Home at Roses place..

Sted. I Roses lejlighed
Vejr. Det er køligt udenfor
Tid. 19.32
Omkring. Det er kun Rose lige for tiden
Dag+dato. IRL
Påklædning. http://www.joebrowns.co.uk/products/images/medium/ld093.jpg

Rose gik rundt derhjemme og gjorde klar til et besøg fra den fyr som skulle være far til et barn som hun bar. Hun havde gået rundt og tænkt over tingene i noget tid nu og sukkede lavmælt og vidste ikke hvordan hun egentlig skulle klare det. Man kunne egentlig godt starte med at se en lille bule ved hendes mave, men det lignede nu lidt at det bare var fordi hun havde spist meget dagen der var gået. Heldigvis havde hun en kjole på som dækkede det lidt og hun kunne derfor godt overleve det. Hun håbede virkelig at Erenir vidste hvor at hun boede henne og hvor han skulle gå hen. Hun ville nødig udenfor i mørket og hjælpe ham.

Erenir var glad for at han havde fået en invitation af Rose til hendes hus. Han gik fra hus til og tjekkede numrene og efter en 10 minutter fandt han hendes hus. Han kiggede tøvende på døren, hvor efter han gik hen til døren og bankede stille på. Han var ikke stod stille og smilede han var iført sin store sorte kåbe, men der var ikke nogen hætte. Han var meget spændt på at se hende igen. Han havde en buket af røde roser i den ene hånd. Han tog den holdte roserne foran ham og ventede på at døren ville gå op.

Rose hørte en banken på sin dør og så over på den og smilte muntert og vidste at det var Erenir. Hun gik hurtigt over og så lidt hurtigt ned af sig selv for at være sikker på at hun så godt nok ud og åbnede derefter døren og så først op på Erenir som stod udenfor og så derefter ned på blomsterne som han havde og kunne ikke lade vær med at smile stort over det "Roser.." mumlede hun og elskede roser.

Erenir stod stille og ventede. Han hørte stille nogle skridt komme hen til døren. Han smilede og var lidt nervøs. Pludselig gik døren op og så stod Rose foran ham med store øjnene. Han hørte hendes begejstring da hun sagde Roser. Han smilede kort og gav roserne til hende. Rose var smuk som sædvanlig, men du kunne han egentlig ikke sige for det var anden gang de mødes. Han så på hende og sagde med en lidt nervøs stemme. "D-du ser fantastisk ud." Hvorefter han rødmede selv om man ikke kunne se det for han havde sorte kinder. Han så hende og vidste ikke om han skulle kysse hende eller krammede, så han ventede bare på hun gjorde noget.

Rose tog langsomt mod roserne og så ned på de smukke røde blomsterblade som duftede så himmelsk godt og smilte over at have fået dem. Hun så tilbage op på Erenir og smilte genert til ham og kunne mærke at hendes kinder blev helt røde og lod hurtigt sit ansigt vende sig lidt væk fra ham "Tak, Erenir.." sagde hun lavmælt og stillede sig hurtigt op på tæer så hun kunne nå ham ordentligt og kyssede ham hurtigt på kinden og vidste ikke hvad ellers hun skulle gøre og tog derefter hurtigt fat i ærmet på hans kåbe og hev ham indendørs og lukkede døren efter dem og havde ført ham direkte ind i et flot, lyst og varmt rum som man let kunne se at var éntre og stue.

Erenir stod bare og kiggede på Rose og pludselig kom Rose tættere på og kyssede ham på kinden. Han var meget overrasket og nåede kun at smile og rødme før han blev trukket ind i huset. Selvom han ikke kunne rødme fordi han havde sort i huden. Han kom ind i en varm huggelig stue. Han syntes det var dejligt at være inde i varmen. Han stod inde på gulvet og Rose havde ham i hånden. Han smilede til hende og vidste ikke helt hvad han skulle gøre så han ventede bare på at hun ville gøre noget med ham eller noget. Han smilede bare og så glad ud. Han var så glad for at hun kunne lide roser... han gættede bare.

Rose så op på Erenir og smilte skævt "Lad som om du er hjemme.. Så får jeg lige blomsterne sat i en vase" sagde hun og gav langsomt slip på Erenirs ærme og forsvandt ud af dør som førte ud til et lige så lyst og hyggeligt køkken, som stuen havde været, og begyndte at finde en vase frem og hældte den op med vand.

Erenir så sig omkring og tog sin kåbe af. Han hængte den op på en knage. Under kåben havde han en sort skjorte på med sorte bukser på han stod lidt og vidste ikke helt hvad han skulle gøre. Han tænkte lidt og satte sig der efter i sofa. Han kiggede rundt omkring og ventede på Rose han. Så tænkte han at det var uhøfligt at sætte sig før Rose satte sig og rejste sig hurtigt og ventede på Rose ville komme tilbage. Han smilede glad og vidste ikke helt hvad han skulle gøre.

Rose kom endelig tilbage og havde fået sat roserne i en vase og havde stillet den ude i køkkenet. Hun løftede et øjenbryn og så over på Erenir og havde ikke set andet af hans tøj end den kåbe og blev egentlig overrasket over at se ham i en skjorte og bukser. Det var underligt at han egentlig var helt sort og hun kunne ikke lade helt vær med at smile. Hun strøg en hånd gennem sit hår og kunne mærke at hun rødmede svagt og vidste ikke hvad hun egentlig skulle gøre og stod bare i døråbningen ind til stuen og rettede sit blik ned i gulvet.

Erenir så at Rose var kommet tilbage og han så at hun stod bare i døråbningen. Han smilede skævt til hende da hun bare stod der. Han gik langsomt hen til hende og vidste ikke helt hvad han skulle sige. Så han stod bare foran hende og kiggede lidt og gulvet med et skævt smil hvorefter han rettede det hen mod Rose. Han kom lidt tættere på hende og stod nu lige foran hende. Hun var smuk. Han var ikke vant til at gå i sit nye tøj han havde købt den samme dag. Han smilede til hende og stod bare der og sagde ingen ting.

Rose kiggede hurtigt op da hun kunne mærke Erenir komme tættere på. Hun smilte et sødt smil som egentlig fik hende til at se lidt barnlig ud. Hun lod langsomt en hånd gå gennem den afstand som var mellem dem og strøg den over hans sorte skjorte ".. Du ser godt ud, Erenir" sagde hun lidt tøvende da hun ikke vidste om det var den rette ting at sige. Hun havde forandret sig en hel del i den tid hun havde kendt Erenir. Men det var sikkert på grund af hormonerne på grund af graviditeten.

Erenir kiggede med et glad smil på hende og kunne mærke glæden i sig af at være sammen med hende. Han hørte nøje efter og sagde derefter. "Mange tak Rose jeg havde også lige købt det i dag. Men du ser også rigtig godt ud." Han smilede charmerende og kom tættere på hende han smilede kort før han krammede hende kærligt og sagde. "Jeg er en kramme bamse i dag." Han smilede til hende og kysede hende kærligt på kinden og lænede sig lidt tilbage og kiggede hende i øjnene. De var smukke, virkelig smukke.

Rose rødmede svagt ved at få at vide at hun så godt ud. Hun var da glad for at hun stadig så godt ud selvom at man egentlig godt kunne se hendes mave bule ganske svagt ud "Tak, Erenir" sagde hun lavmælt og så på ham da han kom nærmere på hende og smilte sødt da han krammede hende og stillede sig bare tæt ind til ham og nød hans varme. Hun grinte lavmælt og kunne godt lide kram "Jeg kan godt lide krammebamser" sagde hun muntert og så op på Erenir med sine dybe isblå øjne og smilte stadig til ham.

Adrian smilede glad mens han kiggede hende i hendes smukke isblå øjne. Hendes øjne og lige tilpas. Erenir mente at øjnene var et vindue til sjælet og derfor elskede han at kigge i Roses øjne. Han kysede hende på kinden og rødmede selv om man ikke kunne se det fordi han var jo sort i huden. Han vidste ikke hvad han skulle gøre så han nussede hende i håret og smilede et sødt og charmerende smil. Han syntes hun var smuk og vidste ikke hvad han skulle gøre og ventede på at hun ville gøre noget.

Rose så op på Erenir og lagde sit hoved let på skrå. Hun så op på hans sorte ansigt og rakte hånden op og lod sin pegefinger stryge over hans ene kind og lod fingeren langsomt følge hans kindben "Hmm.." mumlede hun med et sødt smil og så derefter på hans charmerende smil og blev næsten helt blød i knæene og sukkede drømmende "Hvad vil du så lave?" spurgte hun med en drømmende stemme og opdagede først nu at de stod i en døråbning og faldt i staver over hinanden.

Erenir smiler kærligt til Rose mens han krammer hende og tænker sig lidt om hvad de kunne lave. Han smilede sødt og kærligt pegede på sofaen. Hvorefter han sagde "Skal vi ikke sætte os i din sofa eller?" Erenir var ikke selv helt sikker på hvad han ville han fandt bare på det hurtigste han kunne finde på. Han kiggede ned på hende med kærlige øjne kiggede bare på hendes skønne ansigt.

Rose så på Erenir og nikkede over hans forslag "Sofaen er rar at være i.." sagde hun lavmælt med et skævt smil og tog fat i Erenirs hånd og førte ham over til sofaen og satte sig i den og fik ham hevet med sig ned. Hun så lidt på ham og lagde hovedet let på skrå "Vil du stadig holde af mig.. Når jeg er blevet tyk og sår'n?" spurgte hun og lagde sin ene hånd på sin mave og vidste ikke om hun ville se køn ud i enden af hendes graviditet.

Erenir blev revet med til sofaen og ned i den og var lidt forviret, men så på Rose og kom lidt til sig selv og hørte hvad hun sagde. "Selvfølgelig vil jeg det min skat... Jeg elsker jo dig. Om du var en fæl dæmon ville jeg stadig elske dig." Sagde han i en kærlig tone og lagde armene om hende og krammede hende kærligt. Han synes det var et mærkeligt spørgesmål, men elskede stadig Rose for det. Han kiggede kærligt på hende og kunne ikke lade vær med at smile charmerende til hende.

Rose smilte lettet over det han sagde og var glad for at høre at han ville elske hende lige meget hvad. Nu havde hun i det mindste spurgt, da hun havde været lidt bekymret omkring hans kærlighed til hende når hun var blevet tyk. Hun gjorde ingen modstand overhovedet da hun blev trukket ind til et kram og så op på hans charmerende smil og blev helt blød af at se på det. Hun lagde sin ene hånd på hans brystkasse og lod sit hoved gå langsomt op til hans og kyssede ham kærligt på munden og sukkede drømmende.

Erenir så Rose var glad for hun havde det godt med ham. Han tænkte over hvad der skulle ske i deres frem tid. Han smilede sødt og kysede hende. De sad sammen og på sofaen og krammede. Han kiggede ned på hendes ansigt og kunne ikke fatte at han var så heldig. Hvorefter han spurgte. "Hvad vil du så lave min smukke engel." Sagde han drømmende med et charmerende smil på læben. Han så hende i øjnene og kunne mærke hendes hånd på han brystkasse han kunne godt lide at hun lagte sig ind til ham. Han kiggede på hende og ventede på svar fra sin engel.

Rose så op på Erenirs ansigt og gengældte kysset. Hun trak på skuldrene og vidste ikke hvad hun ville lave. Hun kunne ikke rigtig tænke klart og havde egentlig næsten kun ham i tankerne "Jeg ved det ikke helt" sagde hun lavmælt og lod sin ene hånd gå op og strøg ham over hans ene kind og så ham ind i øjnene. Hun vidste virkelig ikke hvad hun ellers skulle gøre. Hun holdt virkelig af Erenir og var egentlig ikke vant til at folk spurgte om hvad hun ville og var mere vant til at være sammen med dominerende personer.

Erenir smilte skævt til hende og kramede hend stort, mens han ikke kunne tinke på andet end hende. Han kunne mærke at hun var varm på ham og smilte selv tilfredset. Han kyssede hende og mødte hendes øjne og smilede stort of glad. Han vidste ikke hvad han skulle gøre og kunne mærke som om tiden stod stille mens han kiggede hen i øjnene. Han var helt ude af den og kiggede bare mens han smilede og ventede egentligt på at hun skulle gøre noget. Han tænkte kun på hende og hvor godt han egentlige havde det med Rose. Han havde aldrig haft det bedre. Men han ved egentligt ikke om det er det bedste siden det er hans første forhold til nogen.

Rose så ind i Erenirs øjne og pressede sig blidt mod ham. Hun holdt så meget af ham og glædede sig faktisk til at få et barn med ham. Hun strakte sin hals op og nappede ham drillende i underlæben og var egentlig blevet i lidt drillehumør.

Erenir smilte til Rose når hun nappede ham og lod hende bare, mens han bare smilte og krammede hende ind til brøstkasse, mens han retede sig lidt og sad. Han kiggede lidt ned på hende og smilte, mens han tænkte på hvordan det måtte være at have et barn. Han kyssede hende kært og retede sig op igen mend han kiggede ned på hende. Han håbede at hun ville gøre noget siden han var gæst ville han ikke gøre noget forkert og ventede bare på hende, mens han smilede og kyssede hende fra tid til anden.

Rose så op på Erenir og pillede lidt ved hans trøje "Jeg elsker dig.." hviskede hun og bed ned i sin underlæbe. Hun vidste ikke hvad han ville have hende til at gøre, men ville dog gøre alt for ham. Nu var hun jo blevet vant til at gøre hvad folk siger til hende og hun brød sig derfor ikke om at folk ikke fortæller hvad hun skulle gøre. Hun lukkede sine øjne svagt i og kyssede ham blidt på munden og sukkede drømmende.