Zzz... - Aoi

Aoi smilede skævt og samlede igen drengen op og smed ham over skulderen "Stille du vækker bare naboerne" Hvad Miku ikke vidste var at der ingen naboer var før om halvtreds kilometer. Han gik roligt op af indkærslen, selve mansionen var omgivet af tæt skov som du nemt kunne farer vild i. Han gik hen og låste hovede døren op og gik så ind. Lukkede den efetr sig og låste den med nøglen igen. Selve mansionen var den typiske goh mansion.

Miku var sådan set ret ligeglad med de ikke eksisterende naboer og ville egentlig bare hjem igen hvor der ikke var vampyre som lå på lur for at bide ham overalt. Han opgav dog hurtigt at kæmpe imod da det langsomt gik op for ham at det var nytteslyst og spild af kræfter som han måske skulle bruge senere. Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre og ville IKKE voldtages, bides, leges med eller hvad Aoi så end planlagde.

Aoi smilede stille, han havde ikke tænkt sig at gøre noget ved Miku denne dag. Han strekjte sig stille og gik op af trapperne og mod sit sove værelse. Han lukkede døren efter sig og tog et par håndjern frem hvorefter han smed miku på dengen og satte ham i håndjern. Han lagde sig et stykke fra ham på maven og betragtede ham med et drillende smil.

Miku lukkede øjnene i da han så at de var på vej op af trapperne hvor der sikkert var et soveværelse i vente og et gys løb ned af hans ryg ved tanken. Lyden af raslende håndjern fik ham dog til at slå øjnene op igen, og han gjorde desperet modstand da Aoi låste ham fast i dem men endte igen med at tabe til vampyrens styrke. Faktisk blev han ret overrasket over at Aoi sådan bare lagde ham i håndjern for derefter bare at overlade ham til sig selv. Et spørgende blik gled over hans øjne men stadig var han trodsig og modvillig

Aoi grinede stille og smilede skævt. Han rejste sig sig så op og gik over og åbnede en smuffe hvorefter han kom tilbage med et kniv. Han betragtede drengen på sin seng og syntes det var synd han havde så meget tøj på. Han kravlede hen over sengen mdo Miku med et legende glimt i sine øjne. Han elskede at se andre i smerte men vidste ikke om dæmonen kunne klarer det.

Miku fulgte ham med blikket og hans blå øjne blev med det samme spærret op idet kniven kom til syne fra skuffen. Selvom han ikke kunne, forsøgte han at trække sig væk fra Aoi og komme så langt væk fra ham og den kniv, men det var lettere sagt end gjort. Hans vejrtrækning blev tungere og han bed sig forvirret i læben mens han ikke vidste hvad han skulle gære eller sige.

Aoi så på ham og begyndte så at grine "Jeg har tænkt mig at sakde dig lille ven...." Et skævt smil på hans læber "".... Eller ivertfald ikke endnu" Han kravlede stille hen til ham og førte kniven ned mod ham. Han tog fat i kanten af hans trøje og hev op i den hvorefter han så skar den af. HAn lod sine øjne skanne den bare overkrop.

Miku så lettere forskræmt på ham over sig og vendte hovedet væk fra ham da han rev trøjen af ham og dermed blottede Mikus blege hud på overkroppen. Det var en ren pinsel bare at ligge der og ikke have kontrol over noget. "Stop vil du ikke nok?" bad han hviskende, med halv blanke øjne og ønskede for alt i verden, ikke at gå igennem dette.

Aoi så på ham og var vant til tåre. "Jeg gør dig ikke noget idag lille ven" "Jeg vil bare se hvor smuk du er" Han lagde hovedet på skrå og lænede sig så ned og gav ham et par kys hen over brystkassen. Han havde ikke tænkt sig at lade ham gå men han vidste ikke helt men det var som om han havde lidt ondt af den lille dæmon men han ignorrerede det bare.

En lille protesterende lyd undslap Mikus læber og kyssende sendte kuldegysninger gennem hele hans krop. Det føltes jo godt, men sammentidig så forkert og det var der jo også grunde til eftersom det sidste han ønskede, var denne situation. Det gjorde ham dog en smule rolig da Aoi sagde at han ikke ville gøre noget imod ham idag, men hvem vidste så med imorgen? og hvad hvis det skulle vise sig at Aoi løj?

Aoi så på ham og skubbede sig så op at sidde. Han trak tæppet over den lille dæmon og gik så hen og lagde kniven på plads. "Jeg har noget arbejde jeg skal have lavet" "Du kan bare lægge dig til at sove" Han smilede skævt og vidste godt at Miku ikke ville kune sove. Han gik ud af værelset og låste døren efter sig i tilfælde af han skulle komme fri men det var højst usandsynligt da det var kæder til dussørjægere til at holde dæmonen fast med. Han havde købt dem på markedspladsen.

Miku så vantro på Aoi da han trak tæppet over ham og lagde kniven på plads. "Hvad - ...du efterlader mig bare?" sagde han genstridigt og havde bestemt ikke regnet med det og var vel også glad for endelig at få fred, selvom han vidste at der nok ville ske noget endnu værre imorgen. Han forsøgte forsigtigt at bruge sine dæmoniske kræfter på at komme fri fra håndjernene men det virkede af en eller anden grund ikke? hvad var der dog med de kæder?

Aoi smilede skævt og gik ind på sit arbejdsværelse og lukkede døren efter sig.


Ligger i sengen med et silketæppe over mig, det ser ud som om jeg sover men det gør jeg ikke. Ligger nøgen men det kan man ikke se da han er dækket fra sine hofter og ned. Hans mange tatoveringer, navlepiercing og six-pack kan nu ses tydeligt. Er i en sleep-like-state.

/Krea er død T_T//

Sollyset skinnede ned på den store mansion og noget af det trængte gennem et vindue og ind til værelset hvori Miku lå spændt fast i sengen med et tæppe over sig. Hans klare, blå øjne var åbne og var rettet mod vinduet og man kunne næsten se længslen i dem. Længslen efter friheden og efter at komme væk fra dette sted uden at blive udsat for mere.

Aoi lå stadig og ''sov'' han ville ikke op forløbig. Han vidste ikke engang om dæmonen havde lagt mærke til at han også lå i sengen, men egentlig var han lidt ligeglad. Han ville ikke bekymre sig om ham ligenu. Han lå stadig og tænkte på Miku selvom han prøvede at lade være men han kunne virkelig ikke.

MIku havde ikke sovet ret meget denne nat. Der havde været for meget at tænke på, tænke over og tænke igennem, og det var nok også derfor han ikke opdagede Aoi før hans vendte blikket fra vinduet igen og hen ved siden af sig. Et overrasket gisp forlod ham og han mærkede sit hjerte banke extra hurtigt pga chokket. *Oh shit..*

Aoi blev liggende og gjorde ikke noget. Han gad virkelig ikke noget ligenu. Han var altid doven om morgene. Han sukkede og satte sig så op og lagnet røg ned så det kun lige dækkede hans skød og hans hofter nu var synlige. Han strakte sig og så på dæmonen. "Morgen" Han smilede dovent til ham.

Miku så på ham og forsøgte at berolige sig selv lidt fra chokket. Sidste gang var han også vågnet op til den vampyr og hvad blev det næste mon? Han kunne ikke få et ord frem, og fattede ikke hvordan han kunne være så rolig. Personligt var Miku rædselslagen for hvad dagen ville bringe og hvad han mon skulle gå igennem

Aoi sukkede og syntes ikke det var sjovt han var bange. Han samlede sine boxershotrs op og trak i dem. Han var ligeglad med om drengen lige havde set ham nøgen. Han gik over og trak gardinet ned og så så på Miku og sagde ikke noget. Han gik hen og satte sig ved sit skrivebord og begyndte at skrive noget ned.

Miku fulgte ham med øjnene og bed sig svagt i læben da han så ham nøgen og hurtigt så han væk igen som om han var blevet brændt af synet. En rosa farve lagde sig let over hans hvide kinder, og desperart forsøgte han at få billederne ud af hovedet selvom det stort set var umuligt og de var på hans nethinde konstant. Han mødte Aois blik med sit og bed sig igen i læben af ren nervøsitet for at han havde opdaget noget.

Aoi sad bukket ind over papiret og skrev videre. Han sukkede og smed blyanten fra sig. Han rejste sig så op og stod og så lidt på Miku. Et skævt smil dekorede hans læber. "Du kunne lide at se mig nøgen, kunne du ikke?" Han gik over og lagde sig ved siden af ham på maven og betragtede hans blege hud. Han lod sine lange, slanke og elegante finger glide over den bare hud.

Miku blottede sin ene hjørnetand da han så Aois smil men lod hurtigt være igen da han tænkte på hvad følgerne for dette kunne være. Spørgsmålet irreterede ham grænseløst men han skjulte det nu meget godt bag sin facade "som hvis du havde været enhver anden, ja" svarede han stift og så væk fra ham mens han kunne mærke hans kølige fingerspidser glide over sin hud

Aoi sukkede og var utilfreds med svaret da han vidste det ikke var sandheden. Han smilde skævt og hev så sine boxershorts af igen og så på Miku med et uskyldigt smil. Han så på den blege hud og lod forsat sine finger kører over den bare blege hud. han lod en fingerspids glide over hans ene brystvorte. Han så igen op på dæmonen og smilede endnu engang uskyldigt men viste ikke tegn på han ville stoppe forløbigt.

Miku hørte hans suk og kunne ikke lade være med at føle en indre triumf over det, men den forsvandt hurtigt da lyden af boxershorts som blev hevet af, nåede ham. Det uskyldige smil narede ikke Miku og han bed sig pinefuldt i læben mens han tænkte på om det mon var pga hans svar at Aoi gjorde det nu? "Stop det" hvæsede han næsten og ville ikke dette som han da havde givet udtryk for. Hans hænder knyttedes

Aoi smilede skævt og kunne ikke lade være med at grine. Han rejste sig op og gik over og hentede sin kniv igen. Han gik tilbage på sengen og smilede skævt. Han åbnede Miku's bælte hev det af før han fjernede bukserne permanent fra ham. Han smilede skævy og så op på ham "Hvorfor skulle jeg?" Han lænede sig ned og slikkede ham lige over kanten af hans boxershorts.