Zzz... - Aoi

Dato: 31 juni
Tid: 05:06
Sted: På en af bænkene i kirken på forreste række
Vejr: støvregn, mørkt, luften er lun og det lægger op til torden
Omgivelser: hvad en kirke nu har af inventar

Miku's lette, men dog på samme tid tunge, åndedrag, kunne knap nok høres i kirkens rungende stilhed, og han kamuflerede sig nu også meget godt nu hvor han sov og var rimlig langt væk fra alt andet. Han havde befundet sig i kirken lige siden klokken havde passeret midnat, og grunden til at han havde søgt tilflugt i dette hul, var pga den storm som havde været her for nogle timer siden. Den var så forduftet imens han sov - eller ihvertfald prøvede på det - men nu lagde det vidst op til torden, hvilket ikke var noget Miku tænkte så meget over, da han jo som sagt sov på nuværende tidspunkt. Stille flyttede han sig lidt i søvne men lå så roligt igen på bænken og det rødbrune pandehår faldt langsomt ned foran hans ansigt.

Aoi gik rundt ude på kirkegårde. Han blik stift rettet mod alle garvstenene. Et smil på hans læber, han fandt ro blandt de døde så creppy som det nu var. Han skævede over mod kirken og besluttede sig for at gå derind. Han åbnede lydløst døren og gik lydløst op langs gulvet mod alteret. Hans øjne skandede bænkene da han passerede dem. Hans blik stoppede på en sovende dæmon som lå på bænken. Et skævt og lusket smil bredte sig på hans læber. Han gik lydløst over og satte sig på hug foran ham og lænede sig så ned mod hans øre og hviskede stille og sensuelt "Hello there beautiful". Han lod sit blik glide over dæmonen og håbede han ville vågne med et skrig.

De stort set lydløse skridt nåede ikke ind til Miku, men det vampyren sagde derimod...
Et overrasket gisp undslap hans læber og det første hans øjne mødte da han slog dem op, var en fremmed vampyrs luskede smil. Han mærkede hvordan hans hjerte sprang adskillige slag over og hurtigt som et skræmt dyr, havde han trukket sig tilbage op mod bænkens ryglæn. Indeni bankede hans hjerte som en sindsyg, og selvom han normalt ikke frygtede vampyre, var det noget andet at vågne op til en.

Aoi sad med et drillende og meget legesygt smil på hans læber og gad ikke gøre noget ved han blottede de sylepidse tænder som så ud til at være skarpere end normale vamyres. Et sadistisk glimt viste sig kort i hans øjne da det lille gisp kom fra dæmonen som han havde vækket. Han valgte at rette sig op og så ned på Miku, stadig med sit legesyge smil. "Hvad laver en sød uforberedt lille dæmon her midt om morgenen?" Han lod sin tungespids glide over sine læber og betragtede nærmest Miku som et byttedyr hvilket han også var for Aoi. Han strakte hånden ud og kærtegnede blidt hans kind med sine silkebløde finger.

Mikus puls blev lidt mere rolig efterhånden som han vænnede sig til vampyren men han var dog stadig på vagt overfor ham, da han langtfra stolede på ham. "S-ov..indtil du kom" sagde han med en spinkel stemme og rettede sig lidt op mens han forsøgte at blive mere rolig så han ikke viste så mange svaghedstegn igen. Den lette berøring over kinden fik Miku til kort at hvæse hvilket han dog hurtigt fortrød. Stille trak han sig et par cm væk fra ham og vidste jo at det ikke nyttede at flygte. Måske kunne han snakke sig ud af dette?

Aoi betragtede drengen og smilede skævt, det her skulle nok blive sjovt. Han elskede virkelig når folk led. Han ville dog lulle drengen ind i falsk fornemmelse af tryghed, det var så meget sjovere af knække dem når de stolede på en. Han flyttede sin hånd da Miku trak sig væk fra ham. "Rolig" Hans stemme var silkeblød og fortryllende. Han satte sig ned på bænken ved siden af drengen og så på ham.

Miku brød sig ikke specielt om den fremmede vampyrs smil, og overvejede virkelig bare at flygte, men vidste jo stadig at det ikke var til nogen nytte så længe vampyren ønskede at underholdes med ham. Det beroligede dog Miku en smule da han fjernede hånden men det gjorde da intet bedre at han derefter satte sig ved siden af ham på bænken. Stille rømmede han sig og skævede til ham. "behøvede du virkelig at vække mig på den måde?" spurgte han lidt forsigtigt og ordenen kom ud i en tammere form end han havde tænkt sig

Aoi smilede beroligen til dæmonen og det virkede ekstremt troværdigt. Han lænede sig tilbage og så op i loftet. Han hadede kirker men han ville nu gerne blive og lege med sit ne legetøj. Han så på drengen og hvade svrt ved at holde sig tilbage. Han flyttede sig så han nu sad i skødet på ham og tog fat om hans hånled og holdte dem så han ikke kunne flytte dem. Han lænede sig ned og hviskede ham i øret "Jeg er her da for at finde et bytte" Han stemme var meget forførende men også dødelig. Han lod sin tunge glide ned af hans hals og placerede så et kort kys over halspulsåren.

Miku bed sig i læben ved hans smil og hadede virkelig at blive set ned på selvom han godt vidste at det var hans egen skyld, da han altid virkede så svag og skrøbelig. Det gavet lille sæt i ham da vampyren satte sig i hans skød og låste hans håndled fast, og selvom Miku udemærket godt var klar over at dette var point of no return, gjorde han alligevel hvad han kunne for at komme fri af hans greb. Han stivnede dog ved hans ord og holdt vejret da han mærkede hans tunge og kysset. "get. off. me" hvæsede han og prøvede at skubbe ham af sig.

Aoi smilede og så på ham og bed sig i læben på en legende måde. Han elskede den måde han virkede så bange og forvirret på. Han ville elske at knække denne dreng. Han skubbede drengen op af bænken og skubbe hans håndled mod ryglænet. Et sadiskt smil på hans læber "Hvis du opfører dig ordenligt skal jeg nok være blid" Det var tydeligt han hånede ham. Han lod sine læber skimme hans hals og lod dem hvile mod hans strube. "Oh i wish i could but i can't do that anymore. You see, you've got me all excited about this..." Han kyssede ham så hen oover pulsåren igen og op til hans øre hvor han bed ham blidt men dog nok til der gik hul. Han slikkede blodet væk. Han hviskede ham sensuelt i øret "Mhmmm, so good" Han lod så langt om længe hnas tænder pierce den bløde hud.

Miku brød sig bestemt ikke om dette og bed tænderne sammen da han blev skubbet op af bænkens ryglæn. Hans ord skræmte ham og det mindede ham mest af alt om en epic voldtægts film og han havde ikke i tankerne at overgive sig til denne vampyr da det simpelthen var udenfor hans værdig- og stolthed. Miku holdt vejret mens Aoi hyggede sig ved hans hals, og hans ord gjorde ham bare mere og mere nervøs men han skjulte det med vrede og modvilje. Et lille gisp undslap hans læber da han mærkede at der gik hul og det at Aoi slikkede blodet af gjorde Miku irreteret og han havde mest af alt bare lyst til at skrige, men han vidste at det ikke ville hjælpe og at det bare ville fornøje vampyren. "A-ah!" røg det ud af den forsvarsløse Miku idet han følte sin hud blive piercet endnu en gang, men denne gang helt ind og det gjorde så usigelig ondt. Hans hænder knyttedes hårdt i Aoi's greb

Aoi kunne godt lide at han kæmpede imod det gjorde det så meget sjovere. Han sugede blodet til sig og lod sine øjne glide i af tilfredstillese da han mærkede væsken løbe ned i hans hals. Han sørgede for ikke at spilde en dråbe blod. Han trak langsomt tænderne ud og slikkede hen over såret. Han slikkede sig om munde og så på Miku med et charmerende smil. "I know you enjoyed it, don't pretend you didn't or I will have to do it again" Hans ord flød ud som den letteste leg. Han smilede og betragtede dæmonen. Han smilede skævt og lænede sig ned og begyndte at efterlade små kys på hans hals. Han ville have den anden skulle nyde det og ville ikke give op før han begyndte at nyde det.

Miku lukkede kort øjnene i for at kunne udholde det og forsøge at stå imod, men han kunne ikke og indimellem kom der svage smertesfyldte lyde fra ham. Det var en af de første gange han nogensinde var blevet bidt og derfor havde han ikke rigtig kunne huske hvor ondt det egentlig gjorde. Miku bed sig i læben og sank en klump i halsen før han med et vredt glimt i øjet så på Aoi "S-stop nu" bad han bestemt og ønskede ikke at fortsætte dette - for ham - helvede og især ikke når Aoi på et tidspunkt ville få interesse for Mikus krop.

Aoi så på ham og slap stille hans ene håndled. Han lod sin hånd kærtegne hans kind endnu engang. Han smilede stille faktisk et rigtigt smil. Han så ned på ham og fangede så hurtigt hans håndled igen. "I can't your making me crazy, love" Et skævt smil på hans læber. Han lod sine læber ramme Miku's og han kyssede ham med en stor intensitet. Drengen var anderledes, han gav ikke bare op og det var noget Aoi virkelig godt kunne lide.

Miku bed tænderne sammen i smerte og modvilje og nåede næsten ikke at reagere før Aoi igen havde grebet fat i hans ene håndled som han netop havde sluppet. *Fuck..* bandede Miku til sig selv over den spildte chance selvom han nok alligevel ikke kunne have gjort noget af betydning mod vampyren over sig. En oprørsk lyd kom fra ham idet de kolde læber mødte hans, men så skete det som bare ikke måtte ske. Et kort øjeblik, blev han helt hevet med i kyssets intensitet og han kyssede med i det sekund det varede, hvorefter han straks trak hovedet væk og bare stirrede på Aoi uden at fatte sig selv.

Aoi så på ham og smilede skævt, en lille latter brød ud af hans mund af hvor sød den lille dæmon bare var. "Du er virkelig for sød, det ved du godt igås?" Han lagde hovedet på skrå og så på dæmonen med morskab i sine øjne. Han smilede og kyssede ham stadig. Han lod sine øjne glide i og blev overrasket da han kyssede igen. Han åbende sine øjne og smilede skævt Han lænede sig hen og hviskede ham i øret."I knew you would like it" Han så på ham med et drillende smil og legesyge øjne.

Miku ignorerede det han sagde men kunne stadig ikke lade være med at føle sig en smule sigret hvilket bare gjorde ham irreteret. Hvor var han bare svag. Blikket som Aoi sendte ham knuste ham næsten og han følte sig udnyttet selvom der ikke var sket ret meget endnu "vil du ikke nok være sød at stoppe?" bad han men gnisten som før havde været i hans stemme var dæmpet nu, og ikke nær så dominerende.

Aoi så på ham og smilede skævt. Han lænede sit eget ansigt mod Miku's så deres næser rørte hinanden. Han smilede skævt. "Du er virkelig sød" Denne gang var der ingen morskab i hans øjne bar den sande sandhed. Aoi kunne godt sige han var sød fordi det var han jo, hallo har du ikke set ham?! Han grinede stille og rystede å hovedet. "I'm still way to excited about this little act" Han smilede skævt og kyssede ham så på næsen og smilte et smil hvor han blottede sine tænder.

Miku lod et øjeblik være med at stå imod og så ham lige i øjnene. Denne gang kunne det ikke være andet end sandheden Aoi fortalte og Miku var overbevist selvom han ikke var meget for at indrømme det. "Hvad har du tænkt dig?" hviskede han spørgende og knust men græd underligt nok ikke som han ellers ville have gjort i situationer som denne. Han bed tænderne sammen og lukkede øjnene hvorefter han vendte ansigtet væk fra ham da han blev kysset igen.

Aoi så på ham og stoppede så. Hvad han havde tænkt sig at gøre? Han havde faktisk ikke tænkt på det han havde bare tænkt sig at følge hans lyst.
Han så på dæmonen igen og svarede ærligt "Det ved jeg ikke endnu" Han blev sur da han vendte ansigtet væk fra ham og skubbede ham hårde mod kirkebænken "Se på mig min skat" Han smilede sukker sødt og lod sin tunge glide op af hans hals.

Miku mærkede godt Aois tøven ved svaret og kunne ikke lide det at han havde tænkt sig at være impulsiv, da det jo for det meste aldrig førte noget godt med sig i situationer som denne. Det gjorde ondt at blive skubbet så hårdt mod kirkebænken men alligevel ventede Miku i eftertænksomhed da han blev bedt om at se på vampyren. At mærke den kolde tunge op af sin hals fik ham til at skævle svagt og langsomt vendte han blikket mod Aoi.

Aoi så på ham og smilede skævt af han ikke følte sig tilpas "Vil du hellere være øverst søde" Han tone drillende. Et skævt smil plantet på hans læber. Han lod et lille grin undslippe sin læber hvor efter han samlede Miku op og smed ham over skulderen og løb så med vampyrfart mod sit hjem.

Miku nåede knap nok at opfatte at han blev smidt over Aoi's skulder før at de i vampire speed var på vej et eller andet sted hen. Selvom han ikke ville nogen somhelst steder hen med Aoi, ville han jo heller ikke falde af nu, så derfor endte han med at klamre sig fast til ham og dukke ansigtet ned i hans tøj

Aoi smilede skævt og strammer grebet om Miku. "Jeg taber dig skam ikke, jeg vil ikke skade dit kønne ansigt" Han løb hurtigt videre og stoppede da de stod i indkørslen til en stor mansion. Han satte stille Miku ned og tog hans hånd og gik op af indkørslen og trak ham blidt med. Han så på ham og smilede skævt.

Miku blev af en eller anden grund beroliget af hans ord og han troede faktisk på ham et øjeblik, før han igen huskede sig selv på hvad der lige var sket. Han åbnede først de klare, blå øjne igen da han mærkede fast jord under sig, og selv der, slingrede han en smule fra turen. "giv nu slip!" sagde/hvæsede han og forsøgte at komme fri selvom han nok ikke ville kunne finde hjem nu hvor det for det første var bælmørkt og for det andet var et sted han ikke kendte