Jagten

Han kiggede på hende med et smil og prøvede at holde et hyl inde men det slap ud og der gik ikke længe før han lå splitter nøgen i indgangen af hulen "okay det vænner man sig til med tiden"sagde han og kiggede ind på hende "kan man få et tæppe eller kan du lide det du ser"sagde han med et grin og kiggede ind på hende

Larentias ansigt blev helt rødt. Hun smilede skævt, hende tanker var et andet sted. Der gik ikke 2 sekunder før hun vågnede op fra udsigtigen af vareulven foran hende, "øhm ja selvfølgelig" sagde hun imens hun grinende og rakte et stort tæppe frem. Hun smilede bare, hun var hel rød i hovedet. Hun lagde sig ind mod væggen i hulen i håb om at falde i søvn ved en ny vens side.

Han tog tæppet om sig og fik sig ind og lægge ved siden af hende og lukkede sine øjne med et stille sødt smil men han kunne ikke sove selvom han var udmatte af forvandlingen så han kiggede op i loftet på hulen og lå bare og kiggede bare og ville gerne snakke men hun ville gerne sove kunne han tænke sig til.

Larentia ligger og strækker sig og vender sig om med hoved imod Jaster, hun har et lille smil på læben. langsomt falder hun i søvn...

Han kiggede på hende med et smil og ville til at sige noget men lod hende sove hun skulle ha lov til at sove bare fordi han ikke kunne *hun ser sød ud når hun sover*tænkte han og lå bare og kiggede på hendes søde ansigt og ville kysse det men holdte det for sig selv for ville ikke give hende et forkert indtryk igen.

Larentia ånder lettet op, hun er i trygge omgivelser..


//Heey jeg smutter i seng nu :D er faktisk træt xD men håber vi kan forsætte imorgen//

han kiggede på hende med et smil på sine læber og kiggede bare på hende det var dejligt at hun lå der og sov det var ikke tit at han lå med en anden der var varulv som ham selv



//okay og ja det gør vi da//

Larentia vågner, hun ligger og strækker sig og gaber. Hun har slet ikke drøm noget imens hun sov, mystisk. Hendes drømme pjeler gerne at følge hende hver nat, men i nat kan det tyde på hun måske var trygge hænder. Hun var sulten, men hun blev læggende.

Han kiggede på hende med et stille smil *hvad mon hun har i tankerne lige nu*tænkte han og lå bare og kiggede på hende det var jo ikke tit han lå tæt på en kvinde som hende og det var nu dejligt at ligger her ude i naturen sammen med hende.

Larentia sorte øjne stirrede på hans smukke lilla'e øjne, da det gik op for hende at hun stadig var nøgen. Hun trak tæppet længere op til halsen og blev en smule rød i ansigtet, hun kiggede ned af sig selv, hun var ikke flov over sin krop, ikke derfor hun dækkede den til, men alligevel. Hun tænkte på intet, denne ulv var så charmerende i sig selv. "godmorgen" sagde hun med en hæs stemme med et lille smil på læben.

han kiggede på hende "godmorgen har du sovet godt"sagde han og kiggede på hende med sine lilla øjne og kiggede bare på hende "du er vel ikke genert er du"sagde han og kiggede på han *hun bliver rød i hovedet men hvorfor*tænkte han og kiggede på hende med et sødt lille smil.

Larentia smilede af usikkerhed, hun gemte lidt sit ansigt under tæppet og mumlede "Tja, jeg har aldrig været så tæt og nøgen ved nogen før, er faktisk en jomfru" hun rødmede igen, dem hun havde kendt havde altid sendt hende onde blikke og hun følte sig uønsket omkring andre, derfor hun boede helt alene ude i en skov. Dog ikke med denne ulv følte hun sig ønsket, hun følte sig meget ønsket. Hun kiggede på ham, rettede kroppen op af jordvæggen og svarede "Ja Jeg har sovet rigtig dejligt"

han kiggede på hende med et stille smil "okay det så ikke noget at være ked af at man er jomfru men man er mere op stramt når man er jomfru mere indlukket og genert"sagde han med et smil og kiggede på hende med sine flotte lilla øjne og nærmede sig hendes ansigt så de ikke var så langt fra hinanden "du er sød"sagde han stille og kiggede på hende

Larentia hørte godt hvad han sagde, men hun stirrede bare ham ind i hans forførende lilla øjne, hendes hjerte bankede nu hurtigere jo tættere ham nærmede hende. Gad vide hvad det det betød. Hendes hjerte bankede så hurtigt at man ikke skulle være særlig nær for at høre hendes hjerte slag. Hun bed sig i sin underlæbe og kiggede på hans mund, hun fik lyst til at kysse dem. Hun nærmede mere og mere hans smukke ansigt.

Han kiggede på hende med et sødt smil og nærmede sig hendes læber og kyssede hende blidt på munden og rykkede sig ind til hende så de kunne mærke hinandens krops varme han lå bare og kyssede hendes bløde læber som var det naturligt for ham men viste ikke hvordan hun havde det men kunne høre hendes hjerteslag og smilte stille og kiggede hende lige ind i øjne med sin lilla øjne

Larentia havde åbne øjne men jo mere han kyssede, lukkede hun langsomt sine øjne. Hun bed blidt i hans underlæbe og åbnede munden i håb om at deres tunger skulle mødes for første gang, hende hjerte bankede nu hurtigere.

Han lod sin tunge kommer ind i hendes munde og legede med hendes tunge med et stille smil på sine læber og forsatte med at lege med hendes tunge og kiggede på hendes smukke ansigt og forsatte kyssede og tungelegen med et sødt smil

Larentia stoppede ham, hun flyttede kun en smule væk fra hans ansigt. Hun var ikke klar på det område, meget nervøs blev hun pludselig, hun var desværre sikker. "jeg kan ikke, jeg ved ikke hvad følser er endnu" sagde hun med et meget trist ansigt, hun var meget bange for at havde skuffet ham. Hun så ham i øjne, "Jeg undskyler, Jaster".

"hvad er det du ikke er klar til"sagde han og kiggede på hende med et stille smil og var lidt forvirret og kiggede på hende med sine lilla øjne med et stille smil og rykkede sig lidt væk fra hende for ikke være for nær gående for hende og kiggede bare på hende

"Jeg føler intet" Sagde hun til Jaster, imens hun kiggede væk. Hun gik langsom ud af hulen, uden sit tæppe. Hun stod nu i solens skær, hendes krop var så smuk, slank og stor barmede bryst, hun vendte ryggen til Jaster, hendes korte hår var en smule pjusket, hun satte sig i indgangen med ryggen til Jaster, hendes ben skjulte hendes nøgenhed. Larentia stirrede ud i skoven og holde sig om sine knæ.

"når okay"sagde han og kiggede ud på hende "så jeg kan ikke gøre noget jo så det vel okay"sagde han og lagde sig på rykken og lukkede sine øjne stille i og tænkte bare på alt mulige ting der kørte rundt i hans hovede men det var ikke onde ting kun gode ting *hvad skal vi så lave*tænkte han

Hun rejste sig og kiggede ned på Jaster, hun så mod solen og skreg imens hendes krop blev større og større, smerten bredte sig som lyset hast. Hun faldt ned på sine fire stærke ben, der stod hun, en stor mægtig hvid ulv. Hun pustede så græsset omkring dansede rundt, "jeg smutter ud og jager" sagde hun med et tomt blik og forsvandt ud i skoven.

Han kiggede kort ud på hende "okay"sagde han og lukkede så sine øjne igen og faldt stille i søvn mens han ventede på at hun ville komme tilbage lå han bare stille og sov for sig selv for nu var han endelig blevet træt og kunne sove ikke fordi han var bange for at sove når hun var der men det var bare om natte han havde svært ved at sove

Larentia ville faktisk ikke jage. Hun ville bare væk, det var alt for underligt for hende, hun var forvirret. En tænkt vidste hun da, hun ville ikke vendte tilbage til hulen idag. Hun håbede dog at se Jaster en anden dag, hun havde brug for at tænke og det blev hun nød til at gøre alene.

Han vågnede op og kiggede sig omkring og var lidt forvirret og rejste sig op og gik ud af hulen og forvandlede sig til ulv igen og gik stille og roligt gennem skoven *hun kommer nok ikke igen så jeg går mig bare en tur i skoven og ser hvad jeg finder*tænkte han og gik vider og kiggede sig omkring i skoven med et stille smil