En kirke skal ikke kun ses ude fra (Adrien)

Adrien så ned af sig selv og rettede så en smule på sin trøje.
Han sukkede og lænede sig tilbage mod bænkens ryglæn før han rejste sig op og begyndte at gå rundt i kirken med lukket øjne, hans fingre strøg mod væggen.
"Hmmmm, jeg er blevet voldtaget af en vampyr, jeg er blevet overfaldet flere gange og har fået suget mit blod..."
"Derfor vil jeg gerne være blind fordi så behøves jeg ikke se på dem der gør mig ondt"
Hans stemme var lille og lød til den kunne brække hvert eneste sekund.

Han så på ham, mens han fortalte.
Han havde selv prøvet at blive suget for blod af en vampyr.
Han lod ubevidst en hånd glide over halsen, mens han tænkte på det.
Han nikkede lidt
"Det lyder som om de tiltrækkes af dig" sagde han stille

Han forsatte langs væggene mens hans øjne var lukket i.
Kort stoppede han og stod nu bare uden at gøre eller sige noget.
Han åbnede stille sine øjne efter en smule tid før han så tilbage på Mihael.
Kort bed han sig i læben og næsten til det punkt der kom blod men han slap den før det kunne ske.
"De tiltrækkes af mit blod" Han var stille efter det og lukkede sine øjne og forsatte stille igen.

"Tja, har hørt de synes engleblod er lækkert" sagde han med et forsigtigt smil, selv om han vidste Adrien ikke kiggede.
Han satte sig hen til væggen og satte sig med ryggen mod væggen og hvilede også hoved mod væggen med lukkede øjne.
Langsomt begyndte han stille at nynne en melodi.

Han trak på skulderne, engle blod var det sødste de kunne få men det mættede ikke særlig meget og det var nok derfor de måtte have mere end hvis de drak fra mennesker.
Han stod stille med hånden på væggen, hans øjne forsat lukket i.
Langsomt vendte hans sig mod der hvor lyden kom fra og lyttede til hans nynnen.

Han åbnede øjnene igen og i det samme stoppede nynnen.
Han så lidt på ham, enden han kiggede rundt i kirken igen.
"Hvor længe har du været her?" spurgte han
"Altså ikke i kirken, men her, i byen?"

Hans øjen forblev lukket, han ville godt være blind, personligt troede han han ville sætte mere pris på livet hvis han var blind.
Han var nærmest limet fast der hvor han stod.
Stille åbnede han sine øjne og så over på Mihael.
"Jeg bord her ikke, jeg havde bare brug for at komme væk hjemmefra"
"Så jeg fløj mig en tur og endte i denne kirke"

Han så på ham
"okay, i hvilken by bor du?" spurgte han lidt nysgerrigt og smilte sit sædvanlige friske smil.
Selv boede han i Sheria, men han ledte efter et andet sted, et sted hvor han kunne falde mere til ro og slappe af, der hvor han boede nu...hver gang han var hjemme ønskede han bare at komme væk.

Hans blik lukkede stille i igen.
"Deepshell" Hans svar var enkelt og lige til at forstå, han stod stille hvor han var.
Han satte sig langsomt ned af væggen og lod sine fingre glide over det kolde gulv som han sad på. Han smilede stille og nød virkelig den kolde fornemmelse mod hans krop.

Han nikkede og var lige nu løbet tør for endten spørgsmål eller noget at snakke om.
Han greb en tilfældig salme bog nogen havde glemt at sætte på plads og bladrede lidt i den, den stank af gammel papir.
Han læste oversigten igennem, de samme kedelige sange som altid.
Med et suk satte han den på plads, men den faldt ned og endte på gulvet med et forstærket bang, da rummet var så stort.

Adrien lukkede stille sine øjne i og lod så sig selv glide helt ned at lægge på gulvet.
Han gad virkelig ikke at flyve hjem til Deepshell igen så det endte nok med han sov her i kirken da det var et af de sikreste steder.
Han gav et spjæt fra sig da han hørte det høje brag af at han tabte bogen.
Hurtigt kom han op og sidde og sad nu og kiggede rundt med storeøjne, han anede ikke hvad der havde lavet den lyd.

Han så hurtigt over på ham, da han hurtigt satte sig op.
"Undskyld" sagde han, han rejste sig op og gik hen og samlede den op og holdt den op så han kunne se den.
"Tabte den" smilte han lidt og gik hen for at sætte den på plads, på dens rigtige plads.

Hans øjne var opspilede og de flakkede hurtigt rundt i hele kirken.
Stille gled hans øjne over på Mihael og han ånede lettet op da det bare var bogen.
Hans krop var stort set altid på vagt og det var derfor han reagerede så voldsomt på selv den mindste ting.
Han var bange.

Han satte den på plads og var opmærksom på den ikke faldt ned igen.
Så gik han tilbage og så lidt Adrien.
Så smilte han friskt
"Begynder at føle mig doven, kender du noget man kan tage sig til?"

Han bed sig stille i læben og lagde sig så ned igen.
Stille strøg han noget hår ud af sine øjne og så op på ham.
Han blev bare liggende og smilede stille.
"Desværre ikke, alt jeg ved der er her er en club men ikke andet."

Han nikkede, en club...Tja, de kunne bruges, men ikke lige nu....Han strakte sig stående og så op på alteret.
"Hvordan kan folk bare være i en kirke uden at falde i søvn?" mumlede han, han lagde sig på en bænk, den var lidt hård, og lukkede øjnene.

Han lå bare på det kolde hårde kirkegulv uden at brokke sig overhovedet.
Srille lod han sine øjne glide i igen, "Jeg har aldrig været frivilligt i en kirke da jeg ikke selv kunne bestemme da jeg skulle dybes" Han gabte stille og lod sine øjne forblive lukket.

"hmmmm" svarede han
"Min mor er katolik, nonne da hun var ung" sagde han
"Så kirker har fyldt min barndom" og derfor synes han ikke om dem, næsten hver dag havde mor kunnet finde på en grund til at tage til kirken...han sukkede

Han lå bare roligt og lyttede til det han sagde.
Stille gabte ham, religion havde aldrig sagt ham noget og det ville nok heller aldrig sige ham noget.
Stille lagde han sig ned på gulvet foran der hvor Mihael lå.
Forsigtigt så han op på ham.

Han tiede stille, da hans mors liv enlig ikke kom nogen ved, hvem var også interesseret i det? Hun havde jo alligevel bare låst sig inde på sit værelse derhjemme og nægtede at komme ud, sad bare og græd og bad om tilgivelse hos gud.
Han sukkede igen og åbnede øjnene da han hørte lyder af Adrien og lidt efter et blik.
Han drejede hoved og så ned på Adrien, med et af sine små charme-smil.

Han så ned og bed sig i læben.
En svag rødmen dækkede hans kinder, kort bed han sig i læben og en smule blod dryppede ned af hans hage.
Han løftede hurtigt hånden op og tørrede blodet væk.
Glad for at den anden var en engel som ham selv og ikke en som havde 'brug' for blod.

Han så lidt på ham
"Må jeg sige noget?" smilte han
"Det er lidt dumt at bide hul i læben..." det var ikke ment på nogen måde, bare afslappet, han så roligt på ham med et lille smil.

Han så ned og rødmede vildt, han så meget nuttet ud når han rødmede.
Stille så han op på ham og nikkede så.
"Det ved jeg godt, det er bare en dårlig vane" Han kunne ikke lade være med at bide sig i læben igen.

Han grinte lidt, ikke nedladende, af at han så bed sig i læben igen.
Han kunne ikke lade være med at bemærke han så nuttet ud nå han rødmede....
Han satte sig op.
"Du er vist ret genert?" sagde han og lagde hoved let på skrå og smilte lettere charmerende

Han så ned og lå forsat på gulvet.
Forsigtigt lagde han sine hænder op foran munden for at stoppe blødningen.
Hans blå øjne gled op og betragtede Mihael da han satte sig op.
Dog faldt hans blik ret hurtigt mens han stille nikkede. Ja han var enormt genert og det havde han altid været.