Bach i kirken

Dato : 12. December
Årstid : Vinter
Dag : Fredag
Vejr : Dyb sne udenfor
Sted : I skibet
Tid : Irl
Omgivelser : Ingen
Tøj : http://imgs.inkfrog.com/pix/tokyogems/china_collar_1.jpg + http://2.bp.blogspot.com/_ULGBbsetvnk/Slb3j6rCtMI/AAAAAAAAA_o/xZJW_yPM8jY/s400/0809-gothic-clothes-96.jpg

Jalaz spillede på det store orgel. Musikken var nok ikke noget der ofte blev spillet i kirken, men hun synes af det var en 'sjov' melodi at spille..
Hun smilede svagt mens hun spillede, og havde lukket sine øjne. Hun var langt væk i spillet og lagde ikke mærke til så meget andet i kirken. Hun følte sig desuden mere eller mindre i sikkerhed i kirken. Dens tykke mure virkede betryggende og beskyttende...

//Melodien:https://www.youtube.com/watch?v=VHPHrJ-_Wx8//

Elisabeth havde siddet på bænken, i et par numre, og lyttet til hende. Hun havde ikke lyst til at afbryde, og der var to grunde. Den første; Det lød pænt, så hvorfor afbryde? For det andet; Fordi englen højst sansynligt ville rive hovedet af hende, fordi hun havde siddet og smuglyttet. Elisabeth kunne stadig ikke huske hvad Englen hed, og det havde irriteret hende grænseløst. Elisabeth havde siddet med en smøg, næsten urørt, men hun løftede hånden op til munden, stak smøgen ind og indhalerede dybt. Hun sad lidt, hvor hun ikke trak vejret, men pustede så ud.

Jalaz lugtede skanken af tobaks røg og holdt inde. Hun så ned i skibet, og fik hurtigt øje på Elisabeth. "Gir du en?" spurgte hun da hun egentlig godt kunne trænge til en smøg. *Hvor længe har hun siddet der?* tænkte hun lettere nervøst, men holdt en ulæselig facade.

Elisabeth havde ikke i sinde, at læse hendes tanker, selvom det var yderst fristende. Hun gjorde kun dette i nød situationer, eller med accept. Ligesom Anna havde givet hende. Anna. Hendes tanker væltede tilbage til den mor, hun havde mødt, med hendes lille dreng. Et stik af savn trillede igennem hende, men hun sagde intet. Bevarede facaden. Elisabeth havde stirrret på englen, men fik så taget sig sammen, og nikkede til hende. Hun fumlede lidt med pakken, men rakte så en til hende. De var alene. Mon englen ville bede hende gå? I såfald ville hun gøre det.

Jalaz gik ned af den snoede trappe der førte fra orglet og ned i skibet, hvorefter hun gik hen og tog en smøg op af pakken. "Har du ild?" spurgte hun så, stadig med den ulæselige facade. Hun satte sig - godt en meter fra Elisabeth - på ryglænet og satte fødderne op på sædet af bænken.

Elisabeth kastede en lighter over til hende, før hun betragtede hende alvorligt. "Jeg har spist," brummede hun så, så englen var havde fået besked. Elisabeth så lige ud, og betragtede orglet, som det blev kaldt. Hun forstod sig ikke på musik - Kun Mozart, og det var det. Hun løftede smøgen og inhalerede, og pustede efter nogle sekunder røgen ud igennem næsen.

Jalaz greb ligtheren og tændte smøgen. Hun inhalerede dybt og pustede ud gennem næsen før hun så på Elisabeth. "Godt for dig.." sagde hun og kastede ligtheren tilbage. Hun betragtede korset der hang over alteret. *Guds søn... As if.. Profet.. Mere likely..* tænkte hun syrligt. Hun brød sig ikke synderligt om den kristne tro, men respekterede den alligevel..

Elisabeth fnyste, og inhalerede igen. Hun betragtede korset, og pustede ud igennem munden. Elisabeth kunne ikke tage øjnene fra korset. "Hvor er det egentlig grimt. Jeg kan ikke lide, man sætter tro i sådan en.. Bås. Gud synes garanteret også det er hæsligt," tilføjede hun syrligt, før hun inhalerede igen.

"Hvad mener du?" spurgte hu med et løftet øjenbryn, før hun tog et sug af smøgen, og holdt røgen inde lidt tid før hun pustede ud gennem næsen.

Elisabeth rejste sig, hoppede over den første bænk, og gik hurtigt over mod korset. "Jeg ville kunne pisse på det, og det ville være pænere for syv svesker da," sagde hun og grinede lavt, før hun pegede på korset. "Det eneste jeg tror på, i kristendommen er Gud. Kun Gud. Jeg ved, at han passer på mig. Det andet? Rend mig," sagde hun og fnyste.

"Du tror ikke på Jesus? Det gør jøder heller ikke.. Ret meget.. Mesiash er dog stadig frelseren men han kommer først ved dommedag, men guds søn? ikke en skid." sagde hun og strammede sin hestehale. Hun betragtede vampyren, og måtte indrømme at hun langsomt var begyndt at betragte hende som en ven..

Elisabeth lo lavt, før hun nikkede. Så inhalerede hun lavt, og betragtede stift korset. "Da jeg levede, var det eneste rigtige i de finere kredse, at være kristen. Jeg kan tydeligt huske, hvordan folk gloede, når jeg fortalt min del af det hele," sagde hun og blinkede drillende til hende. "Der er fandme intet federe, end at se folk blive fuldstændig mundlamme," tilføjede hun i et drillende toneleje.

Jalaz nikkede lidt og smilede stille. "Spiller du nogle instrumenter?" spurgte hun så og så tænksomt på Elisabeth. Hun ville skyde på at svaret ville blive et nej, men der kunne jo gemme sig overraskelser i vampyren.. Jalaz selv lignede jo heller ikke ligefrem en pige der dansede ballet, og spillede harpe...

Elisabeth spidsede læberne. "Der findes to svar; Ja, og så nej," sagde hun og trak svagt på skuldrene. "Jeg spiller ikke mere. Du gør - Du er meget talentfuld. Er det selvlært?" spurgte hun derefter og drejede sig, og betragtede hende roligt. Nu hvor, at Elisabeth havde været sammen med englen en gang før, kunne hun dufte englens duft. Den var dejlig. Tiltrækkende. Dog havde Elisabeth været i "branchen" så mange år, at hun var godt hærdet.

Hun nikkede lidt. "Det er utroligt hvad man kan lære ved at lytte.." svarede hun med et lille smil. "Hvad spillede du så?" spurgte hun interreseret.

Elisabeth havde vendt sig mod korset igen. "Jeg snakker ikke om det," sagde hun køligt. Nok fandt hun englen tiltrækkende, men hun lod sig ikke kue på den måde. Hun vende sig mod englen, og tvang sig selv til, at sende hende et blidere blik.

Hun nikkede lidt og kneb tænksomt øjnene en smule sammen. Hun lod det dog ligge, de hun ikke ville ricikere at komme op og slås med vampyren.. Det var nu engang faktum at vampyrer var langt stærkere end engle..

Elisabeth grinede lavt af hendes tænksomme blik. "Gad vide hvad du tænkte.." mumlede Elisabeth og stak hænderne i lommen, på den hættetrøje, med Micky Mouse på.

"Siger den store tankerlæser.." drillede hun og tværede smøgen ud på det ryglæn hun sad på. Hun følte sig egentlig ret komfortabel i Elisabeths sevskab, selv om stanken af vampyr hang ved hende...

Elisabeth smilede svagt, drillende. "Jeg læser ikke dine tanker, medmindre jeg har fået din tilladelse. Wierd, ikke sandt?" brummede hun og gik over mod hende igen. Denne gang med vampyrhastigheden, så der gik ikke mere end et sekund. Denne gang satte hun sig dog i den ene ende, og englen sad i den anden.

"Jo.." gav hun hendes ret og fulgte hende med blikken. *Skønt så kan jeg have mine tanker i fred.. Perfekt..* tænkte hun og et lille smil spillede om hendes læber. Hun strammede igen hestehalen. "Hvilken musik hører du?" spurgte hun med et totalt emne skift.

Elisabeth satte sig, på samme måde som englen, og betragtede hende stift. "Svar mig lige på en ting," sagde Elisabeth i et roligt tonefald. "Hvilken evne besidder du?" spurgte hun. "Jeg kræver et ærligt svar - Ellers ransager jeg bare dine tanker, til jeg finder det," sagde hun truende, dog stadig roligt.

"Jeg kan - ved at se dig i øjnene - få dig til at skamme dig noget så grusomt at du ikke drømmer om det." svarede hun og trak kort på skuldrene. Hun betragtede undersøgende vampyren og afventede hendes reagtion..

"Holy shit," mumlede Elisabeth, og grinede højt. "Hvor fed en evne! Seriøst!" udbrød hun, men blev så alvorlig igen. Hun rettede lidt på den store hue. Elisabeth bar ikke andet en hættetrøjen, sorte bukser, og de store støvler. "Og så til dit spørgsmål..." sagde hun nikkende. Det havde hun ikke glemt. "Jeg lytter til mozart, men jeg forstår mig desværre ikke på musik," tilstod hun og betragtede englen.

Jalaz lo lidt af hendes reagtion og nikkede så. "Mozart er også fin, men jeg kan bedere lide Bach når det gælder klassisk.." sagde hun og smilede stadig. "Bach er meget sjovere at spille." tilføjede hun så og bed svagt i spidsen af sin hestehale.