På vej hjem.

Dag og Dato: onsdag d. 28 juli.
Vejr: Stille og lidt køligt.
Tid: 20:00 ca.
Omgivelser: Tomt.

Austin gik ned gennem gaden, på vej hjem til sin lejlighed. Han bar sit kamera om halsen og havde en sort læderjakke på for at holde varmen. Han rodet sig kort i sin snart ret lange manke. Han sukkede stille og gik i et rask tempo. Han var ikke meget for at gå rundt udenfor sent om aftnen. For han havde ikke helt glemt at der fandtes vampyrer og han vidste at de kun kom frem når det var mørkt.

Tøj: Sorte skinny jeans, mørkerød tank top, sort tørklæde om halsen, combat boots, sin sorte uldhue, læderhalsbånd og sort fingerløse læderhandsker.



Pierce sad lænet op af en lygtepæl og stirrede op på stjernerne, han havde ingen steder at gå hen så han sad bare og fordrev tiden indtil det blev tid til at finde en random bænk at sove på. Han sukkede stille og lagde sine arme om sig selv. Hans øjne betragtede månen og stjernerne som hang på himmelen. Han lænede hovedet tilbage mod den kolde lygtepæl og lukkede så sine øjne i. Han lyttede dog godt efter da han ikke ville overfaldes eller noget.

Austin bemærkede en skikkelse længere fremme. Han tænkte lidt og havde ikke i sinde at stoppe ved personen. Men da han kom tættere på, synes han pludseligt drengen mindede om sig selv. Han stoppede op lidt fra drengen * Et godt billede* tænkte han og tog kameraet op til øjet og tog et billede af ham også selvom drengen nok ville bemærke blitzen.

Pierce hev sin hue længere ned over hans øre og han holdte stadig om sig selv mens han betragtede stjernerne. Han hørte skridt komme ned af gågaden og ud af øjenkrogen så han en dreng omkring hans alder komme gående ned af gaden. Han sukkede stille og så igen op på månen og stjernerne. Dog fik han et chok da blitzen skød mod hans øjne. Han så over på drengen og lagde hovedet på skrå, han anede ikke hvorfor nogen dog ville tage billeder af ham? "Hvorfor tog du et billede af mig?" Hans stemme var lav og silkeblød.

Austin gik lidt tættere på og lod kameraet falde på plads igen "Det var et godt billede" sagde han så i et lille smil og betragtede drengen lidt "Hvorfor sidder du her alene?" spurgte han så og prøvede ikke at virke for påtrængende. Han kørte hånden gennem sit hår endnu en gang og smilede imødekommende. Han overvejede lidt drengen synspunkt på det her og tænkte at hvis drengen virkede afvisende, måtte han nok gå, det gik ikke at drengen troede han var ude på noget eller var komplet sindsyg(som han en gang havde været).

Pierce så på ham og rejste sig så langsomt op, han var lille og spinkel og virkede alt for tynd til at det var sundt for ham. Han trak stille på skulderne, han anede ikke hvad et godt eller dårligt billede var. Han bed sig i smule i læben "Jeg er over det hele alene fordi jeg er hjemløs, ligenu venter jeg bare på at jeg skal finde en random bænk og overnatte på. Han lagde hånden mod sit tørklæde som han greb en smule fat i. Han havde det ikke godt med at sove på gaden eftersom det altid endte med han blev overfaldet af en sulten vampyr men det var der ikke noget at gøre ved.

//Skal lige i bad, det kommer nok til at tage tid ^^'//

Austin fik et sug i maven ved tanken, det mindede ham alt for meget om ham selv, han havde selv boet på gaden "Vil du sove hos mig?" spurgte han så "Jeg ved godt det lyder lidt mærkeligt .. Men jeg ved hvordan det er bo på gaden" sagde han så og smilede svagt "Jeg bor alene så lidt selskab gør mig ikke noget" sagde han så og klødede sig kort i nakken. Han vidste ikke om drengen også var blevet bidt, men havde en bagtanke "I øvrigt .. Mit navn er Austin" sagde han så og rakte ham hånden.

Pierce stod bare og så på den fremmede uden at gøre noget. Han havde det svært med at stole på fremmede efter alt det han havde været igennem. Han stivnede bare og stod og stirrede på Austin som om han prøvede at gennemskue om det var en skummel bagtanke ved det han sagde men indtil videre fandt han ikke noget. Han bed sig svagt i læben og nikkede så stille "Hvis det ikke er til for meget besvær vil jeg gerne" Han strammede grebet om sit halstørklæde og stirrede bare på Austin. "Pierce" Hans stemme var svag og blød stadig. Han så forsigtigt på hans hånd som han stille tog og gav den en klem før han slap igen.

Austin kunne godt se drengens usikkerhed, men kendte det fra sig selv. Han så lidt på hans tørklæde og kunne godt gennemskue det. Jo han havde været i kontakt med vampyrer "Du vil ikke være til besvær .." sagde han så i et lille smil "Men lad os hellere gå .. " sagde han så og kiggede lidt ned af gaden *Inden der sker et eller andet* tænkte han "Følg med " sagde han så og begyndte at gå.

Pierce så på ham og prøvede stadig at gennemskue om han havde en bagtanke. Hans tynde men dog elegante hånd holdte stramt om tørklædet og han var klar til at stikke af hvis det skulle være. "Er du sikker?" Han lagde hovedet på skrå og så Austin i øjnene og lod sig selv slappe en smule mere af. Han lod sine hænder glide ned langs hans side. "Okay" Han fulgte efter ham og så rundt omkring. Han anede ikke hvad han skulle forvente, om han ville blive overfaldet eller om han faktisk kunne stole på den fremmede.

Austin så lidt om på ham og kunne nærmest mærke drengens nervøsitet. Han stoppede kort tid efter ved en lejlighedsblok og tastede koden og åbnede døren. Han holdte døren for ham med et smil og sørgede for at udgive en venlig aura så drengen ikke blev bange. For han ville helst ikke efterlade drengen på gaden med en stor chance for at blive bidt. Hvem ved måske kom en fyr som Demetri forbi? og han ville helst ikke lade drengen få samme grimme ar som ham selv.

Pierce så ned på sine fødder og fulgte efter den fremmede. Han havde på fornemmelsen at han ikke ville gøre ham fortræd så han slappede mere og mere af omkring ham. Han så op og stoppede bag drengen før han gik ind "Tak" Han så på ham og gav ham et svagt smil. Han var vant til at sove på gaden men han brød sig ikke om det da han altid endte i problemer og især involveret med en pseron som han aldrig ønskede at se igen men det skete altid alligevel.

Austin lukkede døren bag dem og gik op af trappen, men stoppede allerede ved første etage. Han fumlede lidt efter sine nøgler, men da han fandt dem satte han nøglen i døren og åbnede. Han gik ind og lod døren stå åben så han kunne gå med ind. Lejligheden var lys, rydelig med lidt rod i hjørnerne og et par papkasser, da han næsten lige var flyttet ind. Han smed skoende og jakken i gangen og afslørede en hvid t-shirt.

Pierce så rundt i opgangen og så så kort efter Austin før han fulgte efter ham op af trapperne. Han stoppede stille bag ham og lod sit blik glide op. Han kunne mærke et sug i maven da han hadede at kigge op mod høje ting. Han så så på Austin og fulgte efter ham. Han lukkede forsigtigt døren efter sig "Skal jeg låse døren?" Han tog forsigtigt sine støvler af og hans små fødder kom til syne. Det var tydeligt at hans sko var for store. Han så sig stille omkring og smilede svagt. Det var dejligt der var så varmt herinde i forhold til ude på gaden.

Austin så om på ham "Ja, gør hellere det" sagde han og gik ind i køkkenet "Har du lyst til noget?" spurgte han så og åbnede køleskabet. Han lavede en skæv grimasse med munden da der ikke var så meget andet end noget Cola, Lidt mælk og noget pålæg og æg. Han lukkede køleskabet "Har noget Cola hvis det er ?" sagde han så og synes det var det bedste han kunne byde på.

Han så forsigtigt op på Austin og nikkede så stille. Han vendte sig mod døren og låste den så stille. Han så hen mod der hvor han forsavndt hen og gik stille hen og stillede sig i dærkarmen og lagde hovedet på skrå hvorefter han rystede på hovedet "Ellers tak" Han var alt for tynd til det kunne være godt men han ville ikke have noget da hans krop jo så ville kræve det og det kunne han ikke give den. Noget hår faldt ned foran hans øjne og han strøg det hurtigt ud af sine øjne.

Austin så lidt på hans krop, spinkel og alt for tynd "Jeg tror også det er bedre du for noget at spise" sagde han så og så på ham "Jeg ringer efter en Pizza" sagde han så og var fast besluttet på at det ikke gik at drengen sultede. Han trak sin mobil op af lommen og skulle til at ringe. Han spiste ikke særligt meget selv, men spiste i det mindste, han vidste at det bare endte med at drengen fik anoraksi.

Pierce så på ham og så så ned. Han bed sig i læben til det punkt det faktisk begyndte at bløde men han var ret ligeglad med det. Hans blik fløj op på Austin og han rystede på hovedet "N-Nej.." Han fulgte ham med sine øjne og så bare på mobilen før han så op på Austin. Han gik hen og lagde hånden mod sin mobil. "Jeg skal ikke have noget at spise fordi min krop kræver så bare mad og jeg kan ikke få mad" Han slap så hans hånd som han havde holdt om, altså den hånd hvor han havde holdt mobilen.

Austin så på ham "Du kan få mad af mig .." sagde han så og så ham i øjnene. Han smilede ikke, da han mente det her helt alvorligt "Tro mig, det går ikke du sulter dig selv, du ender med at dø .. " sagde han så og tog mobilen til sig "Desuden .. hvis du bliver ved med at blive bidt .. mister du blod og har endnu mere brug for mad" sagde han så helt alvorligt og så på hans tørklæde. Han gned sin hånd mod sin hals så nogle af arene kunne ses "Jeg ved hvordan det er .."

Pierce så på ham og bed sig i læben. Han hadede at være til besvær for folk. Han rystede så på hovedet og så op på Austin "Jeg il ikke være til besvær" Han så væk og sagde ikke noget. Han kendte godt til konsekvenserne men der var alligevel ikke nogen som ville savne ham. Han stivnede fuldstændig og så op på Austin. Han trak sig en smule væk fra ham og brød sig bestemt ikke om at han vidste så meget. Han så ned og ville bare ud og det skulle være nu. Han vendte om og gik så ud i gangen hvor han begyndte at tage sine støvler på.

Austin lukkede kort øjnene og fulgte derefter efter ham ud i gangen "Pierce, vil du ikke nok blive her, jeg ved godt jeg er fremmed " sagde han så og sukkede "Men at se en der er ved at gå igennem det jeg har været igennem, piner mig" sagde han så "Du aner ikke hvad du roder dig ud i .." sagde han bedende "Bare bliv i nat i det mindste ..." sagde han så i håb om at Pierce ville blive.

Pierce fik lukket sine støvler, han så op på Austin da han kom ud i gangen. Han sad selv nede på gulvet men stille kom han på benene. Hans blik gled væk fra Austin og han stod bare uden at sige noget. Han bed sig i læben og så op på Austin, han anede ikke hvad han skulle gøre men han vidste godt hvad han rodede sig ud i. "Jeg ved godt jeg eventuelt kommer til at dø af det men er er alligevel ingen som komme til at savne mig" Han så op på ham og sukkede så før han lod sit blik falde. Han vidste ikke om Austin ville stoppe ham men inderst inde ønskede han bare han ville give ham et kram og bede ham om at blive, det var det eneste som kunne få ham til at skifte sin mening. Han vendte sig mod døren og låste den op før han åbnede den og forsvandt ud af den.

Austin lyttede til hvad han sagde og mærkede et smertende tryk i brystet da han forsvandt ud af døren. Han stod kort og vidste ikke om han skulle følge efter. Han knugede så hænderne og forsvandt ud af døren efter ham "Pierce!" sagde han så og vidste at dø ikke var det eneste der kunne ske, noget meget værrer. Han kunne ende med at blive psykisk syg og få angst anfald som ham selv. Han kunne ende med at få hallucioner og voldsomme selvmords tanker.

Pierce kom hurtigt ned af trapperne og så kort tilbage mod Austins lejlighed før han så frem igen. Han gik hen og åbnede døren ud til. Han stod bare og stirrede ud før han sukkede og tog så en dyb indåning. Sådan var hans liv og det så ikke ud til at skulle ændre sig snart. Han hørte Austin kalde på ham og han så så tilbage mod Austin. Han stod halvt ude af døren og så tilbage på ham. Hans hovede gled så det nu lå på skrå og han så forvirret på manden som stod ude foran hans lejelighed "Ja?"

Austin gik ned til ham og anede ikke hvad han skulle gøre. Han tænkte hurtigt og tog fat i Pierce, han trak ham indtil sig og gav ham et betryggende kram "Vil du ikke nok .. blive" sagde han så og håbede ikke at han blev skræmt over at han krammede ham "Jeg ved at jeg er fremmede og vi ikke kender hinanden, men jeg er bekymret for dig" sagde han så og lukkede kort øjnene.