klik, klik, klik - til den dovne ^.^'

Dato: irl
Tid: 18:45
Sted: på en bænk som står op af en mur
Vejr: en brise florere i luften og det er varmt pga solen som kun er dækket af få skyer på himlen
Omgivelser: nogle få mennesker, træer som er placeret som 'dekoration' til gaden og butikker

Den milde sommerbrise fik med største lethed viftet Mikus rødbrune pandehår endnu mere ind foran han ansigt, og med en stille og tålmodig bevægelse strøj han det om bag øret igen. Kameralinsen fokuserede på et lidt tilfældigt motiv, og kort efter klikkede apperatet og billedet var taget. Et lille smil fandt vej hen til hans læber og lagde sig som et let og ubekymret tæppe over dem og det dækkede fuldstændigt. Ingen tegn på hvad der var sket i hans liv de sidste par dage. Kun barnlig glæde og det var alt. Hans hår synes næsten at være helt rødt pga solen som ufortrådent skinnede ned på det, og gav det en ny nuance, og hans ellers blå øjne var nu blevet en varm blanding af orange og rød.

Nicholas kom roligt gående på fortovet med blikket rette mod sine slidt converse, de var skrig grønne og dte var derfor han elskede den så meget, det var bae så.. unikke.
Han smilede stille ved tanken, de passee overhovedet ikke til de sorte stramme jeans, han havde en lile smule hængerøv i, ikke lige så ekstremt om de fleste popdrenge havde nu til dags, de var bare hanske lidt så han ikke så vildt dengset ud, om taljen havde han et metal nitterbælte der hang skævt ned over hans røv og lår, og hans let løse bluse der var sort sad malet på ham, det gjorde det hele faktisk. Hans røde hår blev blæst lige ind i hovede af ham, og han flyttede det en smule irreteret, han hadede hår i øjnene.

Miku sad på bænken med den ene ben oppe på den mens han så dagens billeder igennem og slettede dem som ikke burde være der. Det lille smil blev på hans læber, og stille løftede han hovedet fra sit kamera og ud på gaden. Mon der var mere han skulle nu? Hans blik faldt ubevidst på en ung fyr som kom gående og smilet på Mikus læber ændrede sig langsomt til noget mere nysgerrigt. Han var opmærksomheds fangende og Miku var ikke selv helt sikker på om det nu var hans tøj eller udstråling som gjorde det, men ihvertfald lod han linsen forkusere på fyren og tog et billede - bare for sjov. Straks efter sænkede han kameraet og studerede billedet han lige havde taget

//Pis, lortetblev slettet, så det bliver nok ikke så langt som før./

Nicholas kiggede op, da han kunne føle et blik OG et kamera.
Nicholas havde en eller anden syg ting med at kunne fornemme den slags.
Og i det samme han opdagede det kunne han også høreren blitz gå af som tegn på at et billede var taget.
Han kiggede rundt efter lyden, og så en dreng md et kamera, han blev lidt knotten ved synet af kamera'et.

//det er okay^^ og btw; miku bruger ike blitz så længe det er lyst x3//

Miku fornemmede godt at fyren han lige havde fotograferet af ren tilfældig- og kedsomhed, så over på ham, og en lille rødmen bredte sig over hans kinder da han med det samme indså at han var busted. Stille lagde han kameraet tilbage i dets hylster, og lagde det på sin mave mens et lille undskyldende smil blev sendt afsted til fyren

//Ligeglad, ved ikke en skid om sådan noget XD!/

Nicholas smilede ikke tilbage, og gik over vejen for at se det billede der.
Men han lignede nu mere end der ville slå ham ihjel, en det var nu gså meningen. Han stod nu foran hm uden at sige noget, gloede bare på ham.

*åh nej..* Miku så hen mod ham og bed sig svagt i læben ved synet af hans ansigtsudtryk. personligt så han intet forkert i at han havde taget et billed af ham, men det så ikke ud til at den fremmede havde samme mening om det. "Ehm...hej?" sagde han lidt forsigtigt og fugtede sine læber

Hn så fortsat sur og alvorlig ud.
"Blev det godt?" Spurgte han uden at fortrække en mine, dog et lille grip i smilebåndet, men mere var det ikke.

Miku studerede ham lidt med blikket og tænkte lidt over det "tja.." svarede han en smule fraværende og så den lille antydning af et smil.

Så brød den kolde facade, i et varmt og hjerteligt grin.
"Så lad migda se." Smilte han muntert til drengen der så ret fraværende ud.

Miku så en smule overrasket på ham idet han brød ud i latter hvilket nok var noget af det sidste Miku ville have forventet, hans kolde facade taget i betragtning. Han smilte dog bare tilbage og fandt så sit kamera frem, fandt billedet og rakte apperatet til fyren. "Her".

Han tog imod kameraet mens han studerede drengen, han så ret fraværende ud. Han kiggede på billedet og smilte lidt. "Det er godt, set af jeg ligner en sur kælling." Grinte han og smilede. "Jeg hedder Nicholas." Smilede han.

Miku så op på ham og kom med et forsigtigt smil mens han stadig tvivlede en smule på fyrens facade. Han ignorerede det første han sagde med vilje, da han ikke ville svare på det "hej nicholas" sagde han med et lille smil og lagde benene over kors "jeg hedder Miku" han rakte ud med den ene hånd efter kameraet og ventede lidt på at han ville få det igen

Han smilte varmt, og rakte det til ham. "Altså, jeg ville ikke kritisere dit billede, kritiserede mig selv." Mumlede han og trak på skuldrende.
"Rart at møde did, Miku." Smilede han.

//ups misforstod dit indlæg fra før xD sorry//

Miku tog imod sit elskede kamera og sendte ham et smil som kunne få de fleste hjerter til at smelte. Om det var bevidst? Tja... "det ved jeg godt" sagde han stille "men jeg synes ikke du ligner det du selv siger...du ser bare en smule nedtrykt ud" han mente det han sagde og synes jo ikke at Nicholas så det mindste dum ud eller noget. Han smilte til ham og nikkede svagt

//haha, jeg er bare SÅ såret!//

Han smilede lidt til ham, da hans smil satte hans hjerterytme en anelse op, og vejrtrækningen med.
"Tja.." Han træk på skuldrende, og så ned på sin skosnude de gravede lidt i jorden.

//haha i know x3//

Miku så på ham og studerede hans ansigtstræk ordentligt for første gang "og...er du det?" spurgte han og så spørgende på ham.

Han trak på skuldrende og kiggede op på ham med et lille uskyldigt smil.
"Tja.. Det er jeg vel." Mumlede han og trak på skuldrende og smilede undskyldende til ham.

Mikus blik blev en smule bekymret og han puttede igen kameraet tilbage i hylsteret "mm...hvorfor?" spurgte han og kunne ikke lide hvis han havde det sådan. Sådan havde han det jo med alle

Han sukkede og lod en hånd glide igennem håret.
"Jeg er vel blevet droppet." Mumlede han og bed sig i læben.

//Undskyld det korte lorte indlæg, me vidste ikke hvad jeg ellers skulle skrive lige der. Også skal jeg lige i bad.//

Miku fulgte hans hånd med øjnene og så så på ham igen mens han tænkte over det Nicholas havde sagt "stakling" sagde han og spurgte ikke ind til det da det jo kunne være et følsomt emne for den anden

//det er okay//

Han trak på skuldrende og smilede hurtigt til ham.
Han vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige, så han kiggede bare ned på sine sko, som stod uroligt. Faktisk stod han ikke stille, af en mærkelig grund, han følte sig faktisk ikke særlig godt tilpas, altså ikke fordi han snakkede med drengen, mere pga. emnet. Mindet om drengen der havde dumbet ham, gjorde ham ked af det.

Miku så lidt bekymret på ham og brød sig ikke rigtig om stemningen... "er...er det noget du har lyst til at snakke om?" spurgte han lidt forsigtigt om og ville jo ikke presse på eller noget...han var nok også selv en smule nysgerrig

Han bed sig i læben og så op, tvang sig selv til at stå stille.
Han trak på skuldrende og sukkede. "Tjo, Jeg mødte den her dreng på reggie." Mumlede han. *Den her fantastiske dreng..* Tænkte han sukkende.
"Og.. Jeg kunne virkelig godt lide ham, det lydr lidt sygt når det var første gang ikke?" Fortsatte han og kiggede på han. "Men på en eller anden måde gjorde det ikke noget at jeg ikkekendte ham, for jeg var totalt solgt." Sukkede han og bed sig i læben. "Han invitere mig hjem, og der sov jeg." Han lagde tryk på sov, for han havde ikke gjort andet sammen med ham, med den uhyggeligt dejlige dreng. "Og næste dag da jeg ringede til ham, sagde han det havde været en fejltagelse" han bed sig hårdt i læben for ikke at bryde sammen.

Miku legede svagt med sit snakebite mens Nicholas fortalte om sit crush og Miku undrede sig faktisk meget over hvorfor fyren åbnede sig så meget op for ham..nu var det jo ikke fordi de havde kendt hinanden i specielt lang tid eller noget. "stakling" sagde han da han var færdig med at snakke, men ærligt talt vidste Miku ikke hvad han skulle sige til det. Nu var det jo ikke ligefrem fordi han havde prøvet noget lignende. "Det må være hårdt for dig" tilføjede han med et skævt, halvbedrøvet smil