jeg ikke bliver bundet på ryggen!!" snerrede hun vredt og grinte derefter hånligt over ham "Og ved du hvad lille ven? Jeg gør det en hel del bedre end dig" sagde hun og havde jo ret meget erfaring til det da hun jo lissom havde fået gjort det et par gange igennem sine 1500 år hun havde levet.

Han så vredt på hende og kastede sin kniv efter hende. "Du holder din kæft, det skulle ikke undre mig at du har levet over halvdelen af dit liv som luder bare for at skaffe penge til det her sted!"

Rose skreg af chok da han kastede sin kniv efter hende og så på ham og havde virkelig lyst til at råbe af ham, men smilte derefter hånligt "Hmm.. Ja, det har jeg faktisk. Jeg skulle hilse fra din mor. Der var mange mænd som syntes at hun var helt fantastisk" sagde hun hånligt og hentydede til at hans mor ikke var andet end en luder og at han derfor bare var en horeunge.

Trako så med store øjne på hende og farede mod hende med knyttede næver. Igen begyndte hans slag at hagle over hende "Fornærm mig, men ikke min familie!" Skreg han

Rose skreg af smerte da hans slag haglede ned over hende. Hun kunne jo ikke gøre noget da hendes hænder jo stadig var bundet på ryggen. Hun prøvede at vende sit ansigt væk fra ham så han ikke ramte hele hendes ansigt og prøvede at holde sine lyde af ren smerte tilbage.

Trako's antal af slag begyndte at falde i takt men hans åndedræt steg. Han trak vejret dybt før han faldt om. Han lå på gulvet og hev efter vejret. Han pressede sig altid for hårdt når han var sur

Rose åndede lettet op da han stoppede med at slå hende og sagde intet. Hun havde lukket sine øjne og lod tårene falde ned af hendes kinder og kunne mærke at hun ville få blå mærker efter dette her. Hun trak vejret i hurtige drag og lå helt stille og lignede lidt en som sov.

Sal trak langsomt vejret. Han stirrede koldt på hende "Du er snart historie. Snart er hele din slags historie!" Hvæsede han

Rose åbnede langsomt øjnene og lod sit blik gå over på hans ansigt og brugte ikke sin evne da hun snakkede denne gang "Jeg siger det kun én gang.. Bind mig op" sagde hun lavmælt og var begyndt at fryse da hun jo lå helt nøgen på det kolde gulv.

"Og hvis jeg nægter?" Spurgte han trodsigt. Han så ned i jorden for at undgå øjenkontakt. Han ville irritere hende så lang tid muligt

"Så vil jeg tvinge dig til at gøre det!" snerrede hun og ville ikke hans små lege mer og ville væk fra det kolde gulv.

"Bring it!" Hvæsede han surt. Han kom op på benene igen og vendte ryggen til hende. Han smilte for sig selv og gik hen til sine bukser. Han trak dem på igen

Rose så over på Trako og så at han begyndte at tage sine bukser på og begyndte at blive ret så urolig "Ikk efterlad mig sår'n her! Please! Jeg skal nok gøre hvad du siger" sagde hun bedende og ville ikke blive liggende på denne måde indtil der var nogen andre som fandt hende.

Trako så om på hendes krop. Han undgik at nærme hendes ansigt med sit blik "Hvad som helst?" Han smilte lumsk "Hvor langt er du villig til at gå for at redde din værdighed"

Rose så op på Trakos ansigt og bed sig i underlæben og trak langsomt på skuldrene "Det ved jeg ikke.. Langt nok.. Bare lad vær med at lade mig ligge sår'n her" sagde hun og lød stadig bedende og vidste at den sætning ville komme og hjemsøge hende.

Trako smilte tilfreds "Det er nogle store ord" Hvislede han "Vi får at se hvor langt du vil gå" Han smilte lumsk og gik hen imod hende. Han så ned på hendes brystkasse for at undgå hendes øjne

Rose vidste godt at det var store ord og at hun sikkert ville fortryde det. Men nu havde hun sagt dem og sket er sket. Hun bed sig i underlæben og lod sit blik gå væk fra ham og prøvede at ignorere at han igen så ned på hendes bryster.

Trake tænkte over hvad han skulle få hende til "Luk dine øjne" Sagde han så og tog båndet frem igen. Han smilte koldt

Rose så langsomt op på ham, men lukkede så sine øjne og gumlede i sin underlæbe og snøftede lavmælt.