Som alle andre aftner - Azuriel

Dato: IRL
Dag: Fredag
Tid: 22:00
Sted: The Reggie Club
Vejr: Køligt
Omgivelser: Ret mange mennesker/væsner

Som alle andre aftner, var der fuld gang i clubben midt i Deepshell. Renae, var næsten lige flyttet til, så hun brugte det meste af sin tid med at udforske de forskellige byer og deres mest berømte steder. Hun ville se det hele.
Men da hun jo ikke viste hvor clubben lå, så spurgte hun meget om vej. Hun var ikke specielt pinlig berørt over det, hvorfor skulle hun også være det? Det var helt normalt at spørge om vej, når man ikke kunne finde det man gerne ville finde.
Men da hun endelig fandt clubben, blev hun da i hvert fald ikke skuffet. Hun var ikke altid fest menneske, men hun brugte også for det meste lejligheden til at møde nye mennesker/bekendte. Det ville hun i hvert fald hellere, end at drikke sig under bordet. Livet var alt for kort til det, så hvorfor ikke få noget ud af en aften og dagen efter at kunne huske den.
Renae begav sig indenfor og så sig lidt omkring, luften var meget tyk, men den generede hende ikke så meget.
Hun begav sig op i baren, hvor hun satte sig på en af disk stolene og bestilte en cola. Som sagt, hun ville have noget ud af aftnen og hygge sig lidt. Men forhåbentligt, håbede hun også at møde nogle nye mennesker. Hun var bedre vil at få venner end til at få en flirt, eller i tilfældet en kæreste. Hun var altid en ulykkes fugl, på det punkt. Hun bed sig lidt i læben, indtil bartenderen gav hende sin cola og det første hun gjorde var at åbne den og tage en tår.

Azuriel sad ved et bord for sig selv. Han som Hunter havde hørt nogle rygter om at en Vampyr brugte det her sted som sit jagtsted. Han havde prøvet at samle information om Vampyren men det var en forsigtig en. Han var ikke engang sikker på at rygtet var sandt. Måske var der ingen Vampyr her. Men han måtte tjekke det ud. Det kunne jo være at han fik jackpot. Han sad ved et bord i enden af diskoteket hvor der ikke var så mange folk. Dog også et sted hvor han kunne holde udsyn med det meste. Der stod en øl foran ham. Det var nemt at se at hans blå øjne ledte efter noget. Det var også let at se han ikke var fuld som de fleste andre her inde. Han havde et roligt blik og virkede ikke til at være stille og rolig. Dog var det fordi han ikke ville vække for meget opsigt. Han kiggede på Renae da hun kom ind. Han kiggede på hende i et lille stykke tid. Han vurderede om hun kunne være den Vampyr han ledte efter. Han tog en slurk og rettede atter sit blik mod de folk der dansede.

Renae havde nogle få gange været ude for at hun blev beskyldt af nogle jægere at hun var vampyr, selvom hun aldrig nogensinde havde gjort et menneske fortræd. Men det var nok fordi hendes unaturlige røde hår, næsten gule øjne og meget lyse hud gjorde hende lidt vampyr agtig eller dæmon agtig. Men måske var det også fordi hun var i familie med en dæmon, at hun så ud som hun nu gjorde. Hun vendte sig derefter ud mod dansegulvet med sin cola i hånden og begav sig til at betragte de andre personer som nu var på club i aften. Hendes næsten gule øjne gennemsøgte lokalet omhyggeligt og slugte hver detalje, indtil hendes blik faldt på en lidt ældre fyr end hende, som bare sad for sig selv og som også bare kiggede ud på dansegulvet. Hun kunne ikke lade være med at smile lidt til ham, selvom han måske ikke så det. Men det var nok mere eller mindre en refleks, for hun var meget venlig stillet, så hun smilede til næsten alt og alle. Hun vendte sig om igen og stilte sin cola på bordet efter hun havde taget en tår og rejste sig så derefter fra stolen hun sad på og bad bartenderen om at smide hendes cola ud. Hun gad ikke komme tilbage til den og finde ud af at den var blevet pillet ved. Derefter begav hun sig nysgerrigt ud på dansegulvet og smilede lidt imens.

Az sad og holdt øje med folkene. Da han lagde mærke til at kvinden han havde set komme ind smilede til ham. Smilede han tilbage. Da hun vendte sig om smilede han skævt *Got ya*. Han troede at hun var den Vampyr han søgte. Hans puffede til en fyr der gik forbi ham. Han stak ham en stor pengeseddel og sagde ’’ Du får resten hvis du går op og bestiller en drink til den rødhårede kvinde der over og siger den er fra mig. Manden nikkede og gik. Az smilede for sig selv. *Endelig. Du har godt nok skjult dine spor godt. Men nu har jeg fundet dig.. Hah.. James troede ikke jeg kunne finde dig men nu skylder han en øl*. Han tog en slurk mere af sin drink og ventede. Ventede på hun ville komme op. Han havde allerede lagt mærke til hvad hun drak. Men han troede ikke hun havde drukket noget overhovedet og det var derfor hun stillede den fra sig.

En mand kom ned til Renea og prikkede hende på skulderen og sagde ’’ Undskyld.. Jeg skulle give dig den her fra manden der oppe ’’. han pegede op mod Az der rakte sin drunk på i en skålende bevægelse imens han gav et venligt smil fra sig. Manden gav hende colaen og gik sin vej.

Renae havde stået i et øjeblik og var blevet helt forvirret over situationen. Det var nok første gang i lang tid at nogen havde givet hende noget som helst, det var en cola.. Men ja okay, i hendes øjne var det lidt mærkeligt. Fordi cola var noget af det billigste herinde, så hun løftede det ene øjenbryn lidt og viste ikke rigtig om hun turde gå over til hende herre. Men hun kunne heller ikke stå midt ude på dansegulvet og ligne en fortabt kat, som ikke kunne finde hjem. Derfor besluttede hun sig for at gå med rolige skridt over imod ham, da hun endelig kom over til ham, stilte hun colaen på bordet og satte hænderne i siden. "Det er pænt af dig, men jeg vil nødig have at du bruger dine penge på mig" sagde hun venligt og smilte kort til ham. Hun undrede sig faktisk over hvordan han kunne sidde der alene, han var jo ikke nogen grim fyr på nogen måde. For da hun var kommet tættere på ham, så var det nemmere for hende at vurderer hvordan han så ud. Og han så faktisk meget godt ud, så tanken havde strejfet hende. Alligevel satte hun sig ned ved ham, men der var alligevel et stykke plads imellem dem. Hun sagde ikke noget, for hun ventede bare høfligt fra et svar fra hans side. Imens pillede hun lidt ved colaen som han havde købt til hende og smilte kort til ham igen og fjernede lidt af sit røde hår fra ansigtet.

Han smilede venligt og imødekommende da hun kom over. Han bukkede hovedet i respekt. Han sagde med en rolig, blid dog mandig stemme ’’ Godaften, frøken’’. Han gjorde tegn til at hun skulle tage plads. ’’ Det gør skam ikke noget.. Nu så jeg du drak cola.. Så jeg gik ud fra det var din foretrukne drink’’. Han kiggede venligt på hende. Han troede jo at hun var vampyr så han sagde ’’ Du vil måske have noget andet.. En bloddy mary måske?’’. Han kiggede efter tegn på at hun opfattede det her som en vampyr ville gøre. Han kløede sig i nakken og grinede en smule ’’ Hvor er mine manere.. Jeg hedder Azuriel.. Bare kald mig Az’’. *jeg må hellere tage den her langsomt.. Hun er virkelig god. Jeg har ikke opfanget nogle vampyr tegn i nu. Jeg er imponeret.. En værdig modstander.. det er lang tid siden*. Hans blik kiggede op og ned af hende. For mange ville det se ud som om han tjekkede hende ud men i virkeligheden analyserede han hende. * Hun er ikke bare god.. hun er virkelig god. Hun lader som om hun trækker vejret, hun virker til at reagere på temperaturen jeg med vilje har sørget for et varmere her oppe. Hun opfører sig som et menneske.. Dog ligner hun ikke helt et.. Så mig narre du ikke*.

Renae kiggede med store øjne på ham, selvom hun havde været ude for det før så blev man da alligevel overrasket. Hun lænede sig lidt tilbage og begyndte lidt efter at grine for sig, hun fandt det stadig lidt komisk, at folk stadig kunne tro at Renae var vampyr, derefter lænede hun sig lidt hen til ham og lagde hovedet på skrå " ikke for at gøre dig flov eller noget, men jeg er altså ikk vampyr. Det eneste jeg har med noget væsen at gøre er min grand grand kusine som er dæmon, se selv" hun lænede sig tilbage og åbnede munden. Hun havde ingen spidse tænder som vampyrer burde havde. Hun lænede sig helt tilbage igen og smilede svagt. " men hyggeligt at møde dig Az, jeg hedder Renae" svarede hun og smilede venligt igen. Det gjorde hende ikke noget at han tog fejl, men hun kunne jo også være så uheldig at han slet ikke ville tro på hende. Det kunne jo godt være at han ville sige, at han skulle have tilladelse til at mærke hendes puls, eller hvordan man nu ellers tjekkede om en vampyr endelig var en vampyr og at et menneske var menneske. Hun tog sig selv i at åbne colaen til sidst og tog en lille tår af den. Hun håbede heller ikke at han så ville bede hende om at gå, fordi han havde fået fat på den forkerte, eller at han måske ville blive sur over at hun var begyndt at grine.

Han kunne ikke lade være med at grine lidt af sig selv. Han kløede sig flovt i nakken og sagde med en venlig stemme ’’ Det må du virkelig undskylde.. Jeg må indrømme.. Hvis du var en Vampyr, så er du virkelig god til at skjule det.. Det må være derfor jeg fik denne underlige fornemmelse af dig.. du er jo trodsalt i familie med en Dæmon.. Erm.. jeg ved godt det er fornærmende.. men har du noget imod jeg lige tester.. Bare for at være helt sikker? ’’. Han bukkede atter sit hoved i respekt og svarede ’’ Æren er helt på min side, frøken Renae’’. Han havde et spørgsmål og det var let at se det gik ham på. Han var selv halv dæmon og hans anden side påvirkede ham hele tiden. Gjorde det svært for ham ofte at være normal. Han tøvede lidt men spurgte så ’’ Påvirker dine Dæmon gener dig nogensinde.. Sådan psykisk?’’. Han håbede på at hun ville svare på hans spørgsmål. Dette var ikke noget han havde set før. Et menneske med dæmon gener.

Renae kiggede smilende på ham, imens at hun godt kunne se at han var lidt flov, men hun synes det var helt okay, alle kunne jo lave fejl, ingen kunne være fejlfrie. Hun smilede lidt igen over hans spørgsmål om han måtte teste hende, for at være sikker. Det kom faktisk lidt bag på hende, han ville være lidt mere på den sikre side, end nogle af de andre hun havde mødt som ikke behøvede at gøre det, efter at hun selv havde bekræftet at hun altså ikke var et væsen. Men hun tog nu bare helt roligt og nikkede kort på hovedet " det gør ikke noget, men jo du må godt teste mig, hvis det er det du har lyst til" svarede hun og smilte lidt igen. Dog lagde hun hovedet lidt på skrå, da hun kunne se at han blev plaget af et eller andet, hun kendte ham jo ikke specielt godt, de havde snakket i like 10 min eller sådan noget, så derfor ville hun ikke spørge ind til det, indtil han selv ville sige noget og det gjorde han også til sidst. Han var den første der nogensinde havde stillet hende det spørgsmål og hun undrede sig faktisk over hvorfor han spurgte, men tog det som det kom. Hun trak lidt på den ene skulder og smilede svagt. "Nogle gange.. Jeg kan ikke tåle at blive sur, jeg mister kontrollen over mig selv i sidste ende. Derfor prøver jeg at møde verden med et smil" svarede hun stille og smilte svagt igen. "Hvorfor spørger du?" indskød hun tilsidst og pillede lidt ved sit røde hår.

Han grinede lidt da hun blottede sin pulsåre. Han tog en flaske frem og sagde venligt ’’ Du har vist ikke mødt en Jæger med hjerne før ’’. Han lod en dråbe fra flasken ramme hans finger. Han holdt sin finger over hendes hånd og ventede på at dråben ramte hendes hånd. Han kiggede på dråben da den ikke så ud til at have nogen effekt. Han grinede lidt igen og sagde ’’ Tror du ikke det ville se underligt ud hvis jeg sad her inde og tog din puls.. Hellig vand brænder Vampyrer.. Eftersom du ikke skriger i smerte lige nu eller din hånd ryger.. Så er det tegn på du ikke er en vampyr.. og undskyld igen ’’. Han tog en slurk af sin drink og smilede til hende. Han lyttede til hendes svar om hendes blod og da hun spurgte ham ville han ikke lyve. Hun havde været så ærlig og ligefrem at han gerne ville være det samme. Han sad lidt og kiggede på hende før han roligt sagde ’’ Fordi jeg selv er halv Dæmon.. Derfor’’.

Hun smilede lidt over det han sagde og så nøje efter det han gjorde, måske havde han haft ret i at de jægere hun havde mødt, ikke havde specielt meget hjerne. De fleste så hun heller ikke igen, så de var sikkert blevet dræbt på grund af deres dumhed. Hun bed sig lidt i læben da dråben ramte hendes håndled, hun viste ikke hvorfor, men det var nok bare ren refleks. der var jo ingen grund til at være nervøs, for hun talte jo sandt. Hun kiggede på ham, da han var færdig og smilede venligt, "du behøver ikke undskylde, men jeg viste ikke at vampyrer ikke kunne tåle helligt vand. Det er nok en af de ting, som der ikke står i de bøger jeg læser" sagde hun stille og smilede lidt igen. Dog så hun lidt mere alvorlig ud, da han fortalte hende at han selv var halv dæmon, men smilede så lidt igen. "Halv, siger du? hmm.. Betyder det så at du er den slags man kalder en Hybrid?" spurgte hun nysgerrigt og lagde hovedet lidt på skrå. Hun havde altid været meget fascineret af det overnaturlige. Hun viste ikke hvorfor, men måske lå det bare til hende, fordi hun jo havde en dæmon i familien og fordi hun selv havde lidt dæmon blod i síne gener, men det gjorde hende ikke til en Hybrid, så langt kunne hun i hvert fald godt regne ud. Og tanken om at leve for evigt alene, kunne hun heller ikke så godt lide. fordi hun viste at man altid på en eller anden måde ville være alene på et tidspunkt.

Han smilede som om det ikke nik ham på hvad han var. Men i virkeligheden gjorde det. Den evige kamp mod sit indre mørke hvor han følte han langsomt tabte kampen lidt dag for dag. Hvordan han følte at han blev trukket ned i det mørke dyb af en sø og druknede. Men det viste han aldrig. Hans problem var jo hans og der var nok ingen der kunne hjælpe ham med dem. Han nikkede til hendes spørgsmål ’’ Ja, jeg er en Hybrid.. Dog er jeg nok den mest sjældne form for hybrid der findes.. Faktisk har jeg aldrig nogensinde mødt en anden af min Hybrid race før ’’. Han undrede sig dog stadigvæk lidt om hendes blod. Nu forskede han jo sammen med Camille i blod og han ville gerne have en blodprøve af hende men han vidste ikke hvordan han skulle spørge så han mente at han nok hellere måtte vente med det spørgsmål til senere.

Renae blev lidt overrasket over at han ikke havde mødt andre af hans race, og løftede kort det ene øjenbryn. Men tog derefter ud efter sin cola og tog en tår af den, hun stilte den derefter lidt tættere på sig og pillede lidt ved den. "Hmm.. Hybrider er vel også en meget sjælden race, det er nok ikke nogen man ligefrem møder tit af" sagde hun stille for sig selv og lagde så sit blik tilbage på Az. Hun studerede ham lidt med sine næsten gule øjne og bed sig tænkende i læben. "Føler du dig så ikke nogen gange ret alene?" spurgte hun stille og bed sig lidt i læben igen. Hun viste ikke om det måske havde været dumt af hende at spørge sådan der, men nu var det altså sket, så hun kunne ikke rigtig trække det tilbage. Hun lod derfter sit blik kort kigge igennem clubben, for at se om der var kommet flere til og det var der. Clubben var ret proppet lige nu, næsten for proppet efter Renae's mening. Men hun havde ikke lyst til at gå, ikke når nu at hun lige sad og snakkede, og håbede at hun havde fundet sig en hun kunne kalde sin ven, selvom hun ikke viste hvad hans anden halvdel var, men det var hun faktisk ret ligeglad med, fordi nu viste hun jo at han var halv dæmon. Så på en underlig måde, følte hun sig lidt hjemme i hans selskab.

Han tyggede lidt over hendes spørgsmål da han pludselig hørte hans mørke side tale til ham i hans hoved. *’’ Vi er alene. Vi burde vise verden hvor stærke vi i virkeligheden er. Vi burde dræbe alle her inde bare for at bevise vi kunne. Vi burde dræbe alle og få hende her til at kigge på ’’*. Han tog sig til sit hoved og gnubbede sine tændinger lidt. Derefter gav han hende et beroligende blik som om han bare havde hovedpine. ’’ Hybrider er sjældne. Jeg har dog mødt et par stykker.. Men ingen som mig.. Ser du Halv engel, halv dæmon er de sjældne af de sjældne hvis du forstår hvad jeg mener.. Heh.. Det er nok sådan jeg bedst kan forklare det ’’. Han kløede sig lidt i nakken. Han nikkede en smule ’’ Jo jeg føler mig alene.. Jeg vil aldrig have en connection med en som andre der har samme race har.. Jeg vil aldrig kunne helt snakke med en der ved hvad jeg taler om.. For der er ikke andre som mig ’’. Et lille smil kom dog frem på hans læber. Ingen havde nogensinde stillet ham det spørgsmål og derfor havde det en god effekt. Han kunne føle at det var dejligt at snakke med en der ikke var bange for at stille de svære spørgsmål, han var også lidt overrasket over hvor let han havde ved at snakke om det. ’’Tak fordi du spurgte’’.

Først blev Renae lidt bekymret da hun så at han ikke så ud til at have det så godt, men da hun så at han sendte hende et beroligende blik, slappede hun lidt mere af og lyttede til hvad hvad han havde at sige i stedet for. Hun slugte alt hvad han sagde, for hun var nysgerrig som bare pokker, det var jo ikke altid hun havde muligheden for at snakke med et væsen og nok slet ikke en hybrid. "Nej kan jeg godt se, man siger jo at engle og dæmoner ikke kan så godt sammen. Så jeg kan godt se at din kombination er ret sjælden så" sagde hun og smilede lidt. Hun blev ret glad for at han hverken blev sur eller fornærmet over hendes spørgsmål, om han kunne føle sig alene. Måske var det fordi hun selv var så alene? Hun så kort ned, men så så hen på ham igen og smilede lidt. "Jeg ved godt at jeg måske ikke kan tilbyde så meget, eller er nogen som helst race. Men hvis du har brug for at snakke eller hvis du føler dig alene, så er jeg ret god til at lytte" sagde hun og smilede venligt til ham. Hun hadede når folk ikke altid havde det så godt, om hun kendte dem eller ej, så ville hun altid gerne hjælpe. "Men det var så lidt" indskød hun bagefter og smilede lidt igen til ham. Hun fjernede igen noget af sit røde hår fra ansigt med en enkelt bevægelse og pillede lidt ved sin cola dåse igen. Hun viste ikke hvor hun kunne gøre af sine hænder, måske var det derfor hun pillede så meget ved ting.

Han kunne ikke lade være med at smile over hendes søde ord. Han rakte en hånd frem som et tegn på venskab. Han bukkede atter i respekt ’’ Det er ikke tit man møder en som dig.. En der vil hjælpe uden at kræve noget tilbage ’’. Han lænede sig lidt efter frem og kiggede alvorligt på hende ’’ Men du ved ikke hvad jeg gjort.. Alle dem der er døde ved min hånd.. Børn, kvinder, mænd i store tal.. Intet kan nogensinde gøre det godt igen.. Jeg har dræbt for sjov.. Ingen stor grund eller plan.. Ikke engang for føde men bare for sjovs skyld.. Har du virkelig lyst til at tilbyde din hjælp til sådan et væsen? ’’. Han lænede sig tilbage i stolen. Han kiggede lidt rundt. Det var klart at se på ham at han var tynget af skyldfølelse. Han rystede lidt på hovedet og kiggede på hende med en sørgeligt blik ’’ Jeg tror du ville være en god ven.. Men jeg kan ikke tillade mig at være din ven.. Hvis jeg knækker.. Så ender det bare med at jeg dræber dig.. Jeg.. jeg vil ikke kunne leve med at have gjort det.. Jeg håber du forstår ’’.

Renae undrede sig først lidt over hvorfor han rakte hånden frem, man forstod så lidt efter hvad han mente med det og tog imod hans hånd og trykkede den blidt. Dog blev hun lidt mere alvorlig da hun hørte hvad han sagde, hun havde håbet ikke at komme ind på dette emne, men der var ingen tegn på at hun blev skræmt over det han sagde. Hun lagde i stedet hovedet på skrå og smilede en lille smule, "Az.. Jeg er ikke bange for dig, jeg tror på at hvis folk måske virkelig ikke ønsker at slå ihjel, så fortjener de en chance. Men hvis det skulle ske at du ville prøve at slå mig ihjel. Men så ikke gjorde det, så ville jeg give dig en chance til. Jeg skal bare lade være med at vække dæmonen i dig eller lade dig være, hvis det sker" sagde hun stille og smilede så lidt igen og tog hånden til sig. Hun håbede de kunne være venner, hun elskede at have venner, hun ville føle sig alt for ensom uden, fordi hun havde ikke specielt mange venner og dem hun havde boede langt væk. Hun lænede sig tilbage og lod sit blik bevæge sig væk fra Az og rundt i rummet. Men lidt efter slog hun blikket ned i skødet og folede sine hænder på bordet.

Han sukkede en smule. Han sad lidt og tænkte over hvad hun havde sagt. Efter lidt tid smilede han og nikkede ’’ Du har ret.. men nok om det.. Lad os have det sjovt i aften ’’. Han smilede venligt og kiggede så lidt rundt. Det så ud til at der var godt gang i den. Han grinede en smule og sagde ’’ Skal vi ikke bare love hinanden at vi ikke tænker på noget dårligt i aften og bare har det sjovt.. Name your poison ’’. Han sad og afventede hvad hun ville svare. Han var ikke sikker på om hun overhovedet drak alkohol men det fik han sikkert svar på nu jo. Han ville have en god aften og lære sin nye ven at kende. Han ville også spørge mere ind til hendes dæmon gener når du havde lært hinanden at kende. Han vidste at den Vampyr han havde jagtet sikkert ikke ville dukke op i nat så han kunne lige så godt bare slappe af og nyde livet lidt.