Bare kald mig en tyv. (Zoran)

Zoran viftede let med den ene hånd. "Politiet består af mennesker, og mennesker kan ikke bruges til meget andet end underholdning. Hvis du vil ud af, hvad det end er du er rodet ind i, så må du selv finde nogen der er villige til at tage sig af dig, Lovell." svarede han, næsten som var han irriteret. Det var han egentlig også. Ikke på Lovell, men på menneskene. Det var så utroligt irriterende med deress ufattelige uvidenhed... Skønt de små væsner selvfølgelig kunne være umådeligt morsomme..

Lovell stoppede op og så på ham "Det er svære end det ser ud til .. " sagde han så og rystede svagt på sit hoved "Det ville havde været lettere hvis jeg bare var en normal engel .. Så var jeg Sød og bedårende, Men nej, jeg er er Skræmmende og bedårende, folk kan ikke lide børn der skræmmer dem" sagde han så og stoppede op for at tage sine vinger ud og flyve væk "Og du er ikke til nogen hjælp .." sagde han så for at hentyde til at nu gad han ikke spilde mere tid.

Zoran stoppede op, og så lidt på den lille engel, før han brød ud i latter. "Der er intet skræmmende ved dig knægt." sagde han, og purrede kærligt op i hans hår. Så blev han pludselig alvorlig i ansigtet, og så overvejende ned på den lille engel. "Jeg kunne tage mig af dig. Jeg mangler alligevel noget at tage mig til." sagde han langsomt, lettere henkastet, og så stadig ganske overvejende ud. Det kunne faktisk være ganske fordelagtigt at tage en engel under sine 'vinger'.

Lovell stoppede op og vendte sig mod ham "Eh? mener du .. det?" spurgte han så overasket og tænkte lidt. Han var stadig ikke sikker på om han kunne stole på ham, Men tænkte at det vel ikke kunne være værre end cirkusset "Hvis, Vil jeg gerne.." sagde han så og smilede svagt. Han begyndte straks at drømme om alle de ting han ville lave nu da han ikke skulle bruge alt sin tid på at stjæle om alt det han ville opleve.

Zoran nikkede alvorligt. "Jeg mener altid hvad jeg siger." svarede han, og smilede så svagt. *Lad os så se hvad vi kan få ud af det...* tænkte han stille for sig selv, og betragtede den lille dreng. Så rakte han roligt hånden ud mod ham. "Lad mig vise dig hvor du kommer til at bo så." sagde han roligt, og smilede blidt.

Lovell tøvede lidt, det virkede lidt børnelokker agtigt *Hvad kan der ske?* tænkte han så og tog imod hans hånd. Han blev helt glad indeni ved tanken om at bo fast et sted hvor han ikke behøvede at stjæle "Skal jeg egentlig gøre noget for dig, altså sådan så jeg ikke kun er til besvær, så jeg også er til lidt hjælp?" spurgte han så og smilede lidt.

Zoran tænkte kort over spørgsmålet, og trak så på skuldrene. "Huslige pligter er der selfølgelig. Og så skal du gøre som jeg beder dig om. Resten må vi tage som det kommer." svarede han, og begyndte så at gå. Han blev lettere fraværende i udtrykket, og det gik op for ham hvor lidt han egentlig havde gennemtænkt dette... Nå, lige meget. Blev han alt for træt af drengen, kunne han vel altid suge ham tør...

Lovell nikkede "Det lyder let nok" sagde han så of smilede, det var lang tid siden han havde smilet så meget. Han klemte kort hans hånd og tænkte lidt, Han tænkte over om dem fra cirkusset ville lede efter ham. Han håbede det i hvert fald ikke. Han så lidt op på ham "Ehm, SÅ vil du vel også sørge for mad til mig .. for jeg .. drikker jo ikke blod?"

Zoran så kort ned på Lovell, og klemte kort hans varme lille hånd. "Selfølgelig vil jeg sørge for mad til dig. Det er en del naturlig del af at tage sig af et barn." sagde han roligt, og smilede let. Han var efterhånden begyndt at holde en smule øje med bygningerne omkring dem.

Lovell smilede stille "Godt" sagde han så stille og så sig omkring. Han vidste godt at det mest dummeste man kunne gøre var at stole på en Vampyr. Men altså han skulle jo bare blive ved ham i noget tid. For så blev han ældre og kunne såment bare stikke af, så kunne han jo tjene sine egne penge.

Zoran nikkede, og drejede så hen i mod en forladt udseendet bygning. "Der er to meget vigtige regler." sagde han så, og åbnede døren til opgangen. "Kælderen er forbudt område, og du må ikke forstyre mig om dagen." fortalte han roligt, og lukkede så døren efter dem.

Lovell nikkede "Det skal jeg nok huske" sagde han så og tænkte lidt over det med kældern *Gad vide hvad han gemmer?* tænkte han, men huskede sig selv på at han ikke måtte kigge. Han fulgte med og følte sig endnu ikke usikker ved det og det tog han som et godt tegn.

Zoran nikkede roligt, og begyndte så at gå op ad trappen. Der var langt op, da Zoran havde valgt at installere sig på de øverste etager af den ellers forladte bygning.

Lovell fulgte tavs med ham op af trapperne og så sig omkring imens han gik op. Han var glad for at han havde mødt Zoran, nu behøvede han aldrig mere at stjæle fra nogen. Han holdte stadig i Zorans hånd.

Zoran stoppede op foran en forfaldent udseende dør, og åbnede den så. - Den var ikke låst. Bag døren afsløres en stor, lys, og stilet lejlighed, hvoraf hele den ene ende væg i den store stue bestod af intet andet end vinduer. Alt så nyt og nærmest skinende ud derinde. - Ligesom de køkkener og stuer man så i møbelmagasiner. Det rummelige køkken var kun skilt fra stuen af en halvø med barstole. - Den eneste form for spisebord i hele lejligheden. Den generelle indretning var enkel og lys. Kun en eneste dør var malet mørk. Resten var lige så indbydende lyse som resten af lejligheden.

Lovell gjore store øjne da han så lejligheden, han havde slet ikke regnet med at det ville se sådan ud. Han gik stille ind og var tavs. Hans nysgerrige børne øjne kiggede sig nysgerrig omkring "Det er flot" sagde han så og vendte sig om mod ham i et lille smil. Han lagde sin taske fra sig og selv ikke hans menneske familie havde sådan et stilet hjem, i hvert fald ikke så vidt han huskede.

Zoran lo stille ad ham, og fortsatte ind i køkkenet. "Det er da godt at du synes om det." klukkede han, og fandt en flaske med gylden væske og et glas frem af en af skabene. "Er du sulten?" spurgte han så, mens han hældte indholdet op i glasset. Han havde som regel en smule mad i køleskabet, i tilfælde af at få uventet 'besøg'. Præcis som nu. Han havde trods alt ikke planlagt at tage et engle barn til sig.

Lovell gik hen til ham og så lidt på det han hældte op "Ja" sagde han så og satte sig på en af barstolene "Hvad er det dér?" spurgte han så og pegede på væsken. Han lagde hænderne på bordet og så op på ham med et lille smil. Han havde det godt med at han havde taget imod Zorans tilbud, Han kunne være helt sig selv og ikke bekymre sig om at nogen blev mistænksomme eller sure over at han ikke havde stjålet.

Zoran så lidt på Lovell, og smilede. "Det her. Det er whiskey. Ikke noget for børn." svarede han, og nippede let til glasset. Så gik han hen til køleskabet op åbnede det, for at se hvad han havde der. "Hmmm... Er du kræsen?" spurgte han så, da han så vidt han kunne se ikke rigtigt havde noget 'børnevenligt' mad... Forstået på den måde at det han havde nok ikke ligefrem var hvad en normal dreng ville få serveret.

Lovell rystede på hovedet "Næh, Jeg kan lide det meste" sagde han så og så hen på ham. Han fik ikke ligefrem særligt god mad i cirkusset, så han var vendt til at få halv dårligt mad eller kedelig mad "Ehm .. Når jeg har spist .. må .. jeg så godt tage et bad?" spurgte han så, det var nemlig noget tid siden han havde fået et rigtig bad.

"Hmm?.. Ja, det må du da." svarede han, og smilede let over usikkerheden i spørgsmålet. Han tog så en tallerken ud af køleskabet, og så lidt på det. Jo, det kunne nok godt gå. Han stillede tallerkenen foran ham, og nikkede let. Mon ni-årige spiste sushi?.. Han anede det ikke.. Mad var ikke ligefrem noget han havde sat sig synderligt meget ind i.

Lovell smilede "Tak .." sagde han så stille. Han så ned på maden *?* Han trak på den ene skulder og begyndte at spise. Han havde ikke noget imod at spise det, det smagte hverken dårligt eller rådent. Han fik hurtigt spist op og skubbede talerknen lidt væk fra sig "Tak for mad" sagde han så og tog sin talerken og rejste sig. Han satte den i opvaskemaskinen og så på ham "Hvor er badeværelset?" spurgte han så stille og var lidt usikker på det hele, det var så nyt.

Zoran smilede let af ham. Han var da utroligt velopdragen... Dette skulle somend nok gå hen og blive særdeles underholdende... "Det er her henne." svarede han, og gik så over mod en af de mange hvide døre.

//A bit low krea '-'//

Lovell nikkede og fulgte med ham, han glædet sig til at få et bad, det var lang tid siden han havde fået et ordentligt bad. Et varmt bad.
Han tænkte lidt på den der kælder, men slog det så alligevel ud af hovedet igen da han huskede sig selv på ikke at kigge dernede, selvom han var ekstremt nysgerrig.

//Gør ikke noget ^^//

Zoran åbnede døren, og afslørede et stort, lyst badeværelse med både et stort badekar, og en rummelige bruseniche. Han gik derind, og fandt et håndklæde frem af et skab, der stod i det ene hjørne. Så vendte han sig og så et øjeblik på Lovell. "Jeg har ikke rigtigt noget rent tøj i din størrelse.. Vi må tage ud og købe noget som det første i morgen." sagde han, og rakte så håndklædet til Lovell.