Kedsomhed - Theo

Dag : irl
Dato : irl
Tid : 23:00
Sted : Gaden
Vejr : varmt
Omgivelser : Kun lidt mennesker/væsner rundt omkring
Påklædning : http://farm3.static.flickr.com/2223/1969663578_99339f97d1.jpg

Fie kom ud fra en gyde, og så lidt rundt på gaden. Hun bed sig kort i læben, og så ned. Hvcad skulle hun lave, hun gad ikke jage, eller noget. Hun havde næsten lige spist, så hun gad ikke engang give junkierne opmærksomhed, på grund at deres blod. Som hun kunne lugte over alt i Werclare. Hun sukkede kort, og så ned. Hun så sig over skulderen, og bed sig i læben. Hun hadede at gå på den gade, hun hadede at mærke blikkende der hang efter hende. Fie bed sig hårdt i læben, og gik lidt hurtigere imens hendes blik var rettet mod jorden. Hun begyndte lavt at nynne imens hun gik, bare for at tage sig til at lave noget, og så hun slap for at tænke på de ting der skete i hendes liv.

Theo kunne stadig den smage den karekteristiske metalsmag af blod, og han tørrede sig eftertænksomt om munden for at være sikker på der ikke var nogen spor af blod eller kød tilbage fra hans 'aftensmad'. Han gik ud fra gyden, og så rundt på de få mennesker på gaden. Han lagde specielt mærke til en ung kvinde der gik med hurtige skridt, hen af fortovet. Han begyndte at gå, tænksomt og dog vidste han godt hvilken vej han ville. Han gik roligt, og afbalanceret samme vej som kvinden eller måske pigen, for hun virkede ung, i hvertfald ikke over de 20. Han smilede kort for sig selv.

Fie bed sig i læben, og lukkede øjnene lidt i imens hun gik. Hun stoppede op da følelsen af at blive forfulgt strejfede hende. Hun vendte sig om og så på 'ham' der gik den samme vej, nogle meter bag hende. Hun så på hans ansigt, og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre. Hun mærkede usikkerheden og blev pludselig meget barnlig at se på. Hun så næsten bange ud. "Hvorfor?"mumlede hun stille, imens hendes blik ramte torvet igen. Hendes pande hår gled ned foran hendes øjne imens hun bed sig i læben. Hun gik et skridt tilbage imens hendes ansigt stadig var rettet mod torvet.

Theo betragtede skikkelsen foran ham, så hvordan hun ændrede ansigtsudtryk og kropssprog. Han gik roligt, virkede ikke som om han skulle noget særligt. Han fandt sine nøgler frem og løsnede en lille genstand fra nøglebundtet, som han lagde tilbage i lommen. Da han igen rettede blikket mod hende var han pludselig kommet meget tættere på. Han sænkede instinktivt farten.

Fie så på hans ansigt igen, og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre. Hun bed sig hårdt i læben, "Følger du efter ig eller sådan noget?"spurgte hun i en neutral tone. Hendes grønne og usikkre øjne blev fast på hans ansigt også selv om at hun virkede bange. Hun gik et skridt tilbage da han kom tættere på hende. Hun var tæt på at falde, men nåede at genvinde sin balance igen. Hun rykkede sit pande hår væk fra sine øjne igen.

Theo betragtede roligt hendes forsøg på at virke neutral, men kunne udemærket se usikkerheden hos hende. Han rakte ned i lommen igen "på en måde" sagde han roligt, og trak sin hånd op og rakte den frem mod hende "jeg tror jeg så dig tidligere idag, og jeg tror du tabte noget" han så kort på det lille emblem i hans hånd *det kan selvfølgelig være det ikke er hendes, og det var en anden jeg så*. Han stod stille.

Fie så på ham, og bed sig i læben. "Hvorfor?"spurgte hun kort, og opgav sit skuespil. Hendes stemme rystede kort imens hun så på ham. "Mig...? Eh..."lød det stille fra hende. Hun så på emblemet, og rystede på hovedet. "Det tror jeg ikke. Der skal være et hjerte på bagsiden hvis det er min"sagde hun stille, og så på ham. Hendes nånd gled ned i lommen på sin trøje, imens hun søgte sit emblem.

Theo så på hende og nikkede kort "iorden.." han lukkede hånden om emblemet og lod armen falde ned langs siden. Han så på vampyren, for det var han sikker på at hun var og ventede for at se om hun fandt emblemet eller ej. Han var blevet trådt over tærerne hele dagen, og havde en gang mistet besindelsen, så han var kommet op og slås. Det dunkede og gjorde ondt i hans højre hånd, som varulven han havde været oppe og slås med havde brækket nogen timer forinden. Den havde fået bandage på, men smerten fra den havde let ved at gøre ham irriteret.

Fie så på ham, og trak hånden op af sin lomme igen. Hun bed sig i læben, imens hun ikke vidste hvad hun skulle sige. Hun havde ikke sit emblem, men kunne hun have haft tabt det? "Må jeg se det?"spurgte hun stille, med en ret usikker stemme. Hun så på hans hånd, hvor emblemet var i. Hun havde næsten hele dagen siddet i sit værelset, og set ud i luften imens hun ventede på at solen skulle gå ned så hun kunne komme ud og lave noget. Og da hun først var kommet ud havde hun kun gået rundt, og gloet på butikker.

Theo så på hende og nikkede han rakte det frem mod hende igen. Han skævede kort ned på sin anden hånd som han havde i sin jakkelomme for ikke at skade den mere end højst nødvendigt. Han rettede derefter blikket mod hende igen, og sørgede omhyggeligt for ikke at se hende i øjnene.

Fie tg imod det, og beragtede det lidt. Hun vendte det mellem fingerene imens hun bed sig i læben, hun fik store øjne da det sorte hjerte var bag på emblemet. Hun så på hans ansigt, og nikkede. "Hvor fandt du det?"spurgte hun stille, og bed sig i læben. Hun kunne ikke helt forstå hvordan hun kunne have haft tabt det, uden at høre det. Hun vendte det igen mellem fingerene. Hendes ansigt blev små nysgerrigt, men stadig meget usikkert.

Theo så på hende og betragtede hendes ansigtsudtryk, da hun så på bagsiden af emblemet "Jeg fandt det, da jeg var på vej hjem tidligere på dagen" han tænkte sig om "jeg gik udenfor hospitalet, og så lå det og blinkede i på fortovet" han nikkede mod emblemet "jeg samlede det op og så ned af gaden og jeg nåede faktisk kun at se en kvinde dreje om hjørnet.. og det må jo så have været dig" sagde han roligt. Han var glad for at det var lidt lunt i vejret.

Fie bed sig i læben, og nikkede. "Ja, jeg ehm, skulle noget der inde"sagde hun stille, og så ned. Hun havde faktisk været inde og stjæle blod, da hun ikke havde gidet at jage. Hun så på hans ansigt igen, og nikkede. "Tak"sagde hun og rakte hånden mod ham. Man kunne dog stadig se på hende at hun var usikker, og ikke var sikker på sig selv. Hun var ikke sikker på om hun skulle fortælle ham sit navn eller hvad hun skulle.

"Mmm også jeg.." mumlede han til svar. Han så på hende, og derefter ned på hendes hånd. Han tøvede kort og rakte så venstre hånd frem "den anden.. er lidt skadet" sagde han med et meget svagt, dog synligt undskyldene smil "men det var så lidt, det var ikke for at skræmme dig." smilet forsvandt stille igen. Han kunne stadig mærke hendes usikkerhed.

Fie så på ham, og gav hans hånd et blidt klem. "Jeg bliver let usikker, så det er ikke rigtig din skyld"sagde hun og så på ham. Hun virkede dog stadig usikker, men ikke i en ligeså stod grad som før. Hun bed sig i læben, og slap hans hånd. "Ehm, må jeg spørge hvad der er sket siden du er skadet?"spurgte hun stille, og så mod hans øjne. Hun blev lidt små nysgerrig, og ville godt vide det, da hun godt havde regnet ud hvad han var.

Theo klemte blidt hendes hånd, og slap den derefter. Han så på hende og tænkte sig lidt om "nå okay" Han slog blikket ned da hun søgte hans blik og han rømmede sig. Han kunne ikke finde ud af om han skulle lyve eller om han skulle fortælle hende hvad der virkelig var sket "Jeg øhm...mistede besindelsen idag og så gik det ud over en der var en smule stærkere end mig" mumlede han. Han vidste ikke hvordan hun ville reagere på historien, men han håbede hun ikke ville blive for skræmt.

Fie så på ham, og bed sig i læben. "Ehm, hvad skete der? Har du været til lægen med det?"spurgte hun, og blev dog lidt forlegen over sit lille udbrud af spørgsmpl. Hun bed sig i læben, og så ned. Hun lagde emblemet i lommen, og så lidt på sine sko. "Forresten... ehm hedder jeg Fie"sagde hun stille, og så på ham med et usikkert blik. Hun gik et skridt tilbage, og betragtede ham lidt.

Han så på hende, og så derefter lidt ned på fortovet "jeg havde bare haft en utrolig dårlig dag så der skulle ikke meget til før at jeg tabte det hele på gulvet" sagde han stille, og så på hende igen "jeg har været til lægen med det.." han tog den højre hånd op af hans lomme, og viste hende forbindingen. Han betragtede hende, og lagde hovedet let på skrå "okay...Fie.. Jeg hedder Theo"

Fie så på forbindingen, og bed sig i læben. Hun rakte hånden ud mod forbindingen for at røre, men stoppede tøvende. Han ville sikkert ikke have det. Hun så på ham og nikkede. "Theo... ehm, er du ny her eller noget?"spurgte hun stille, og så på ham. Hun havde mest lyst til at gå, da han gjorde hende usikker, da hun ikke kunne forudse hvad han ville sige eller gøre.

Theo lagde hovedet på skrå og så på Fie. Han nikkede da hun spurgte om han var ny der "ja jeg er her kun fordi jeg blev nødt til at hente nogen møtrikker som åbenbart ikke kun fås andre steder" han skar en irriteret grimasse. Men så trak han på skuldrende og Grimassen forsvandt igen som dug for solen, og han så på Fie med sorte øjne.

Fie bed sig i læben, og nikkede. "Okay"mumlede hun, og gik et skridt bag ud. "Hvorfor stirre du sådan på mig?"spurgte hun usikkert, men en rystende stemme. Hun kunne ikke lide at han stirrede på hende på den måde. hun vendte sig om, og så mod jorden. Hun bed sig hårdt i læben, og lukkede øjnene i.

Theo kneb øjnene sammen "jeg tænker bare på.. hvilken person du mon er inde bag usikkerheden" han tog et skridt hen mod hende da hun vendte sig om "er du bange for mig?" hviskede han i hendes øre. Han stod lige bag hende nu, dog uden at røre hende. Han så kort rundt på den tomme gade.

Fie bed sig i læben, og vendte sig om. Hendes blik hvilede på hans ansigt. "Find selv ud af det"sagde hun, og prikkede han i panden. "Ja, selfølgelig er jeg bange for dig"sagde hun, og bed sig i læben. "Du nidstirre mig jo"sagde hun stille, og bed sig i læben. "Hvis du vil vide hvem jeg er bag usikkerheden så må du jo selv finde ud af det"sagde hun og så mod hans øjne.

Han så op da hun prikkede ham i panden, han smilede svagt igen da hun sagde at det var en selvfølgelighed at hun var bange for ham "lad være med det, jeg har spist og det eneste jeg skulle var at give dig emblemet" sagde han roligt. Han så på hende "du vil ikke lukke mig ind, så jeg ville umuligt kunne lære dig at kende medmindre du åbnede dig lidt og ikke frygtede mig"Han undgik hendes blik ved at se ned i jorden, det irriterede ham at hun blev ved med at søge hans blik, og et kort øjeblik overvejede han at lade hende se ind i dem, og bare lade hende mærke den korte smerte. Men han skiftede hurtigt mening. Det ville han ikke gøre. Han rystede kort på hovedet "jeg bør også til at tage hjemad.." sagde han neutralt

Fie bed sig i læben, og nikkede. Hun så på ham, "Okay, men så vil du heller ikke lære mig at kende, hvis du ikke engang tør prøve at lære mig at kende"sagde hun, og smilte lidt. "Okay, jeg er ikke bange for dig så"sagde hun, og bed sig i læben. "Hvorfor?"spurgte hun, og ville faktisk ikke have at han gik fra hende. Sekv om at hun ikke var så tryg i hans selskab, men hun brød sig selt ikke om at være alene. "Du må ikke gå fra mig"sagde hun stille, og så på ham, men så ned.