Bare mennesker?

"Jamen jeg har jo heller ikke kaldt dig en morder... Har jeg? Jeg konstarede bare at jeg ikke er mere morder end dem" svarede hun og smilede bredt

"Nårhnej, men..", hun afbrød sig selv, "Jeg vil i hvert fald hellere være menneske.."

Hun så smilende på hende. "Det er skam heller ikke let at være et menneske... Tro mig, jeg har prøvet det" sagde hun leende

Hun kiggede op på hende, "Nårhja.. Hvordan er det?", spurgte hun nysgerrigt og studerede hendes øjne.

"Tja det er ikke let... Det er det jeg husker bedst... Det er jo længe siden... 521 år er langt tid at glemme i" svarede hun krybtisk og betragtede Evelyn

Hun nikkede, og kiggede på Renee, men hendes tanker var et helt andet sted.

Hun lo og tog fat om Evelyns skuldre og kyssede hende på kinden som var de bedste veninder "Vi ses igen Evelyn" hviskede hun i det hendes læber rørte Evelyns kind. Så rejste hun sig og gik gennem muldret mod døren

Evelyn blev lidt forskrækket over Renee's handling, og det løb koldt ned af ryggen på hende, da hendes læber rørte hendes kind. Vampyrer var iskolde, og det kunne mærkes!
Hun nikkede svagt, og fulgte Renee med blikket, da hun forsvandt ud i mængden.

//Sorry, nettet gik ned igår..//

Hun vendte sig om lige før hun nåede døren, og vinkede svagt, mens hun smilede grumt. Så sendte hun et ingt menneske et drillende blik og gik ud af døren.
//Out//