ensom på lege pladsen fie

Hun åbnede langsomt sine øjne og smilte lidt af hans stammen "er det en nyt sprog ?" spurgte hun om og så op på ham "øøh.. mmh.. løøø" sagde hun og satte sig langsomt op og lag sit hoved lidt på skrå "det betyder.. om du har lyst til nået slik" sagde hun og satte sig bare på hans mave og rakte ud efter sin taske, hun satte den bare på hans brystkasse og fjernede sit hår fra øjnene. inden hun åbnede den og tjekkede kort sin mobil, inden hun tog en pose slik op. hun fjernede tasken fra ham igen og tog sin hånd ned i slik posen og træk et stykke slik op og lag den på hans læber "slik er altid godt når man er ked af det" sagde hun og tog selv hurtigt et stykke slik ind i munden

sor åbnede stille munden så slikket gled ned i munden på ham og han satte sig hurtigt op så hun gled ned i skødet på ham hvor efter han kyssede hende da han syntes at han ikke længere ville være den ynkelige der ventede på at den nden person gjorde tingende han lukkede øjnene og omfavnede hende hvor kysset ændrede sig til noget snaverig

Madeleine lod sig bare glide ned i hans skød med et smil på læben, hendes smil forsvandt hurtigt da hun mærkede hans læber mod sine. hun satte bare posen end i sit skød og lag sine hænder på hans kinder og kyssede ham tilbage, hendes øjne gled langsomt i. og hun begynde bare at snave ham tilbage, dog træk hun sit hoved lidt efter tilbage og åbnede sine øjne og så på ham "hvad laver du?" sagde hun hæst og var lidt chokket over hans handling

"jeg ville hellere have dit stykke" sagde han og viste at han nu havde hendes stykke slik i munden og han grinte kort og sagde så "jeg kunne ikke lade være. du er bare så sød og smuk og varm

Hun lod let sin tungespids glide hen over sine læber, og kunne smage ham på sine læber "jamen håber så det smagte godt" sagde hun og vende sit blik ned mod sit skød, inden hun kort vende sit blik op mod ham og viste ikke helt hvad hun skulle sige "men..." sagde hun og stille op på ham og rystede på hovedet "jeg er ikke din type" sagde hun og vende sit blik ned mod sit skød igen, inden hun rejste sig op og pakkede posen ned i sin taske igen. og skynde sig at tage sin taske og sko, og gik så hurtigt hun kunne væk fra legepladsen

sor rejste sig hurtigt og gik ind foran hende og stoppede og sagde "hey hey wow wow wow. hvad mener du med du ikke er min type. du må ikke gå" sagde han du er en af de meget få der ikke bare ville gå forbi" sagde han og kiggede hendei øjnene med et glimt i de blå øjne

Hun stoppede hurtigt op da hun var tæt på at gå ind ind ham, hun sukkede lidt af det han sagde og så stille op på ham "jov jeg ville" hviskede hun og gik et skridt tilbage og rystede på hovedet "du kender mig ikke okay?" sagde hun og viste ikke hvordan hun skulle fortælle det, og det tog også et stykke tid før der kom en lyd ud af hendes mund "jeg ville havde gået forbi hvis jeg havde været sammen med en af mine veninder, vi ville havde grinet af dig som om du bare var et eller andet insekt" sagde hun og håbede at han ville forstå hvad hun prøvede at fortælle ham "du skal havde en sød pige som er der for dig.. jeg er ikke sød, jeg går ikke efter fyre som er sød.. jeg går efter fyre som ser godt ud og har penge" sagde hun og gik hurtigt forbi ham, da hun var sikker på at han aldrig ville snakke til hende igen og det fortjente hun jo også

han stod og stirrede efter hende og måbede men råbte så "MEN HVORFOR ER DU SÅ ANDERLEDES UDEN DINE VENNER" han kunne mærke han blev lidt anspændt og på vej til at blive sur men det ville han ikke blive

Hun stoppede stille op og vende sit blik mod ham og viste ikke hvad hun skulle sige, hun træk bare let på skulderne af det og tænke længe på det "for at passe ind" sagde hun stille og havde jo levet i snobbe samfundet hele sit liv, og hun har jo altid skulle være som alle andre for at havde nogen der ville havde nået med hende at gøre. hun trykkede sine sko og taske ind mod sig og så over på ham "du fortjener bedre" hviskede hun og var sikker på at han ikke ville kunne høre det, hun blev usikker på om du skulle blive eller gå. hun havde en stor lyst til at gå men hendes hjerte ville gerne blive hos ham, hun havde det jo sjovt med ham også var han jo også ret så sød mod hende

han blev sur og samtidig såret og kunne se ved hun tænkte og ja hun var som en åben bog og han så hun trak på skuldrene og råbte så "NÅ SÅ DU BLEV BANGE FOR AT BLIVE HOLDT UDENFOR.... SE MIG TROR DU NOGENSINDE JEG HAR LØJET OM HVEM JEG ER... NEJ OG DET HAR JEG GJORT FORDI JEG HAVDE BARE EN SMULE SELVRESPEKT. JEG FORTJENER MÅSKE BEDRE SIDEN DU PÅSTÅR DET... HVORFOR ER JEG IKKE GOD NOK TIL AT FÅ EN FRA DEN SKIDE OVER KLASSE HVOR ALLE RØVHULLERNE ER....DET ER SØRGELIGT!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!" sor vendte sig om i en glidende bevægelse og begyndte at gå og da han var 2,23 var hans be ret lange og gik derfor halv hurtigt

Hun blev helt chokket over ham og bed sig i fingerespidserne, mens tårene begynde at løbe ned af hendes kind hun havde aldrig prøvet at blive råbt af sådan før. og det gjorde ligefrem ondt inde i hende "du kender mig jo ikke engang du kan ikke bare gå rundt og kysse på hvem du vil" råbte hun efter ham og tog sin ene sko og kastede efter ham, selv om hun ikke var særlig god til at kaste på nogen måde og spurgte hun alle sine kræfter og den kom lige flyvende mod ham "de største røvhuller er i din klasse.. jeg troet du var anderledes, men du er virkelig en af de største.. skrid hjem til din luder kæreste!!" råbte hun og lag hurtigt sin hånd foran sin mund da hun virkelig ikke plejede at være sådan, og hans ord havde virkelig såret hende meget. hun tørrede hurtigt nogle tåre væk og lag bare sine arme om sig selv, og satte sig stille ned på knæ mens hun mærkede smerten komme tilbage i hele hendes krop. hun havde følt sig så tryg hos ham, og at han så opførte sig sådan chokkede hende ret så meget. og fik smerten fra voldtægen til at komme tilbage i hende

sor brugte sin evne til at gøre tiden meget langsom og tog fat i skoen der var lige foran ham og kastede den så hårdt mod hende han kunne og da han egntlig ikke var nået så langt ville det gøre nas ha satte tiden til normal tid og han så skoen flyve lige hend i hovedet på hende

Madeleine sad bare på jorden og græd, til hun gav et støn af smerte fra sig og tog sig hurtigt til hovedet. hun mærkede nået vådt og kiggede hurtigt på sine fingere, hun satte sin anden hånd end i jorden for ikke at besvime over synet af blod. hun så tilbage på skoen og kunne godt se at det var hælen der havde ramt hende, hun rejste sig langsomt op mens hun tog sine sko og taske i den frie hånd "sindesyge stodder" mumlede hun og var tæt på at falde om, da hun var en af de typer som ikke kunne klare at se blod. tårene løb dog videre ned af hendes kinder da hun virkelig havde troet at Sordrick var nået særligt, hun havde fået sådan et godt indtryk af ham og på ingentid var det ødelagt. og hun havde fortrudt at hun havde kysset ham tilbage, selv om hendes hjerte slet ikke havde haft nået imod det

sor følte sig virkelig dum han havde syntes hu var så sød og så var hun den største med løber for de populære han havde aldrig været sådan her i hele sit liv. ikke en gang da hans familie døde, han ville ønske det aldrig var sket. "hvorfor" hiskede sor der nu stod kort fra madeleine "hvorfor blev du pludselig sådan. eg havde lige fået det bedste indtryg af dig..." sor unne mærke at tårende begyndte at trille og tænkte godt klaret sordrick god første indflydelse på en du kunne lide lige fra starten* og nu var sor totalt en åben bog

Hun vende stille sit blik mod ham og prøvede at holde sig oppe da hun kun havde blod i tankerne "jeg er bare mig selv, jeg vil bare ikke havde du gør nået du fortryder når du fortjener nået bedre" sagde hun og kæmpede for at holde sig oppe, hun begynde at se underligt på ham og lag sit hoved lidt på skrå "og jeg havde fået et godt indtryg af dig inden du begynde at råbe af mig og smadre mit hoved" sagde hun og tog kort på sin hånd for at se hvor meget blod der var kommet, hun vende sig hurtigt om og begynde at gå da hun var sikker på at hun skulle på syghuset

"vent lidt" sagde sor og tog sin t-shirt af og rev den i stykker og gik hen og bandt et stykke om hovedet på hende. "jeg går med dig itilfældet af du falder om" han havde det virkelig dårligt. an elskede hende jo højt en nu kunne hun ikke lide ham mere. hun troede sikkert at han altid var sådan og han sagde stille "det må du virkelig undskylde... jeg tænkte mig ikke om... det er dig der fortjener bedre... ikke mig" sagde han

Hun stoppede stille op og så over på ham og fjernede stille sin hånd "okay tak" sagde hun stille og bed sig let i sin røde underlæbe, hun tog bare fat i hans hånd med sin blodige da hendes anden hånd jo holde hendes ting. hun så stille op på ham og begynde at gå igen "du skal ikke undskylde.. jeg er jo en af de overklassede snot hvalpe" sagde hun stille og ville ikke lægge skjul på det, dog ville hun heller ikke lægge skjul på at hun virkelig nød det. hun tænkte lidt over hvad hun skulle sige og vende derfor sit blik kort væk, inden hun så op på ham igen "jeg har bare ikke lyst til at være den som man går til når ens kæreste dummer sig.. og jeg har heller ikke lyst til at blive blandet ind i det" sagde hun stille og håbede at han ville forstå

"du er da heller ikke blevet blandet ind i det" sagde sor.. han kiggede på hende og hendes smukke øjne han tænkte på hvordan hans kæreste havde ligget og oversnavet borris og sgade da stille "jamen... j-j-jeg elsker dig"

Hun så bare stille op på ham og gav et suk fra sig "du blander mig ind i det når du ikke er kommet over det" sagde hun og vende sit blik væk fra ham, hun blev helt chokket over hans ord og så hurtigt op på ham igen "Sordrick" var det eneste hun kunne sige og vende sit blik væk fra ham igen

sor sukkede og sagde "jeg kan ikke gøre for det og jeg har sikkert smadret alt hvad vi havde sammen2 han mærkede en tåre trille og tænkte *hvorfor skulle jeg også blive så sur* "jag skammer mig over mig selv" sagde sor og gik tættere på hende og bøjede hovedet

Hun så lidt undrende om på ham "altså det dig og din kæreste havde sammen? eller os to?" spurgte hun dog kunne hun ikke se hvad de havde sammen da hun jo lige havde mødt ham, dog var der jo nået som havde fået hende til at undersøge hvad der var galt med ham "du skal ikke skamme dig" sagde hun og lag sit hoved mod hans arm, mens hun mærkede trætheden begynde at komme

"eller ikke hvad vi havde sammen men det vi kunne have startet sammen. har jeg måske ikke ødelagt det " spurgte sor og lagde armen om hende og skammede sig dog alligevellet over hvad han havde gjort sorry det blev lidt kort XD

Hun så bare stille op på ham og stoppede hurtigt op og gik hen foran ham "måske går det lidt for hurtigt.. jeg mener, at jeg synes at vi skal lære hinanden bedre at kende først inden vi går videre" sagde hun og håbede at han ville forstå det, da hun jo godt kunne lide ham og ville ikke sige at det var ødelagt. da hun jo stadig kunne lide ham og håbede bare at han ville forstå at hun gerne ville tage et skridt af gangen

"enig" sagde sor og gav hende et kærligt kram og gik da videre og tænkte *det er nok også bedst vi tager det lidt langsomt... men nøjj hvor er hun sød* sor rødmede lit og han kiggede ned på hende og rødmede igen ved øjen kontakt

Hun krammede ham bare tilbage og var glad for at han forstod hende, selv om hun virkelig kunne mærke at han var nået særligt og virkelig ikke kunne forstå at nogen ville være ham utro. hun fik øje på den lyserøde farve på hans kinder og kunne ikke andet end at smile "hvor ser du sød ud når du rødmer" røg der ud af hendes mund