Just a little walk. - Thrándil

Han nikkede og rejste sig.
Han var lidt svimmel og måtte i et øjeblik støtte sig til et træ.
Han rev lidt stof af sine bukser og bandt det om halsen for at få blodet til at stoppe med at løbe.

Artemis betragtede ham uden en lyd, mens han forbandt sin hals.. "Fortæl mig om elvere... Vil du ikke nok?" bad hun så, og så nysgerrigt op på ham. Hun kendte som sagt ikke rigtigt nogle væsner.. Og de væsner hun kendte til vidste hun også kun ganske lidt om... Bortset fra vampyrene... Dem vidste hun efterhånden en del om...

Han smilte til hende
"Om lidt" sagde han
"Kom nu med" han gik ind gennem nogle krat og kom ind i en lille lysning hvor der var en frisk lille kilde.
Han gik over og tog vand i sine hænder og drak det.
Bagefter satte han sig til rette og så lidt på hende
"Nuvel" sagde han så

Artemis nikkede let, og fulgte med ham gennem krattet. Nysgerrigt så hun sig omkring, mens han drak af vandet. Så satte hun sig i skrædderstilling overfor ham, og lod hænderne hvile på sine ben, mens hu afventende så på ham.

Han tænkte sig lidt om.
"Du vil gerne vide mere om elvere" sagde han
"Hvad ved du i forvejen?"

Artemis smilede svagt. "At de findes..." svarede hun så, og kløede sig let på kinden. Hun havde absolut intet kendt til elvere før hun mødte... Artemis lo kort for sig selv, da gik op for hende, at hun faktisk ikke anede hvad elveren foran hende hed... Sjovt...

han nikkede
"okay....Elver ligner lidt mennesker, men vi har en smidigere og hurtigere krop, vores sanser er lidt bedre og vi lever meget længe" sagde han
"Derfor er vi gerne kloge, vi elsker, eller de fleste af os, elsker at samle viden og vide en masse.... Derudover har vi det godt sammen med naturen, vi lever sammen med naturen og ikke bare i den" han så lidt på hende
"Vi er fredelige og hader for det meste krig og vold"

Artemis nikkede let, og lyttede opmærksomt. Hun så stadig nysgerrig på ham, da han stoppede med at tale, men sagde ikke noget. Fordøjede hvad hun havde fået at vide i tavshed.

"Det var vel elvere i korte træk, sådan som andre ville beskrive os" sagde han
"Nå ja, de ville bare lægge smukke og spidse ører til" han trak på skuldrene og så smilende på hende

Artemis nikkede kort. "Så alt i alt... Er I lidt lige som mennekser med evner, og spidse ører?" konkluderede hun, udfra hvad hun havde fået at vide.. Det lød i hvert fald sådan i hendes ører...

Han grinte lidt
"Nejnejnej, det var dog grovt!" sagde han
"Vi er langt fra som mennesker, folk beskriver os som mennesker bare med spidse ører, men vi er mere end de svage og dumme mennesker" sagde han venligt og tålmodigt