Bare kald mig en tyv. (Zoran)

Dato: 29. Juni
Tid: 01:00 ca.
Vejr: Mørkt og lunt i vejret.
Omgivelser: Ingen mennesker.

Lovell gik ned gennem gaden iført sit narkostume, hans bjælder på narhatten gav små klokkelyde mens han gik. Hans grønne øjne spejdede rundt efter liv, et bytte, nogen han kunne plyndre. Han havde ikke stjålet det antal penge han skulle og hvis ikke han kom hjem med penge nok, fik han højst sandsynligt nogle tæv.

Zoran gik som sædvanligt roligt hen ad gaden. Han havde en cigerat hængende i mundvigen, og et tilfreds smil hængende om munden. Det havde allerede været en meget god aften. Egentlig var han på vej hjem til sin lejlighed - allerede - for at lægge en sidste hånd på det kunstværk der gemte sig i hans kælder. Hmm... Det var faktisk længe siden han havde lavet er godt stykke kunst...

Lovell hørte skridt længere ned ad gaden og stoppede op, han stod stille og så hen mod lyden af skridt. Han ventede indtil personen kom nærmere. Nu skulle der røves. Han smilte ikke, men smilede stort indenvendigt. Han håbede personen havde massere penge, for så behøvede han nemlig ikke stjæle fra flere i dag.

Den rene duft af engel fik Zoran til at se op ad gaden. Synet af den lille skikkelse bragte et let smil frem på hans læber. En barneengel? Det kunne da ikke blive meget bedre!.. Jo, hvis det så også var en pige... Zoran skodede resten af smøgen mod jorden, og pustede en hvis røgsky ud gennem næsen, mens han roligt nærmede sig den lille skikkelse.

Lovell blev stående og ventede indtil manden kom helt tæt på. Men den mystiske fornemmelse af noget helt andet, fik ham til at undre sig lidt. Personen var ikke et menneske? Han betragtede manden mens han kom nærmere og forstod ikke hvordan der kunne findes så mange væsner udenfor cirkuset, han havde jo selv fået at vide at alle væsner kom ind i cirkuset?

Zoran smilede venligt, og lagde afslappet hænderne i lommerne. "Hej med dig. Hvad laver en størrelse som dig her midt om natten?" spurgte han, og stoppede op omkring en meter fra drengen. En smuk dreng var han. Zoran smilede blidt, og betragtede den lille krop.

Lovell er først helt tavs, stirrer på dig "Stjæler" Siger det stille, er ikke meget for at sige noget. ligger hovedet lidt på skrå så bjælderne begynder at sige små klokke lyde. Overvejer om du har mange penge på dig, vil ikke resikere at blive bidt hvis jeg prøver at stjæle fra dig og du så ingen penge har.

Zoran lo let af det svar han fik. 'Stjæler'... Ja ja da... Det var nu ganske sjovt, hvad nutidens børn fandt på at lave. Zoran spredte let armene ud fra kroppen, som for at fortælle at han ingen ting havde. "Jeg er bange for jeg ikke ligefrem er værd at bestjæle lige nu." sagde han så, med sletskjult latter i stemmen. Kært barn...

Lovell løftede svagt øjnbrynene "Så kan jeg desvære ikke bruge dig til noget" sagde han og vendte sig om for at gå. Han måtte finde nogen med penge inden solopgang, så han måtte hellere komme i gang. Han gav manden et sidste blik før han begyndte at gå.

Zoran lo overbærende, og indhentede drengen inden han nåede ret langt. Han tog fat i hans skulder, og rystede svagt på hovedet. "Det betyder nu ikke, at jeg ikke kan bruge dig." sagde han, og smilede blidt. Egentlig var det vel foruroligende, når en vampyr på den måde tog fat i ens skulder, og sagde at vedkommende kunne bruge en...

Lovell stoppede op, eller han havde ikke noget valg. Han så om på ham uden at smile "Hvad vil De med mig?" spurgte han så og stod stille. Han var ikke bange, men dog heller ikke tryg ved det her. Han fugtede sin underlæbe i et lille nervøst træk og så frem for sig igen.

Zoran smilede svagt af ham. "Hvad jeg vil med dig?... Ærlig talt er jeg ikke sikker. Men jeg kan da ikke lade en lille dreng, gå rundt på den måde alene?" svarede han, og så på englen, som bekymrede han sig faktisk for ham.

Lovell kneb øjnene sammen og så mistænkeligt på ham "Er du børnelokker eller sådan noget" spurgte han så og var jo ikke dum, det var jo tydeligt at det her var børnelokkeri eller sådan noget. Han så ned på hans hænder som stadig holdte i hans skuldre "Ingen levende væser vil være villig til bekymre sig om en Døds engel?"

Det blide og bekymrende forsvandt fra Zorans ansigt. Ikke at han var sur eller noget. Han gad baare ikke holde skuespillet. "Hvis jeg var en børnelokker ville du ikke stå her lige nu." svarede han roligt, og betragtede englen. Jo, til en vis grad kunne man nok beskrive ham som børnelokker, men man kunne også beskrive ham som seriemorder, voldtægtsmand, og psykopat... "Teknisk set, er jeg heller ikke noget levende væsen." sagde han, og gav så slip på drengen.

Lovell gik et par skridt væk fra ham, han var ikke bange, men det var kun fordi han ikke vidste hvor farlig en vampyr var, han kendte kun de venlige vampyrer i cirkusset. Han gik derefter alligevel helt hen til ham og så op på ham "Hvad var det du hed?" spurgte han så og smilede svagt. Det var tydeligt at se Lovell ikke kendte til den fare vampyrer kunne give.

Zoran så let på den lille dreng. Så uskyldig han dog var... Han var tydeligvis ikke bange, men det var egentlig bare godt. Så var det ikke helt så svært at vinde tillid.. "Zoran. Og hvad med dig? Hvad hedder du?"

Lovell nikkede og betragtede hans ansigt lidt "Hm, Lovell" sagde han så og smilede svagt "Jeg kan desværre ikke snakke mere, skal være færdig med mit arbejde" sagde han så og vendte sig om og begyndte så at gå. Så endte han alligevel ikke ud i fare.

Zoran rejste sig op, og fulgte roligt efter ham. "Sig mig en ting Lovell; Hvorfor stjæler du?" spurgte han, og hev en pakke cigaretter op af lommen. Han satte en i mundvigen, som han derefter tændte, med den lighter der fast lå i cigaretpakken, hvorefter han lagde pakken tilbage i lommen.

Lovell så frem for sig "hvorfor vil alle vide det?" spurgte han så og sukkede, han så på ham "Er det så vigtigt?" spurgte han så og så frem for sig igen uden at smile. Det irriterede ham lidt at alle ville vide hvorfor han stjal, han gad hverken have at folk fik ondt af ham, Synes fdet var sølle eller lignedne.

"Fordi, kæreste Lovell, folk bliver bekymrede når en dreng på din alder er nødt til at stjæle." svarede Zoran roligt, og inhalerede. Han fulgte fortsat efter Lovell, og betragtede ham med et tænkende blik.

Lovell stoppede op og så på ham "Fordi jeg er tvunget til det, ellers for jeg ikke mad,vand eller Et sted at sove, og jeg for en straf som f.eks. at de drunkne mig, men redder mig lige inden jeg dør .." sagde han så og så væk, han kunne jo godt lide smerte, så hvis de slog ham ville det jo ikke hjælpe, derfor druknede de ham.

Zoran så lettere overrasket ned på Lovell. "Det lyder ikke som et sted for et barn." kommenterede han, og purrede let op i Lovell's hår. Så begyndte han stille og roligt at gå igen. "Bryder du dig om at stjæle?" spurgte han så, med et tonefald der ikke helt kunne tydes.

Lovell trak kort på sine skuldre "En plejefamilie vil bare blive mistænkelige og et børnehjem vil de også blive mistænkelige" sagde han så og så på ham. Han så lidt ned og tænkte " .. " han var ikke sikker på om han kunne lide at stjæle, eller jo, han ville da hellere bruge alt sin tid på at lave noget andet.

"En menneskelig plejefamilie ville blive mistænksom.." rettede Zoran henkastet, og pustede røg ud gennem næsen. Han så ikke på drengen, men gik roligt videre.

Lovell nikkede "Men jeg tror heller ikke politiet finder en umenneskelig plejefamilie til mig?" sagde han så og sukkede lydløst. Han så lidt ned på sin taske og overvejede hvordan han skulle nå at få fat i tyvekoster for over 500 kr. inden én time.