Kedsomhed i laaange baner .__. (Ophelia)

Dato: IRL
Dag: IRL
Tid: IRL
Sted: Centeret, men inde i en musik butik
Omgivelser: Andre mennesker
Vejr: IRL
Årstid: IRL

Kedsomhed, det var som fyldte rummet og luften lige nu. Alle så enten helt vildt trætte ud, eller også sad de bare for sig selv eller gik rundt og lignte nogen som ikke viste hvor de skulle være eller hvor de skulle gå hen. Måske var det mest fordi vejret var så varmt som det nu var, eller fordi folk havde mistet lysten til at lave noget. Jah.. Kenneth var en af de "mennesker" som for tiden havde mistet lysten til rigtig mange ting, han gik for det meste bare for sig selv, for han havde ikke rigtig nogen at tale med lige pt. Den eneste han kunne snakke med til daglig var hans tvillinge søster som heller aldrig selv næsten bevægede sig mere end 100 meter væk fra det hus som de boede i sammen med deres bedsteforældre. Lige nu heri centeret stod Kenneth i en butik forretning, nok noget af det som han gik mest op i når det kom til stykket, han lod sin finger glide gennem mange af cderne imens han for sig selv nynnede lidt og stod lænet på sit ene ben. Han var træt, altid ikke fysisk, men træt psykisk fordi han havde haft en hård tid hvor der endelig ikke var så mange at snakke med, de fleste ville ikke tro på hans fortid når han fortalte dem den, i hvertfald ikke når de kunne se hvordan han opførste sig nu. Så ville de ikke tro på at han engang havde været ret så slem. kenneth rystede bare lidt på hovedet og roede videre i cderne, uden så meget som et smil på læberne, selvom han gerne ville smile..

Trods det gode vejr udenfor, gik Clary for sig selv på tredje etage inde i Benjamin centeret. Det var ikke så tit, hun var i byen Deepshell og når hun endelig var det, opholdt hun sig altid derinde. Den velkendte sorte Ipod var placeret i hendes hånd og musikken dundrede i hendes ører, dog ikke så højt skruet op. Her på det sidste, havde Clary ikke rigtigt snakket med særligt mange, og havde ikke det sædvanlige smil klistret på læberne. Hvilket var lidt usædvanligt for hende, men hun havde bare ikke rigtigt set nogle grund til at være i så godt humør. Især når man havde været forkølet, så man ikke kunne gå nogle steder henne. Hun trak sin sorte Cardigan tættere om sig, da hun egentlig fryste en anelse og gik nu ind i en musik butik. Der var lidt lang tid til hendes bus kom, og selvom hun allermest havde lyst til at tage hjem igen ligenu, kunne hun jo godt få tiden til at gå med et eller andet. Hun kunne godt føle, hun var i lidt bedre humør nu, bare ved synet af alle de utallige cd'er osv, da musik altid havde været en af de ting, hun havde holdt af og satte bare automatisk kursen mod nogle guitarer lidt tæt ved døren. Hun havde ikke rigtigt lagt særligt meget til sine omgivelser, da hun ikke regnede med, at der ville være en bekendt derinde. Men vendte af ren vanesag bare lidt efter blikket rundt i den noget store butik. Ved første øjekast, så der egentlig bare ud til at være nogle midaldrende folk, og hun sukkede svagt, da hun havde håbet lidt.