Halloween aften

Dato: 31. oktober
Årstid: Efterår
Dag: Lørdag
Vejr: Klar himmel og rimelig køligt
Sted: Silent River
Tid: Omkring kl 00:00
Omgivelser: Ingen

Kala sad for sig selv tæt på kanten ved søen. I stedet for at være ude at feste ligesom de fleste andre sad hun her og så på himlen. Måske lidt trist, men hun kunne faktisk godt lide det. Det var som om stjernerne på himlen var klarest den aften, måske bortset fra juleaften. Halloween var meget speciel. Det var nok den eneste aften alle væsner kunne klæde sig ud som det de var og ikke blive mistænkt for noget. Derfor havde hun slået sine vinger ud for selvom der måske skulle komme et menneske forbi, ville personen sikkert bare tro at hun havde klædt sig ud som engel. Derfor havde hun også taget en hvid kjole på som passede til hende kridhvide vinger.
Hun sukkede og smilede svagt.

// http://jazmyn.files.wordpress.com/2007/10/white-dress.jpg //

Tanya tilfældigt gående mod Silent river. Hendes gang var en smule usikker, og det var tydeligt at hun ikke ligefrem var ædru. Hun havde en halv flaske smirnoff i hånden, og meget våde kinder. Hun var iført en sort kjole, et par gemacher og nogle sorte støvler, og havde som altid sin sorte hat på, og løst hår.

//Hat og hår som ava tøj: http://www.frankspartysupply.com/images/gothic%20dress,%20beverly.jpg//

Kala kunne svagt høre nogen komme gående, men tænkte ikke mere over det. Folk der var fulde fik tit på en eller anden måde forvildet sig ned til Silent River og det kunne nemt komme til at koste dem livet hvis de var fulde.
Hun havde aldrig selv set en fuld hernede, men havde læst om historierne i avisen og det var en smule skræmmende.

Tanya tog en tår af flasken og snøftede højlydt. Tårene trillede stadig ned af hendes kinder, og slørede hendes syn yderligere

Kala drejede hovedet, da hun hørte at en snøfte. Bare personen ikke var ked af det eller noget. "Hvem der?" Råbte hun mod lyden og var parat til at flygte hvis det viste sig at være en fjende.

"Bare mig... Tanya" svarede hun pløret og prøvede at fukosere på personen mede ved breden. Hun gik ned mod hende, uden helt at vide hvorfor.

"Hvad skal du dog hernede på denne tid af døgnet og i den tilstand, Tanya?" Spurgte hun med sin blide stemme og fokuserede på skikkelsen som kom nærmere. Det var svært at se noget da det var en smule tåget.

"Drikke mig hønefuld for at glemme... Hvem du??" svarede hun og satte sig ved siden af hende

"Kala" Sagde hun kort og så interesseret på hende. "Hvad vil du dog glemme?" Sagde hun med en engle blid stemme. Hun virkede ikke særlig ulykkelig, men tilgengæld havde hun også kun lige mødt hende og hun var vidst lidt beruset.

Hun tog en lang tår af flasken før hun svarede med følelses forlandt stemme: "Alting... "

Hun rynkede sine øjenbryn og så bekymret på hende. "Og hvad er, mere præcist, alting?" Spurgte hun nysgerrigt.

"Død" svarede hun koldt og stirrede tomt ud over søen.

"Er alle i din familie døde eller hvad?" Spurgte hun tydeligt overrasket. Hun havde aldrig været god til at skjule hvad hun følte.

Hun rystede mut på hovedet "Han mangler stadig min stedfar og nogle af mine søskende" svarede hun og tog et ordenligt drag af flasken

"Og derfor drunker du dine sorger i spiritus?" Spurgte hun en smule forvirret. Måske ville det være nemmere for hende hvis hun bare gik til en psykolog eller fik snakket ud om sine følelser.

"Jep... Det er bedre end selvmord..." svarede hun og så på flaskens edikette

"Man kan skam også dø af at drikke for meget" Mumlede hun og pillede lidt ved en fjer der var røget af hendes vinger.

"Og?... Ved du hvad? Jeg var næsten stoppet og så dør min søster den fucking første dag, der er sgu ikke noget at sige til at jeg er faldet i igen!" mumlede hun vredt

Hun sendte hende et hårdt blik Meget usædvanligt for hende at gøre. "Hvorfor snakker du ikke med nogen om det i stedet for at du slår dig selv ihjel på den måde?" Spurgte hun og nikkede mod flasken.

"Jeg har ikke bestilt andet end at snakke med psykologer siden jeg var 8 år, og nu har de givet op og erklæret mig uden for pædagoisk rækkevide. Det betyder at jeg for love til at tøffe rundt og passe mig selv så længe jeg ikke slår nogen ihjel" svarede hun mumlende

"Hvorfor ikke bryde den onde cirkel og vise at de tager fejl?" Spurgte hun en smule irriteret. Hun forstod ikke hvor at Tanya ikke ville kæmpe en smule mere i stedet for bare at drikke sig stiv.

"Ka' du give mig en virkelig god grund til ikke at ville af med smerten efter tre dødsfald i min næremste familie?" spurgte hun og så på Kala med et lettere bedende blik

Hun tænkte sig om, men kunne ikke komme på nogen rigtig god grund. "Hvis jeg skal komme med en så.. " Mumlede hun. "Hvis du stoppede kunne du blive lykkeligere, måske leve et mere normalt liv og se psykologernes overraskede ansigter når de finder ud af at du ikke er udenfor pædagoisk rækkevide" Hun trak på skulderne. "Men den bedste grund er inde i dig selv" Sagde hun og pegede på der hvor hjertet sidder. "Desuden tvivler jeg på at din familie ville ønske det der liv for dig"

Hun fnøs ved kommentaren om familien. "Sikkert... Min stedfar lader ikke til at tage sig af det, og mine søskende har jeg ingen kontakt til... Ved du hvad... Hvis det du siger passer så edermame hatten af for dem der kan det... Men i praktisk er det svært som i bare helvede..." svarede hun og blev mere og mere hviskende. Hun var ikke nær så kold som hun havde været til at begynde med

Hun sukkede. "Hvorfor er du så negativ? Jeg ved godt at du sikkert vil hade mig for at sige det her, men - livet går altså videre og jeg ved at din familie ikke vil have at du har det sådan som du har det nu" Hun lød en anelse vred, men man kunne se i hendes øjne at hun bare bekymrede sig selvom hun ikke kendte hende. Sådan var engle bare.