Samme Race eller anden...//Nick//

sted: Havnen i werclare
tid: kl 00:00
årstid: efterår
vejr: Meget regn og masser af sorte skyer og lidt kold blæst
omgivelser: skibende i havnen
Tøj:knæ lang rød kjole, sorte leggins og sorte støvler.


Nede ved havnen var der stormfuldt og koldt, de fleste ville nok søge væk derfra og med god grund. Der er også dem der vil være dernede på grund af de elsker storm og regn, men det er knap så mange. En af de folk der kunne lide at være ved havnen sådan en nat som denne var Mijana.
Mijana stod der og kiggede op på den store gule runde måne, for derefter at kigge ned i vandet. Hendes hår blev kærtegnet af vinden og regnen slog blødt mod hendes kinder, lige nu kunne Mijana ikke have det bedre, der var så fredfyldt, at hun kunne tømme sit sind ogbare stå der og mediterer på en måde.*Bare der ikke er nogle der forstyrre mig denne gang* fløj tanken pludselig ind i hovedet på hende, og lidt efter hørtes der fodskridt på havnen.

En ung fyr havde forladt sin lejlighed og var kommet fram på grund af mørket da han ikke var helt normal men var vampyr dog en ret ny en det var ikke mere end en månde siden han blev bidt og forvandlet, han var iført et par grå lidt løse jeans samt en hvid skjorte og et par sorte all stars, han smilede let og begyndte svagt at synge en fransk sang, hans varme mørke stemme blev lidt højer på grund af vinden men han tænkte ikke over det desuden var hans sangstemme ren.

Mijana hørte nu også en sang nu, og vendte sig derfor om for at se om der var en, men hun kunne ikke se nogle personer, det eneste hun kunne hører var sangen og fodskridtene. Mijana blev på en måde irriteret men alligevel glad da hun hørte der var andre, men hun havde jo håbet at kunne være alene hjemme uden folk. Hun ville bare gerne af med de dårlige minder fra tidligere på dagen, som en dreng der ellers virkede flink, spolerede ved at såre hende meget.

Nick sang vidre imens han stille og roligt gik langs haven men stoppe op hvorefter han så lidt rundt da han så ku skimte en skikkelse et stykke derfra stoppe han med at synge og fik så et varmt smil på læben imens han gik over mod skikkelsen"godaften"sag han høffligt med sin mørke varme stemme som tit fascinerede folk og fik dem til at se på ham meget længe næsten somom de var i trace dog uden at være det.

Mijana hørte en blød dyb stemme som lød rar, men var stadig irriteret fordi hun igen blev forstyrret nær vand. "Hej" sagde hun lidt henkastet, så på ham og så væk igen. Mijana var tit sur og lukket over for andre, da hun havde haft det svært i de tusinde af år på grund af den måde hun selv blev vampyr, og den måde hendes familie døde på. *bare han ikke bliver og prøver at spille smart* tænkte hun håbfuldt.