Stilhed der er til at blive skør af -.-' (Mac)

Mac så lidt ned og tænkte sig kort om. "Ja, jeg har mødt en anden dæmon"sagde han stille, og bed sig i læben. Hav fik kort store øjne da smerten endnu engang kom bag på ham. "Avs"mumlede han stille, og slikkede sig over læben. Han så på Brice og smilte. "Jeg er skam glad for du kom og hjælp mig, jeg ville sikkert stadig have gået rundt i skoven hvis ikke du var her.... Men jeg må jo bare prøve at finde til Deepshell på en eller anden måde.."sagde han og smilte til ham, smilte forsvandt dog hurtigt igen da han begyndte at gruble over hvordan han skulle kunne det? Han sukkede stille. "Jeg tror bare jeg finder en bænk at sove på her i nat og så finder jeg ud af det imorgen"sagde han og nikkede så, det var hans plan, ja. Han så lidt rundt, og smilte glad over at være kommet ud af skoven igen.

Brice lagde hovedet på skrå og så lidt på ham. Han var lidt overrasket over, han virkede så stille, men tænkte ikke mere over det, da han ømmede sig. "Jeg tror, du skal stoppede med at bide dig selv i læben..", foreslog han med et let smil og begravede hænderne i lommerne. Han smilede lidt af det næste. "Du så også ret forvirret ud.. Men, glad for at kunne hjælpe", svarede han og nikkede let. Han var helt sikker på, det var umuligt for ham at finde vej tilbage til Deepshell nu. Busserne gik vel ikke mere, for klokken måtte da være noget over midnat efterhånden. "Nej, tænk, hvis en vampyr aflagde et besøg ved den bænk..", mumlede han med rynket pande. Ikke tale om, at han bevidst ville lade ham sove på en bænk, ikke når han vidste at han var et menneske. "Tror altså den eneste mulighed du har at overnatte hos mig.. Bare rolig jeg bider ikke", tilføjede han med et skævt smil og hentød til at han ikke var Vampyr af race.

Mac så på ham og smilte til ham, imens han nikkede. "Det ved jeg, men et er en vane"sagde han igen undskyldende. Han kunne ikke gøre for det, det skete bare for ham. Han lagde ikke selv mærke til det mere. Han grined ekort over det Brice sagde. "Ja, jeg må have lignt et håbløst tilfælde"sagde han og smilte stort til ham. Han vidste at den sidste bus fra Deepshell, gik ved en 18 tiden, og det var jo længe siden nu, og han havde ikke engang sin mobil med så han kunne have ringet hjem.. Pokkers til glemsomhed... Mac så overrasket på ham, da Brice sagde at han ikke mådte sove på en bænk. Det overraskede ham at Brice bekymrede sig om Mac. Mac rødmede svagt ved tanken. Han skubbede det hurtigt fra sig, og så ned. "Yja, hvis du siger det, så sover jeg hos dig"sagde han stille, og så stadig ned. Han var udemærket godt klar over at Brice ikke var en Vampyr, Mac havde mødt en før, og bare udseendet ville have afsløret Brice med det samme hvis han havde været en vampyr.

Brice nikkede let, da han godt kendte til dem. De var svære at slippe af med. Fx hans egen nikken, det gjorde han konstant, helt ubevidst. Mon ikke hans hoved snart faldt af, af det? Han smilede til ham og rystede bestemt på hovedet. "Nej, det gjorde du ikke", svarede han stadig smilende. Alle havde jo deres dage, hvor de var klodsede. Han betragtede Macs tænkende mine og kunne godt se på ham, der var noget der pinede ham. Men, fik ikke spurgt ind til det, da han svarede på det han selv havde sagt til ham. "Godt nok", svarede han tilfreds, da han havde fået ham på bedre tanker end at han ville sove på en bænk. Han anede egentlig ikke, han pludselig bekymrede sig for ham. Men, han virkede da som en mulig ven og de skulle nødig forvandles til en eller anden ond vampyr. Selvom han havde lært, at det ikke var alle vampyre, der var på nippet til at kaste sig over folk. "Nå men.. hvad er du så kommet frem til at jeg er?", spurgte han lidt efter og kiggede nu nysgerrigt på ham.

Mac tænkte lidt over hvordan der mon så ud hjemme hos Brice, men han blev hurtigt revet ud af sine tanker igen, da Brice spurgte om han var kommet fram til en race. Mac så på ham, og grinede. "Jeg har da hele tiden vidst hvad du var... Dæmon"sagde han og så lidt rundt med et nysgerrigt blik. Han lyttede efter et svar fra Brice imens han så sig omkring med sit nysgerrige blik, som tørstede efter mere han ikke havde set før. Han vendte det dog hurtigt mod Brice igen, og smilte til ham. Han slikkede sig kort over læben, og tænkte på at hans sår endelig var stoppet med at bløde. Han mærkede lugten af bil oss, og skar ansigt.

Brice så endnu en gang overrasket på ham, efter at han havde hørt svaret der var kommet fra Mac. "Jamen.. Okay, du er god til at gætte?", mumlede han undrende. Det var da lidt vildt, i hvert fald efter hans mening. Han sendte ham et skævt smil, ved synet af det nysgerrige i hans blik igen og vendte selv blikket omkring dem, nu de var kommet ud af skoven og slentrede ude på en åben og aldeles mørk gade, der var oplyst af fuldmånen og nogle få gade lygter her og der. "Hvor gammel er du egentlig?", spurgte han lidt efter og betragtede ham igen med et smil.

Mac grinede lidt af hans overraskede udtryk. Han smilte glad til ham, og rakte tunge. "Jeg vidste det bare"grinede han glad, og så på Brice. Hans blik studerede igen alting med nysgerrighed. Han smilte glad imes han begyndte at gå lidt hurtigere uden selv at ligge mærke til det. Han stoppede dog op, og vendte sig om da Brice spurgte ind til hans alder. Mac grinede lavt. "Jeg er 19..."sagde han og begyndte igen at gå. Mac vidste godt at han ikke opførte sig som en på 19, men det var han også ret ligeglad med. Han var bare sig selv, på alle måder. "Hvad med dig?"spurgte han og smilte til ham.

Brice lavede himmelvendte øjne og gjorde derefter mine til at ville række ud efter hans tunge. "Jaja, det er godt", mumlede han med et skævt smil på læberne. Hans plan med at trække den ud gik vist ikke så godt. Han havde ingen problemer med at følge med i Macs nye tempo, men var en anelse forbløffet over at han så ud til at have så travlt. "19..", gentog han, da Mac havde svaret, eftersom det havde været noget deromkring han ville have gættet på Macs alder var. Han stoppede nu selv op og kiggede på ham. "Jeg er 18.. og nogle måneder", svarede han smilende. Det var godt nogle mange måneder, men det nævnte han ikke. Egentlig vidste han slet ikke hvad dag han havde fødselsdag, eftersom det var umådelig lang tid siden. "Well kom", tilføjede han, og trak i hans hånd så de kunne begynde at gå igen. Det var nok ikke en god ide at hænge der, når klokken var så mange.

Mac smilte til ham, og nikkede da Brice sagde han var 18... og nolge månder. Mac grinede lidt over dte, men smilte så bare til ham. Han fulgte med ham da han bliv truget lidt i. "Hvorlangt er der til vi er der?"spurgte han, og så lidt rundt. Han havde ingen ide om hvor har var, ud over det var i Werclare. Han var dog alligevel ligeglad for han havde jo Brice ved sig side til at vise hvam hvilken vej han skulle. Mac så på Brice, og rakte igen tunge af ham. Han grinede lidt over det, og så ned. Han var begyndt at blive overtræt, og det vidste han godt, men han havde jo heller ikke sovet i lang tid.

Brice slap hans hånd og kiggede frem for sig i mørket, ved Macs spørgsmål. Han kendte vejen, så han kunne finde frem til den med lukkede øjne hvis det var. Ved lyden af gruset under fødderne kom der et smil frem på hans ansigt. "Ikke så langt", svarede han og fik nu øje på de utallige båd, der lå tøjlet over vande. "Tager du tit på sådan nogle spontane ture?", spurgte han og gjorde store øjne, da han så Mac havde rakt tunge af ham. "Bare vent næste gang", tilføjede han med et skævt smil og hentydede til at han ville få fanget hans tunge. 3. gange var vel lykkens gang? Han tog sin nøglebundt frem fra bukselommen, da de gammeldags lejligheder der var på række kom til syne. Han var også selv efterhånden blevet træt, mere træt at han til at begynde med havde været, hvis det var muligt.

Mac smilte glad til ham da hanfik sit svar på hvor langt det var. "Yay, godt!"sagde han glad og smilte stort. Han tænkte lidt over spørgsmålet, og så ned. "Det sker sådan rimlig tit"sagde han stille, og så lidt forlegent ned. Det skete meget tit for ham at han bare gik i sine egne tanke også pludselig havnede op et eller andet mærkeligt sted. Han syntes nu normalt det var hyggeligt nok, han havde intet imod det. Mac smilte over hans trussel, og nikkede. "Ja ja det skal du jo sige"sagde han og grinede glad. Han glædede sig til at se hvordan Brice boede, men også til at få et sted at sove. Han begyndte at gætte på hvordan hans lejlighed så ud, men han blev hevet ud af sit gætteri igen da han så hvor han var. Han havde været ved havnen før, det var længe siden, men han havde været der før. Han havde mødt Marcus der...

Brice grinede lidt af hans hujen og pludselige glade smil. "Ja, det er det vel", svarede han smilende og trak svagt på skuldrene. Han var der jo altid, men var nu også selv glad for at kunne komme hjem snart. Han havde stadig de mørke øjne rettet mod Mac og smilede. "Du rødmer tit", mumlede han fortsat smilende. De fleste han kendte var ikke sådan, og skulle altid opføre sig hårdhudet. Selv havde han også svært ved at blive genert. "Det lyder hyggeligt", tilføjede han henvendt til Macs ture, der for det meste førte ham til et andet sted. "Nej da", protesterede han tilsvarende glad, men vidste nu aldrig hvad han skulle svare, når folk sagde det. Han stoppede op, da de var kommet forbi en parkeringsplads, og nu stod foran de rækkevis af lejligheder, der nogle så skæve ud til næsten at falde ned på en. Han betragtede Macs ansigt, der så ud til at erindre noget. Om, det var godt eller ej, kunne han ikke tyde. "Er du okay?", spurgte han forsigtigt, idet han skubbede døren til opgangen op.

Mac smilte glad og gik hurtigere igen da han gerne ville frem så hurtigt som muligt. Han så på ham og rødmede mere da Brice nævnede at han tit rødmede. "Ehm... Det ved jeg godt"sagde han stille, og så ned. Han hadede det meget, han rødmede altid så meget og det var bare de mest dumme tidspunkter det skete. Han så ned igen han gik. "Nej jeg er hel okay"sagde han stille, og smilte igen til ham.

Brice opdagede, at Macs smil var falmet, og den rosa farve på hans kinder havde tiltaget. Måske skulle han ikke have kommenteret det? Han ville nødig gøre ham mere forlegen end som så. Han nikkede bare denne gang og sendte ham et af sine sædvanlige skæve smil, idet han holdt døren for ham. "That's good", svarede han blot og var bare glad for, smilet igen viste sig på hans ansigt. "Efter dig", tilføjede han med et svagt grin, selvom det nok ikke var nødvendigt at sige.

Mac smilte lidt og så lidt ned, og gik så ind, da han sagde 'efter dig'. Han så lidt rundt i opgangen, og så tilbage på Brice. "Hved du hvad?"sagde han og mente det ikke som et spørgsmål. "Jeg møder flere og flere Dæmoner"sagde han og grinede lidt, imens han smilte til Brice. "Men i virker også flinke, og slet ikke som i de uhyggelige historier "sagde han og grinede lidt over det sidste.