Klik,- ! - Mika

Dato: IRL
Dag: Søndag
Tid: 19.31
Sted: Sheria Byen, på Hustagene
vejr: Skifrit, med en frisk vind
Omgivelser: Mørke gader, Hustoppe, få mennesker på gaden

Oliver havde roligt plantet sig på toppen af et par etagers højt hus, han var netop højt nok oppe til at menneskerne nede på gaden ikke fik øje på ham. Med et kort suk løftede han det kamera han havde i hænderne op til øjet, justerede linsen og med et 'klik' var billedet taget. Han var iført et par mørkeblå hullede jeans, en sort t-shirt og sin ynglings lysebrune efterårsjakke. Kameraet gav endnu et 'klik' fra sig da han igen trykkede på den lille knap som tog billedet. Det var en god aften at tage billeder i og han var i godt humør, med et kækt grin kørte han en hånd igennem håret og kiggede ned på lyset fra en lygtepæl ikke langt fra ham. Det var blevet hurtigt mørkt mente han, men det var okay, så kunne han få nogle mørke billeder. Der dtod en lille familie på et hjørne at gaden, fint oplyst af en lygtepæl, han gættede på at de var ude at spise måske. Med et smil løftede han kameraet og pegede linsen imod dem imens han zoomede lidt og tog billedet 'kilk'. Han kunne ikke lade være med at føle hvor heldige de var at have en familie, men så igen, han levede evigt i modsætning til dem, han burde jo være glad og han havde jo stadig sin far mere eller mindre selvom de aldrig rigtig så hinanden på grund af arbejde.

//Sorry ikke så langt ^^'//

Påklædning: Sorte jeans, grå/sort stribet trøje af kashmir og hvide Allstars

Mike gik gennem Sheria by. Et sted hun bestemt ikke kom ofte. Lige nu var det pga af krigen mellem racerne. Den foregik alle vejne, men der var nogle steder der var sikre end andre. For hende var det La sunisha. Der kom de færreste af de onde væsner. Dog levede der et par vampyre og sikkert også dæmoner, men det var et minimum. Men krigen generede hende. Ikke så meget fordi der var krig, men fordi at hendes race havde erklæret sig neutrale. Desværre stod den beslutning ikke til diskution. Sådan var det bare. Hvorfor også det? Hvis ikke de havde erklæret sig neutrale, havde de helt sikkert joinet dæmonerne og dermed kunne have hjulpet dem med at vinde. For vampyrene, ville da helt klart være et no go. Dem kunne de ikke holde med. Hvis de havde gjort det.. Så havde hun nok været nødt til at forråde sin race. Der var for megen havde til vampyrene i hende, til at hun så meget ville overveje at joine dem om så det gjaldt hendes eget liv eller nogen andre. Aldrig! Så heller spise sand. Chancerne for at hun ville joine vampyrene, var lige så store som chancerne for at hun ville kunne dræbe en engel - altså umuligt!
Med et suk strøg hun en hånd gennem sit brune hår og så op mod himlen. Stod op og lænede sig op af en lygtepæl. Hendes krop blev badet i lyset af det. Ikke langt fra hendes stod en lille familie, også under en lygtepæl. De prøvede sikkert at få en taxa hjem. Forældrene så en smule nervøse ud. De vidste sikkert at det ikke var sikkert at være ude, på dette tidspunkt. Det bebrejdede hun dem ikke.
Igen sukkede hun og så op mod himlen.

//Det' okay xD//

Oliver kiggede væk fra den lille familie der nervøst spejdede omkring, han forstod dem godt, menneskerne var jo ved at blive klar over eksistensen af væsner, især på grund af alle nyhederne om drab i fjernsynet. Det gjorde ham på en måde lettet at han engang ville kunne leve et sted uden at folk tænkte over at han ikke blev ældre, at det bare var en selvfølge. Han fik øje på en pige ikke langt fra familien, hendes krop blev smukt badet i lyset fra en lygtepæl og han kunne ikke lade være med et snige sig lidt tættere på så han nu stod gemt i mørket et stykke over hende. Han løftede forsigtigt kameraet igen og hev det op til øjet hvor han stillede skarpt imens han zoomede ind på pigen, han blev nød til et øjeblik at tage kameraet væk, en utrolig pæn pige, umuligt et menneske, nok samme alder udseensmæssigt som ham selv. Med et let suk tog han kameraet op til øjet igen, der var helt stille, ingen der talte, ingen biler, ingen vindpust og det var nok derfor at det 'klik' der kom fra kameraet lød ekstra højt da han tog billedet. *voops!* tænkte han da han var lidt bange for at hun havde hørt det. Han bed sig let i læben og lod kameraet hænge fra remmen som han havde rundt om skulderen.

Mike stod bare og så op på den midnatsblå himmel, helt fascineret. Den virkede helt anderledes end himlen i La Sunisha. Måske fordi at i Sheria var mørket lidt mere specielt? I La Sunisha virkede det næsten altid som om at solen skinnede. Selv om nattem. Ret vildt, men det passede. Det syntes aldrig at blive helt mørkt, som der var her. hvorfor var hende en gåde. Inderst inde var hun vel også ligeglad. Hun var jo ikke så meget inde i den slags. Hun prøvede jo bare at passe sine ulveting og sit job som vikar. Et job hun yderst godt kunne lide. Selvom dem hun var vikar for, altid prøvede at få hende til at droppe det som var planlagt, var de nu meget glade for hende. Eller sådan virkede det i hvert fald.
Kort blev hendes opmærksomhed rettet mod familien. Hun fjernede ikke sit blik fra himlen, men hun lyttede i stedet til dem. De voksne begyndte at lyde endnu mere utrolige, kunne hun høre med sin yderst gode hørelse, selv i menneskeform. Men hun kunne også høre på dem, at de var en smule lettede. En af dem sagde ordet 'taxa', og så blev en bildør åbnet. Nu var de sikkert i sikkerhed. Det gjorde hende en smule lettet. For hvis der havde været en vampyr. Ikke godt.
Stilheden kom efter taxaen var kørt. Den var nærmest overvældende. Larmende. Så var det at hun hørte en lyd. Et lille klik. Forvirret så hun sig omkring. Hvordan kunne den lyd komme.. oppefra?

Oliver fik et sug i maven da hun begyndte at kigge rundt, det havde ikke været meningen at hun skulle høre ham, han tog hurtigt et skridt tilbage for ikke at blive opdaget, men fik overbalance så han måtte lave et rullefald ned på bygningen ved siden af, den var heldigvis kun halvanden meter nede "auch!" nåede han at udbryde inden han tog hånden op foran munden, flot nu havde hun helt sikkert hørt ham, og han var også kommet indenfor lygtepælens skær så han nu var svagt oplyst af den. Han satte sig forsigtigt op og kløede sig let i baghovedet, ikke det mest succefulde rullefalde nogensinde... Han bed sig hårdt i underlæben og slog blikket ned imod pigen, men hun var kommet ude af syne da han faldt, måske skulle han flygte nu? Han rystede let på hovedet imens han kom på benene igen, han var dog stadig dukket ned så han ikke var for synlig for menneskerne på gaden. HAn tjekkede kort sit kamera om det havde fået nogen skrammer, men det så ud til at være okey, heldigvis, ellers var billedet jo nok blevet ødelagt. Han strøg langsomt sit brune hår lidt tilbage og spejdede rundt, gad vide om hun havde set ham? han begyndte langsomt at bevæge sig hen imod kanten af huset.

Mika så sig endnu mere forvirret omkring, da hun hørte et udbrud fra bygningen ved siden af den, som hun stod overfor. Og.. vent det kom fra taget! Hurtigt indstillede hendes blik sig på bygningens tag og straks kunne hun ane en skygge deroppe. Dog kunne hun ikke helt dufte personen. Var det et væsen eller et menneske, der havde taget et billede af hende? Måske et dusørjæger? Så vidt hun vidste var hun ikke eftersøgt. Men der var klart blevet taget et billede. Det var hun ikke i tvivl om. For ganske få andre ting ville kunne lave den præcis samme lyd, som et kamera gjorde.
Kort kneb hun sine øjne en smule mere sammen, for bedre at kunne se, hvad der foregik deroppe. Var der nogen som kæmpede deroppe? For hvis der gjorde, måtte hun hellere se at komme væk. Hvis der gjorde og de fik færten af hende, hvis de var væsner, ville de højst sansynlig komme ned og samdre hende. De vidste jo at varulvene var neutrale. Derfor måtte hun jo ikke slås med nogen af de involverede. Hvilket dermed betød at de andre væsner ganske enkelt måtte tæske hende, hvis de da havde lyst. Dog var hun ikke helt sikker på om hun ville kunne lade være med at slå tilbage.
"Hvem er du?" kaldte hun, med en lettere irriteret tone i sin fine, pige stemme. Hvis det var et væsen ville det helt sikkert kunne høre hende.

Oliver bed sig i læben ved lyden af hendes stemme *satans!* tænkte han da hun jo havde hørt ham. Han tøvede lidt og dukkede sig så lidt mere inden han svarede "øhm... Jeg er ikke nogen, du hørte intet" svarede han så hun lige kunne høre ham. Han stak forsigtigt øjnene op over kanten af husmuren så han kunne se hende igen, men han var nu gemt let i skyggerne igen og var i tvivl om hun kunne se ham. Hun havde langt brunt hår og en let bleg hud. Han kørte en hånd igennem sit hår igen imens han holdt øjnene på hende. Han kunne ikke se herfra hvilken race hun var, men han var overbevist om at hun ikke var vampyr, eller det håbede han ikke, for hun så bare alt for i live og sød ud til at være vampyr. Også hvis hun var vampyr var han nok nød til at kæmpe imod hende da han jo var med dæmonerne i den dersens krig. Han sukkede over tanken om kringen, hvad skulle den til for? Selv var han gået med dæmonerne for beskyttelse imod blodsugerne, hvis folk bare vidste hvor eftertragtet engleblod var så ville folk have meget mere medlidenhed med engle.