På en lille skrænt, alene og forslået

Tid: Omkring Irl
Sted: I bjergene, på en skrænt ved en lille bæk.
Dag: Hmh.. Irl?
Dato: Irl Oo?
Omgivelser: Den lille flod, lidt græs og træer hist og her.
Vejr: Køligt, men langt fra koldt. Fuldmåne skyfrit.

Nicholas sad med den ene fod hængende over skrænten, mens han stirrede surt ned på en af de sten der var i den lille bæk, som vandet rislede forbi.
Det var ikke længe siden han havde fået en ordenlig omgang bank, hvilket ikke havde været specielt rart. "Du har fået bank som var du 10, og havde stjålet for 7. gang." Mumlede han irreteret til sig selv mens han lod sin hånd glide over hans skulder, der stadig gjorde ret så ondt. Han bed sig i læben og lod sine tanker farer mod Neo, dte gav ham en klump i halsen. "Fordømte lort.." brummede han og knyttede sin hånd. "Jeg hader det svin!" Hvislede han og skjulte så sit ansigt i sit knæ.

Raquel var taget op på bjerget, for at søge fred til at tænke sig om. Hun havde brug for en konstruktiv plan, hvis hendes forværende skulle lykkes. Ubevidst fulgte hun lugten af vampyr, men stoppede op, da hun fik den anden inden for synsvidde. "Det var Nicholas, var det ikke?" spurgte hun, og fortsatte så hen mod ham med rolige skridt. Han var en af Vicentes vampyrer.. Hun kunne tydeligt huske den aften han var vågnet.

Nicholas kiggede ikke op, han kunne huske den lugt. Det var vampyr, kvindelig. "Raquel." Mumlede han, som en hilsen og som en bekendtgørelse af han vidste hun var til stede. Han rettede sig så op så han igen kiggede ud over bækken, ville ikke vise han var svag. Selvom han jo havde gjort det i hytten. Men det havde været en fuser, en dum en. Han betragtede nu månens afspejling i bækkens vand der med en beroligende lyd rislede under ham.

Raquel satte sig kort fra ham, og fulgte hans blik. Hun sad lidt tavs, og tænkte sig om. "Var han hård ved dig?.." spurgte hun så, uden at se på ham. hun var ret sikker på at han godt vidste hvad hun hentydede til. Hun havde set ham gå forbi hytten, og Vicente var gået ud lige efter det... Resten var ikke svært at gætte sig frem til...

Nicholas så roligt ud i luften, og trak på skulderende.
"Det ville være en underdrivelse at sige nej, men jeg har andre ting at have til at gøre ondt." Sagde han. "Du ved." Han trak på skulderende og sukkede.
*Det satans svin. Hvis jeg kunne.." Tænkte han, og knyttede sin hånd igen, dog uden at røre andet end hans knyttede hånd.

Raquel nikkede kort. Hun så et øjeblik overvejende på Nicholas. Knægten hadede Vicente, det var hun ret sikker på. Men hun var ikke helt sikker på om hun skulle fortælle ham om sine planer alligevel. "Hvordan klarer du sig som vampyr?" spurgte hun så, og smilede svagt.

Han grinte en anelse ironisk. "Glimrende." Kom et svar af syrende sarkasme tilbage. "Lykkelig som aldrig før." Brummede han og smed en sten ud i vandet, eller det havde været hensigten, den røg længere end han kunne se. hvilket var ret så langt. "Det er fantastisk at være alene og vide man er et legetøj." Hvislede han og tog en sten op, som han knuste, bare fordi han kunne.

Raquel kunne ikke lade være med at grine af ham. "Lad være med at se så negativt på det. Se det som en gave. - Og brug den." sagde hun, og smilede skævt. "Vicente skal dø. Den dag jeg er stærk nok falder han for min hånd." sagde hun så uden at fortrække en mine, og så stadig på det rislende vand. Hun hadede ham noget så inderligt. Selvom det ikke umiddelbart var at spore i hendes opførsel.

Nicholas lyttede til hendes latter, en hvilken som helst mand, med sin seksualitet rettet mod kvinder ville ha slået ihjel for hende. Hendes skønhed var farlig. "En gave." Brummede han og sukkede så. "Problemet er, at jeg mister Neo." Mumlede han så, og kiggede for første gang på hende, det fik ham dog til at grine. "Du er en farlig kvinde Raguel, du har verden for dine fødder." Smilede han muntert.

Raquel så på ham, da han påpegede problemet med sin kæreste. "Kæmp for ham. Alle mister noget når de bliver forvandlet. Du kan kæmpe for at beholde det du holder mest af." sagde hun roligt, og nikkede så med et smil til det næste han sagde. "Det er jeg klar over." gav hun ham ret med en slet skjult latter i stemmen.

Han nikkede til hende, forstående. Han havde i første omgang troet hun var en strid kælling som Vicente havde forvandlet fordi hun var ligesom ham.
Men han tog fejl, hun var bare forsigtig, og reserveret. "For at være ærlig, troede jeg i starten du var som Vicente." Mumlede han og så op på hende. "Men dte med du vil slå ham ihjel, så giver det mere mening. Du vil ind på livet af ham." Smilede han og grinte lidt. "Sig mig, er du tidligere lejemorder?" Spurgte han så pludselig og så på hende med et grin.

Raquel lo ad hans spørgsmål, men nikkede dog. "Noget i den stil." svarede hun med en let latter. "For at det ikke skal være løgn, så minder jeg en del om Vicente. Vi har en hel del tilfældes." sagde hun så, og smilede svagt. Hun var faktisk overrasket over det hun havde tilfældes med ham... Men så alligevel...

Han grinte lidt og var ret så tilfreds med at ha ramt nogenlunde rigtigt. "Jeg tænkte det nok." smilede han og kiggede ud. "Nå, hvorfor er du så opsat på at dræbe ham så?" Spurgte han og så, så på hende igen. "Hvis i har så meget tilfældes?" Han kiggede undrende ud i luften, hvor hans tanker igen flakkede mod Neo. Han bed sig sukkende i læben og lukkede øjnene, mens han genkaldte minderne.

Raquel smilede let. "Hvad fik dig til at tænke det?" spurgte hun så, og så tilbage mod vandet. Smilet forlod hendes ansigt, da han spurgte til grunden til at hun ville af med Vicente. "Han er grunden til at min barn er dødt." svarede hun tonløst, og rystede kort på hovedet.

Nicholas trak på skuldrende. "DU er tilbagelænet, siger ikke for meget. Sikker fordi du ikke vil sige noget der kan afsløre dig. Du opservere(?) mange ting, meget skapt men uden at det virker åbenlyst." Han trak på skulderende og smilte muntert. Dog gik der ikke længe før det forsvandt. "Han hvad?" Hviskede han og kiggede på hende med et chorkeret blik, han var nok morder, men ligefrem barnemorder. "Det gør mig ondt." Hviskede han så, ville ikke lægge armen om hende, hvis hun syntes dte var ubehageligt. "Han er sikkert også en der voldtager." Brummede han i et ret ironisk lege

Raquel grinede let, da han fortalte hvad der havde givet ham den ide at hun var lejemorder. "Du er da ganske observant selv." sagde hun, og nikkede kort. Så trak hun kort på skulderen. "Det har jeg ladet mif fortælle, at han gør ja... Men han var nu ikke klar over at jeg havde et barn. Jeg tog hende ikke ligefrem med på jagt." sagde hun så i et let tonefald.

Han kiggede på hende og smilede let over komplimentet. "Hvad hed hun." Hviskede han så, og kiggede på hende, med en smule triste øjne. "Og hvordan skete det så?" Mumlede han og kiggede så ud, dog stirrede hun hurtigt på hende igen. "Han.. HVAAD!?" Spurgte han og gloede forskrækket på hende.
"Også siger han jeg ikke må have en kæreste." Brummede hun mørkt.

Raquek lo kort, og rystede på hovedet. "Zarah" sagde hun, og sank kort. "Hun sultede formodenligt. Vicente bed mig under en jagt, og tog mig med til sin hytte. Zarah var hjemme i min lejlighed på det tidspunkt." svarede hun, og kørte hånden gennem håret. Vicente var et svin der skulle dø, og intet mindre. Og hun skulle nok sørge for det...

Nicholas bed sig i læben og lagde sin hånd på hendes skulder.
"Det er jeg ked af at hører.." Hviskede han, klemte den blidt og slap hende så.
"Har du.. været hjemme og begrave hende?" Hviskede han og smilede så let, trøstende.

"Jeg har stedt hende til hvile i Silent river, sammen med resterne af mit menneskelige liv." svarede hun i en lettere hård tone. Ikke fordi hun på nogen måde var vred på Nicholas. Fordi hun ikke brød sig om at være så sårbar. Hele sit liv havde Raquel kæmpet for at kunne måle sig - og blive bedre end - sine brødre. Hvilket da også var lykkes nogenlunde. Kun én var endnu tilbage...

Han nikkede og tænkte lidt over det. "jeg tror ikke jeg vil gøre som dig.." Hviskede han og bed sig i læben. "Jeg vil.. leve nogenlunde som før." Sagde han og nikkede så, for sig selv, da det han sagde lød bedre end noget andet.
"Og jeg vil beholde Neo." Mumlede han og bed sig i læben. "Måske vil jeg en dag forvandle ham, hvis han vil sammentykke i det." mumlede han og kiggede mod månen.

Raquel nikkede kort. "Jeg forstår dig godt. Men eftersom jeg arbejde med at jage og nedlægge de forskellige væsner kan jeg ikke så godt fortsætte med mit tidligere liv." sagde hun let, og så på ham med et let smil. "Du skal som end nok klare dig." sagde hun så med et kort nik.

Nicholas nikkede og så på hende. "Det må ha været forfærdeligt. At blive dte man ville udrydde." Mumlede han og så så op på månen igen.
"Hvad mener du med det?" Mumlede han så og kiggede ned på sine skriggrønne sko.

Raquel trak kort på skuldrene. "Det ved jeg nu ikke. Det er som end ikke så slemt." sagde hun roligt, og smilede skævt. "Jeg mener, at du nok skal kunne klare dig. Som vampyr.." svarede hun så, og rodede let op i sit hår.

Han nikkede så bare fjernt med et lille nik. "Nårh, tak." Mumlede han dagdrømmende, drømte om Neo om deres tid sammen.