ensom på lege pladsen fie

Tid:23:54
Omgivelser: ingen på denne tid
Påklædning: sort fra top til tå

sor sad på en gynge med hovedetmod kæden og han var helt smaret indeni og sad og små græd hvilket var unormalt for en vampyr og ville ønske han aldrig hade mødt "hende"

Påklædning: en lysegrån sommerkjole som gik lige hen over røven inden den stoppede, et par højhælede sko og en mørkegrå læder jakke

Madeleine havde været over hos en veninde, og var på vej hjem eller mere end til bussen for at komme hjem. hun havde en hvid håndtaske i den ene hånd og sin mobil i den anden, hun gik stille forbi legepladsen dog var der nået der fik hendes blik til at ryge ind på den. hun stoppede hurtigt da hun fik øje på en fyr på en af gyngerne, og han så ikke ligefrem så glad ud. hun lag sin mobil ned i sin taske og gik så godt hun kunne hen til ham på sine tæer, så hun ikke ville glide ned i sandet. hun satte sig bare stille over på den anden gynge og smilte til ham "er der nået galt ?" spurgte hun stille om og var lige lidt ligeglad med at hun ikke nået sin bus

"hvem er du og hvorfor interesere det dig" spurgte sor med en blid stemme som stille løb over hans læber mens han fortsat kiggede ned i sandet ude at kigge på så meget som det sandkon der lå ved siden af. han sad så un ikke kunne se hans øjne kune den røde del af hans hår som gik ned over hans saphir blå øjne

Hun så undrende omkring inden hendes blik fald på ham igen "jeg hedder Madeleine og fordi det ved jeg endelig ikke, jeg så bare at du så lidt trist ud også kom jeg her hen for at se hvordan du havde det.. men jeg kan da godt gå igen" sagde hun og havde bestemt ikke tænkt sig at gå, ikke uden at hun havde fundet ud af hvad der var galt "hvad hedder du ?" spurgte hun om og tog sine sko af og lag dem ovenpå sin taske som hun satte op af en af pælene til gyngerne, hun rejste sig derefter op og gik hen og satte sig på sine knæ foran ham. hun fjernede let hans pandehår og prøvede at få øjekontakt med ham

"nej bliv..." sagde han kort og så lige ind i hendes øjne i et lille stykke tid og kiggede så væk og sage "mit navn er sordrick. men bare kald mig sor. og ja jeg er trist fordi min kæreste lå og blev over snavet af en anden" hans kind fik igen en våd stribe fra en tåre der løb stille og roligt ned af han kind

Hun smilte bare da han gerne ville havde hende til at blive, dog blev hun helt overrasket over det han sagde "du har et flot navn tror bare jeg vil kalde dig Sordrick.. det er jeg ked af at høre, hun ved åbenbart ikke hvad man ikke skal når man har en kæreste" sagde hun og hadet virkelig folk som var andre utro, det var nok også en af grundene til at hun ikke gik i seng med andre end hvis hun kom sammen med personen. hun så tåren løbe ned af hans kind og tørrede den hurtigt væk "så så du skal ikke græde" sagde hun og lag sine arme rundt om nakken på ham og trykkede ham ind til sig

sor var over rasket over hvor venlig hun var overfor ham og han sagde stille "t-t-tak" han satte op igen da un havde givet slip. han kiggede på hende og spurgte hvor kommer du så fra og hvad racce er du" han kiggede sødt i hendes øjne med sine ejne safir blå øjne

Hun smilte bare venligt til ham og kunne være ret så sød når hun ikke var sammen med sine veninder, ellers kunne hun være ret så snobbet og ikke ville snakke med hvem som helst "hun fortjener dig ikke når hun er sådan.. du skal nok finde en som er meget sødere end hende" sagde hun og viste at der sikkert var mange piger der ude som var søde, og ikke var sådan en som var utro på nogen måde "altså hvis du ikke har lær det endnu så kommer jeg fra min mor og far da de lavede børn i sengen også kom jeg til" sagde hun og kunne ikke lade være med at grine da hun prøvede at få humøret op i ham, dog viste hun ikke om han ville synes at det var sjovt som hun gjorde "ej jeg kommer fra La Sunisha" sagde hun og så lidt underligt på ham da han sagde race "altså min familie er kristen?" sagde hun og viste ikke hvad han mente, da hun jo ikke viste nået om de overnaturlige væsner eller mere ville ikke tro på dem.

han grinte lidt af hendes joke men hans smil falmede da han fandt ud af hun ikke hvidst noget om de overnaturlige væsner og sådan noget. sor gav sig til a fortælle sin historie (læs profiltekst bortset fra det med vampyr bla. bla.)

Madeleine blev helt overrakset over at han begynde at fortælle sin historie, hun sad bare helt stille og lyttede på hvad han sagde. hun lag en hånd der hvor hendes hjerte var og holde tårene inde, da det virkelig rørte hende meget og det var svært at holde tårene inde. hun vende til han var færdig med at fortælle sin historie inden hun tog hans hånd og smilte opmuntrende til ham "det er jeg virkelig ked af at høre" sagde hun og viste ikke hvad hun skulle gøre, det var jo ikke rigtigt hun kunne gøre selv om hun med glæde ville havde gjort nået. dog viste hun at hun ikke kunne gøre andet end at lytte på ham

"men livet går videre" sagde sor og rødmede da hun tog hans hånd og han kiggede på hende og tænkte *hun er da ret pæn* han gav hendes hånd et lille klem og så hende i øjnene. og sagde sor "du virker som en jeg kan stole på og du bør nok vide det her hvis duvil overleve... hvis du vil høre det" sagde han lidt drillende

Hun nikkede langsomt til det han sagde og synes folk skulle tænke sådan når der var nået der gik galt, selv viste hun jo ikke hvordan det var at miste sin familie udover en kat hun havde en gang. hun så farven på hans kinder og kunne ikke andet end at smile af det, og lag bare sin anden hånd over på den hun holde i og begynde at nusse den med sine fingerespidse for at få ham til at slappe af "ja du kan stole på mig.... okay?" sagde hun og så sig kort omkring inden hun så over på ham igen, og begynde at tænke på alle mulige sygdomme

"du ved i historier er der alle de der historier med varulve og vampyre engle og dæmoner og monsterjægere.... specielt vampyre" sagde han og så hvordan hun nikkede underligt. og tog sig sammen og sagde så "hvorfor tror du jeg er så kold i huden"

Madeleine sukkede bare af det han begynde at sige og rejste sig bare op "fordi klokken er mange og det er koldt" sagde hun og hævede det ene øjebryn af ham "hvis du begynder på det tis med at vampyrer finde.. uuuuh.." sagde hun og gad virkelig ikke høre på det "så er jeg smuttet" sagde hun og så bare ned på ham og havde endelig ikke lyst til at gå, hun havde bare ikke lyst til at høre mere af det. og slet ikke når det fik hende til at tænke på den fyr som voldtog hende

"jamen så se mit ansigt" sagde han hvor efter han lukkede og han med at hvæsede med et vredt aske gråt andsigt med røde øjne og spidse hjørne tænder hvor efter hans ansigt stille blev normalt og han stønnede lidt og pustede

Hun så bare ned på ham og rystede på hovedet "kontaktlinser også findes der folk der får lavet sådan nogle tænder" sagde hun og gik hen og samlede sine ting op og vende sit blik over mod ham igen "har du tænkt dig at stoppe ?" spurgte hun om og håbede på et ja, da hun jo gerne ville blive hos ham end at sidde og vente på den næste bus. hun havde bare ikke lyst til at blive husket på Borris, og ville heller gå end at blive og havde ham i sine tanker

"fint jeg giver op. men det er altså ikke svært at regne ud hvad du taænker på" sagde han opgivende og kiggede hen af gaderne og spurgte så stille "hvem er han" han kiggede igen på hende med sine søde blå øjne

Madeleine lag sine ting ned igen og så hurtigt over på ham, hun viste ikke hvad hun skulle sige og det undrede hende meget at hun var som at læse en åbenbog. hun satte sig bare ned i sandet på sine knæ og begynde at tegne med sit ene finger "han hedder Borris" hviskede hun og så over på ham "han voldtog mig for nogle dage siden.. og jeg har næsten lige sluppet af med ham" hviskede hun og vende sit blik ned mod sandet igen

sor spilede øjnene op og sagde "det var ham det er over snavede min kæreste" han kiggede på hede med store øjne og sagde stille men hvidste hun ville flippe over det "han er også vampyr"

Hun så hurtigt over på ham og nikkede langsomt til det han sagde "jamen så kan du hilse din kæreste og sige at hendes snaveven har voldtaget mig tyk" sagde hun og rullede af øjnene af det han sagde "gu er han ej.. han kan finde ud af at voldtage, han kan godt ikke finde ud af at gøre andet.. og gemmer sig bag en dør når ens far kommer" sagde hun og begynde at blive irriteret af det med vampyrer

"okay tro hvad du vil" sagde sor. "har du overvejet en abort" spurgte han og kiggede seriøst på hende og satte sig i sandet og kiggede på hende og rødmede lidt / MEGET da han fik øjen kontakt med hende

Hun vende sit blik mod ham og nikkede langsomt til det han sagde "ja det skal jeg også havde.. men jeg er bange for at få det" sagde hun stille og så på hans kinder og lod sine fingerespidse glide hen over den ene "du rødmer meget" hviskede hun stille inden hun bare kastede sine arme rundt om halsen på ham, da hun virkelig bare havde brug for en at holde om

sor spilede sine øjne op og og rødmede endu mre da hun sagde at han rødmede da det var pinligt og han mærkede hendes varme hånd mod sin kolde kind og hans øjne blev gigantiske og han falt ned i sandet da hun omfavnede ham og han var nervs men omfavnede da så også hende

Hun lod bare sine arme forblive om ham selv om hun gav en lyd fra sig da de fald ned i sandet, hun lag bare sit hoved til rette på hans brystkasse og lukkede kort sine øjne i da han mærkede hans arme. hun vende dog sit blik stille op mod ham "din kæreste er dum at hun gjorde som hun gjorde.. du er jo sød" sagde hun stille og lag sit hoved til rette på hans brystkasse igen, og følte sig meget tryg i hans arme selv om han var kold og nok ikke det rigtige tidspunkt man møder de søde fyre på. dog følte hun at han ikke var som alle de andre idioter som var ude på dette tidspunkt, og var glad for at hun havde gået forbi legepladsen

"øøø-øøøh-bøøø-tøøøø" stammede sor nervøst og hans hjerte hamrede i brystkassen på ham af nervøsitet og det var rart at mærke hendes varme krop ind til sin iskolde. han rødmede over de ting hun sagde men kunne mærke han var forelsket