En kold vintermorgen - Lovell, Rose og alle de andre XD

Dato: 4. November.
Dag: Lørdag.
Årstid: Vinter.
Sted: En lysning i skoven.
Tid: 02:46
Omgivelser: Kulde, frost, og et dødt dådyr.
Påklædning: En lang hvid frakke, og hvide støvler. En kort hvid kjole, og svagt lyseblå leggings.

-----

Kaleen sad på en sten og kiggede på det døde dådyr. Det var død af kulde. Hendes ører var gemt under den svagt lyseblå hue. Hendes fingre var knyttede, og hun sad bare og kiggede på dyret. Omkring hende var iskoldt, og hendes læber bævrede. Hendes tynde, høje, blege krop gled nærmest i med de lyse omgivelser omkring hende, det eneste der gjorde at hun ikke nærmest forsvandt, var hendes mørke hår. Hun bed sig i underlæben og stirrede ligefrem for sig. "Stakkels dyr" hviskede hun lavt.

Påklædning. Hvid kjole, sorte converse sko og en sort strikhue til at holde hendes hoved varmt.

Rose kom langsomt gående gennem skoven. Hendes blik var rettet bestemt frem for sig og havde kunnet mærke et væsen inde i skoven. Et fredeligt væsen kunne hun mærke. Hendes vinger var trukket ind i hendes ryg og hendes isblå øjne var dybe og rolige. Man kunne med lethed mærke at Rose var noget ganske særligt for en engel. Hun var jo oss Ærkeengel. Hun strøg en hånd gennem sit hår og skulle vidst have haft taget noget mer tøj på, da hun frøs og hun var blevet blegere af kulden.

Kaleen hører det fremmede væsens fodtrin svagt. Hun rejser sig hurtigt, og træder ind imellem to træer. Hendes højre hånd hviler mod træet, sammen med noget af hendes overkrop. Hun fryser lidt, men det er ikke så slemt. Hun blinker med de store lysegrå øjne.

Monzaemon kom gående i ulveform. Han var meget udmattet. Han var gået fra sit kobbel, da de fleste af dem havde prøvet at tage posten som alfahan, og havde dermed skabt en masse kaos. Han havde næsten lige slagtet en vampyr, hans pels var smurt ind i blod, og man kunne svagt skimte små stykker kød i mellem hans tænder. Han mærkede den unge elver tæt på sig.

Rose havde haft kunnet mærke at hun nærmede sig væsenet og kom hurtigt til det sted hvor det døde dådyr lå "Stakkels lille fyr.." mumlede hun og gik langsomt over til det og satte sig på hug. Hun lod sin ene hånd gå over dens bløde pels som stadig syntes at være varmt. Hun kunne langsomt mærke et andets væsens tilstedeværelse i skoven og at det første væsen stadig var tæt på, men ville ikke rigtig opsøge dem da hun ikke følte sig tryg ved andre væsner. Hun blev siddende ved det døde dyrs side og blev ved med at stryge sin ene hånd over dens pels og lyttede til alt det som skete rundt omkring hende.

Kaleen trådte frem fra træerne, og undersøgt det blege væsen der sad foran hende. Hun begyndte at gå i cirkler omkring dem, blot for bedre at kunne se på englen. Hun skælvede lidt, og man kunne tydeligt se hendes underlæbe bævrede. De lyse hænder var knyttede, men hun havde dog intet ondt i sinde.

Monzaemon satte i løb da han kunne lugte det døde dyr. Han var sulten, selvom han lige havde slagtet en vampyr, da den ikke havde smagt vitterligt godt. Han var meget tæt på lysningen, og han kunne svagt skimte omridset af den knælende engel. Han kunne mærke hvordan hans tænder løb i vand, blot ved tanken om dyrekød. Han farede frem, og flåede det døde dyrs kød fra hinanden.

Rose så hurtigt op da hun kunne mærke elveren utrolig tæt på. Hun lod sit blik gå hurtigt over på væsnet og så at vedkommende gik i ring rundt omkring hende. Da hun jo ikke havde sin opmærksomhed på det døde dyr længere fik hun et ordentligt chok da en varulv kom springende frem. Hun lavede et lille skrig af ren chok og forskrækkelse og så væk fra dyret og varulven da væsnet flåede dådyrets kød fra hinanden og kunne ikke få sig selv til at betragte dette.

Kaleen løb ind imellem træerne der var lige i nærheden, og knækkede sammen bag det. Hendes hånd fløj mod hendes brystkasse, og hendes vejrtrækning var meget hurtig. Hun pressede sig mod træet, chokeret og lidt bange. "Hvilket svin flår et uskyldigt dyr fra hinanden..." hviskede hun lavt. *Men på den anden side, var den jo død*

Monzaemon kastede sig over kødlunserne, og spiste som var det et festmåltid. Han lagde mærke til elveren og englens reaktion, men fortsatte blot med at spisel, dog lidt langsommere. *Monstro om ikke jeg har fået kvindebesøg* Han smilede kækt med øjnene, og fortsatte sin fråsen.

Rose så at elveren forsvandt ind mellem træerne igen, men blev dog selv hvor hun var. Hun sad stadig på den kolde jord, kun to meter væk fra varulven og det døde dyr som nu blev spist. Hun kunne høre kød blive hevet fra hinanden og fik det helt dårligt da det lød som hvis man skrællede en appelsin. Hun lukkede derfor lydene ude og lod langsomt sit blik gå over på varulven og så kun på væsnet og ville ikke ligge sin opmærksomhed hos dyret som den åd. Hvordan kunne væsnet få sig selv til at gøre dette? Hun spurgte selføli ikke, men ventede blot til at væsnet var færdigt med det svineri..

Kaleen mærkede tydeligt begge væsners nærvær. Hun var stadig totalt chokeret. Hun kiggede på sine knæ, og kom til at tænke på Tommy. Hun savnede den mørkhårede dæmon så fandens meget. Det var jo lang tid siden de havde set hinanden sidst. Hun kunne høre de smovsende lyde fra Monzaemon, hvilket bare gjorde hende dårlig.

Monzaemon havde efterhånden spist det hele, og lod resten være. Der var kun organer og knogler tilbage. Skindet var også blevet spist. Han bevægede sig hen mod englen, der kun gik ham til skulderen, cirka. Han ville ikke skifte form, da han ikke havde noget tøj med. Han smilede nærmest, og hans ånde stank af råt kød.

Rose så lidt over mod træet hvor elveren sad bag og vidste ikke hvorfor hun havde stukket halen mellem benene. Rose brød sig ihvertfald ikke om at være alene sammen med varulven. Hun sank en klump og blev siddende helt stille hvor hun var på jorden og så op på det store dyr som var foran hende. Hun sørgede for at trække vejret gennem munden, så hun kunne holde det ud da dens ånde var så forfærdelig. Hun bed hurtigt og uforventet ned i sin underlæbe da varulven kom nærmere og kunne smage blodet som var kommet fra det lille sår i hendes læbe som var blevet påført ved det hårde bid, men lod ikke den lille smerte vise sig for varulven. Hun sad helt stille og ville ikke gøre noget før hun så at varulven ikke ville hende noget ondt og håbede egentlig at elveren kom frem igen.

Kaleen mærkede håbet fra englen, hvilket gør hun langsomt rejste sig og trådte et skridt ud i lyset. Hun kiggede undersøgende på knoglerne, og resterne fra det stakkels dyr. Hun sukkede svagt, og satte sig på knæ. Hendes hænder hvilede mod den iskolde jord, og hun undersøgte det store dyr der stod foran den lille engel.

Monzaemon smilede nærmest, og trods hans store størrelse virkede han ikke skræmmende. Han var meget varm. Han hev Rose op og stå, så hun stod i sin fulde højde. Han var stadig højere end hende. Tungen hang ud af munden på ham, nærmest som en kælen hvalp. Man kunne tydeligt se en savldråbe hænge fra den. Han slikkede englen i ansigtet.

Rose så hurtigt over på elveren og åndede lettet op da hun var kommet frem fra sit skjul. Hun kunne mærke varmen fra varulven og så hurtigt tilbage på den og gispede lavmælt da hun blev hevet op at stå og så lidt på det store dyr som stadig var stort selvom hun stod op. Før hun vidste af det havde hun fået en ordentligt tunge lige i fjæset, hvilket ikke var særlig lækkert eftersom varulven lige havde ædt et dådyr "Eeeeejh!" peb hun og tørte savlet af i sin ene hånd og kunne ikke lade vær med at grine "..Dumme dyr.." mumlede hun drillende og så over på elveren og prøvede at sende et signal for at sige at det var okay og at varulven vidst var fredeligt. Hun så tilbage på varulven og rakte forsigtigt en hånd frem for at stryge den gennem pelsen for at vise at hun heller ikke ville den noget ondt.

Kaleen gik langsomt, forsigtigt og næsten lydløst mod de to væsner foran sig. Hun kiggede lidt overrasket på englen, og havde stadig knyttede hænder. Hun lod en hånd række frem mod ulven, men så snart hun snittede pelsen, hev hun hånden til sig igen. Hun blev mere tryg i det store dyrs nærvær, og rørte igen, denne gang, meget forsigtigt ved ulven.

Monzaemon lo nærmest, både af englens bemærkning, og det at elveren var bange for ham. Hans ånde stank stadig af det rå kød. Han brummede et eller andet utydeligt, som en tilfældig husky (Nu tænker vi på Mishka fra youtube, ikk? XD) Det lød som et svagt 'Hej'

Rose så på elveren og smilte over at hun var lidt bange for varulven og var egentlig glad for at de ikke ville nogen noget ondt. Hun lod sin hånd gå ind i varulvens pels og stillede sig langsomt lidt tættere på dyret og følte sig mere tryg ved dyret og dens varme og så jo bare dette som en overmenneskelig stor hund. Hun så på dyret som sagde et utydeligt 'hey' (Elsker den husky!!! xD) "Hey.." sagde hun lavmælt igen og så over på elveren igen "Og hvem er du så?" spurgte hun elveren nysgerrigt og lagde hovedet let på skrå.

Kaleen synker og smiler svagt. "En mindrevidende elver ved navn Kaleen. Hvad med dig?" grinede hun svagt. Hun kørte sin hånd frem og tilbage over det varme dyr, og hun mærkede svagt dens scent. Hun kom igen til at tænke på Tommy, og smilede svagt ved tanken om ham.

Monzaemon slikkede også den unge elver i ansigtet. Han var begejstret for de to nye personer han lige havde mødt. "Had... Hauer i er?" (hvad laver i her) spurgte han, og lod tungen hænge ud af munden. savl dryppede ned fra den.

Rose så på Kaleen og begyndte at nusse varulven omme bag øret "En engel ved navn Rose" sagde hun venligt og så ned på det store dyr "Og hvad med dig?" spurgte hun og forventede ikke at varulven ville svare hende. Hun lyttede til dens 'hundesprog' og trak på skuldrene "Ikke rigtig noget.. Går rundt.." mumlede hun og blev ved med at nusse varulven omme bag øret.

Kaleen smilede svagt, og undersøgte englen. "Jeg er her bare" smilede hun. Hun kunne ikke slå Tommy ud af hovedet. De store lysegrå øjne havde antaget en svagt lyseblå farve, og hun virkede gladere. De to væsner gjorde hende tryg, på en måde hun ikke havde prøvet før.

Monzaemon brummede. "Monzaemooooon!" brummede han, men det endte i et hyl. Det var for at besvare Rose's spørgsmål. Han grinede næsten, og gik så hen bag en busk, hvor hans krop langsomt forvandlede sig til det menneske han faktisk var. Han pev lidt, og sagde: "Det er sidste gang jeg glemmer at tage tøj med når jeg er sammen med to piger i ulveform."

Rose så på Kaleen og smiler muntert og havde heller ikke selv følt sig sår'n omkring væsner. Hendes isblå øjne rettede sig ned mod varulven igen da den gik væk fra dem og over til en busk. Hun rødmede da hun så at han forvandlede sig og var fuldstændig nøgen. Hun kunne ikke lade vær med at rødme og så hurtigt den anden vej "Neej, det er vidst en lidt dum idé at gøre sår'n noget" sagde hun og grinte lavmælt og rettede sit blik tilbage på elveren.

Kaleen fnisede som en lille 8-årig. Hun kunne næsten ikke holde sin latter tilbage og rødmede også kraftigt. Hendes hænder søgte op foran hendes mund, og hun pressede en kort latter ud. Hun kiggede på englen foran sig, og flækkede derefter af grin.

Monzaemon rødmede lidt, da elveren grinede. "Hvorfor er det så sjovt?" spurgte han lidt fjollet. Han skælvede ved tanken om at busken måske kunne blive overfaldet af et eller andet dyr. Det ville ikke ligefrem være lykken.

Rose flækkede oss selv at grin til sidst og kunne ikke lade vær med at være lidt fjollet. Hun lod sit blik gå tilbage på den nøgne varulv og løftede et øjenbryn af ham da han spurgte om hvad der var så sjovt "Hvis du ikke havde set det er du ret så nøgen" sagde hun og gjorde sit bedste for at holde latteren væk fra sin stemme. Hun strøg en hånd gennem sit blonde hår og så tilbage på Kaleen og grinte muntert.

Kaleen smilede skævt, og følte sig for første gang i et stykke tid... glad. Og samtidig også tryg. Hun havde kun prøvet det et par gange før, og da hun ikke var vant til andre mennesker, var det fantastisk. Hun grinede svagt, og lod blikket undersøge den nøgne dreng. "Du kunne lege Adam, og bruge et blad?" grinede hun smørret.

Monzaemon syntes ikke det var specielt sjovt. "Eller jeg kunne forvandle mig igen." sagde han lidt surt. Han så ikke det sjove i at han var nøgen.

Rose så på Kaleen og kunne ikke lade vær med at grine af det som hun sagde "Jaa.. Det ville være en god idé" sagde hun og så tilbage på Monzaemon og rystede på hovedet "Neeej da! Ikk gør det!" sagde hun og smilte skævt og syntes at det var meget sjovt at have én at gøre lidt grin med.