på vej hjem....

Sted. Den Triste Skov
Vejr. Det er koldt og regner lidt
Tid. 02.32
Omkring. No one
Dag. IRL
Dato. IRL
Påklædning. En hvid sommerkjole som går til knæet, sorte ballerina sko og armbånd.

Roses skridt kunne lavmælt høres i skovbunden. Hun havde haft taget en genvej hjem gennem skoven, men fortrød det nu, og sukkede over sin dumhed. Hun vidste udemærket godt at dette ikke var et særlig godt sted at være, men nu var det for sent. Hun strøg en hånd gennem sit hår og lod sit blik gå søgende rundt. Der var heldigvis ingen følelser af en tilstedeværelse, hvilket hun var taknemmelig for. Hun åndede lettet op og begav sig videre hen af en smal skovsti.

Zean stoppede op mellem træerne og kiggede op mod den mørke himmel.
En svag regn besvarede hans blik, samt, selvfølgelig mørke, stjernerne gemte sig bag regnskyerne.
Han havde sine sorte bukser på, en sort T-shirt og sorte sko.
Så han var lidt svær at se i mørket, men han var, ikke på jagt, men bare for at kigge.
Skoven var kendt for at være farlig, man kunne aldrig vide sig sikker og man kunne altid forvente et angreb...Altså en skov lige efter hans hoved og derfor var det selvfølgelig klart han ikke holdt sig væk.
Men lige nu virkede skoven bare mere tom og kedelig...

Rose kunne svagt mærke en persons tilstedeværelse og vidste ikke om hun skulle være på vagt. Hun grublede lidt over det, men ville ikke til at blive overbeskyttende og ville heller ikke hidse sig selv op. Måske var det bare et menneske som havde været så dum at våge sig ud i skoven. Men det kunne hun jo være ligeglad med, så derfor lod hun sine fødder føre sig længere fremad, men kunne dog ikke lade vær med at koncentrere sig om hvor tæt vedkommende var og om personen kom tættere eller længere væk fra hende...

En svag vind bragt en duft med sig, en der mindede ham om engle.
Han så den vej han havde opfanget duften og kunne svagt mærke en sjæl der gik rundt et eller andet sted.
Han vidste ikke helt om han skulle opsøge personen.
Men han var nysgerrig og kede sig.
Han tænkte ikke over det særlig længe før han gik af sted den vej personen var.
Om personen ville slås vidste han ikke, hvilken race havde han kun en svag duft at dømme på.
Men han håbede det ville blive sjovt.

Rose stoppede langsomt op da hun kunne mærke at vedkommende kom tættere på hende, og hun turde næsten ikke at gå videre. Hendes blik gik rundt på hendes omgivelser og kunne ikke mærke noget godt ved denne person og vidste ikke helt om hun allerede skulle gå i forsvarsposition eller om hun bare skulle slappe af og flygte. Det kunne jo selføli godt være at denne person ikke ville slås, så hun bevarede sig rolig i lidt tid endnu..

Han trådte ud på en lille skovsti.
Han så sig til begge sider og gik så ned af stien til han kunne se den mørke silhuet af en eller anden.
Da han var gået lidt tættere på stoppede han op og kiggede lidt på personen foran sig.
"Hej!" sagde han så endelig, og lidt højt så han var sikker på personen hørte ham.
"Hvem er du?"