Bare mennesker?

Evelyn tyggede lidt på den.. *Det må lyde mærkeligt når det kommer fra en engel, men jeg kan godt se hvad hun mener..*, sagde hun til sig selv, inde i hovedet. Hun nikkede svagt, og studerede Renee's øjne.

Hun smilede *Overtalelses evner er altid gode at have*. Tænk at en engel gav hende ret i sådan noget! Ret godt hvis hun selv skulle sige det.

Evelyn studerede hendes ansigt nøje, for at finde ud af hvad vampyren tænkte på, og lige pludselig fløj det bare ud af munden på hende, "Hvad tænker du på?"

"Det min ven... Er ikke din sag." svarede hun kryptisk og studerede englens ansigt. Hun var faktisk helt køn.

Evelyn løftede sit ene øjenbryn, "Why not?", hun smilte skævt.

"Classifed info" svarede hun og smilede et blødt smil

Evelyn kneb øjnene sammen og kiggede på Renee.. *Jeg lærer det simpelhen aldrig..*, tnkte hun og tog endnu en slurk af sin cider.

Hun lo sagte over ansigtsudtrykket i Evelyns hoved. *Hun er nu sjov* tænkte hun og så på hende med leende øjne

Hun rystede på hovedet af hende, og svarede på sin egen konklusion *Aldrig..*, og kiggede på Renee og kunne ikke lade være med at smile over at hun grinte.

Hun vendte sig om da hun blev prikket på ryggen af en muskoløs mand. "Vil du danse?" spurgte han og så på hende med håbefulde øjne. "Kan du ikke se at jeg er midt i en samtale?" spurgte hun afvisende og så koldt på ham. Han mumlede noget uforståligt og gik væk igen.

Evelyn grinede næsten lydløst, og så på hende, "Du er da god til at afvise.."

"Det bliver man hurtigt" svarede hun og så udtrykløst på hende.

Evelyn nikkede svagt.. Ikke fordi hun forstod hvad hun mente..

Hun smilede svagt *Hvor må hun dog være ung* tænkte hun og studerede hendes ansigt

Evelyn lagde mærke til at Renee studerede hendes ansigt, og vendte sig væk, men lod bare som om hun kiggede ud på dansegulvet.

//Logger nu.. skriver videre en anden gang.(:' //

Hun rystede smilende på hovedet, og fulgte hendes blik.

//Kay//

Evelyn betragtede menneskene, "Det må være så nemt at være menneske..", sagde hun, og lød som om hun var helt væk i hendes tanker.

"Hvad for dig til at tro det?" spurgte hun med en nysgerrig glød i øjnene

Ëvelyn blev næsten forskrækket over at Renee sagde noget, "Ja okay.. måske ikke hvis de møder dig, men det ville være dejligt at være så.. uvidende..". hun smilte svagt, men ikke fordi hun var specielt glad.

Hun lo lavt. "Vil du da gerne selv være uvidende?" spurgte hun nysgerrigt

Hun tænkte sig om..
"Ja..", hun havde aldrig rigtig tænkt over om hun gerne ville være uvidende, men hun ville bare gerne være normal, og ikke skulle tænke på dusørjægere osv..

"Hvorfor?" spurgte hun og lænede sig en anelse over mod Evelyn

"Jeg vil bare leve et normalt liv, med min familie, og få almindelige venner, som ikke kan risikere at slå mig ihjel.", hun kiggede på Renee's hals.

Hun lo... "Det er nu langt sjovere at leve og vide end det er at leve som dem... De er jo intet andet end kreaturer... Vampyrere blive jævnligt kaldt for mordere, men i virkeligheden er vi ikke værre end mennesker... De dræber jo også hver gang de skal en bøf..." sagde hun og studerede Evelyns øjne

"Jeg er vegetar, og det ville jeg også være hvis jeg var menneske..", sagde hun blidt, og stille.