Axels place.. (Sian)

Dag + dato: Irl.
Tid: 23:11
Vejret: tørt, dog blæsevejr.
Sted: Axels hus :3

Axel gabte, og strakte sin lange krop. Han gav et lille suk fra sig, før han gik ud af soveværelset og ind i sin stue. Han smed sig i sin sofa, og tændte for fjernsynet. Han havde tilbragt sin dag indenfor, og havde ikke haft særlig meget lyst til at gå ud i den seneste tid. Han trak sine ben op til sig, og slog over på tv avisen. Hans ansigt fortrak sig, i nogle grimasser ved nogle voldsomme ulykker. Mordene var ikke noget nyt, specielt ikke i Werclare. Han lænede sig tilbage og lukkede sine øjne, og gabte igen. Han slukkede ikke, lyttede istedet til de mange ting der skete over det hele. Han tog en dyb indånding, ville et eller andet sted ønske at han kunne sove så han ikke behøvede sidde der og tænke så meget.

Sian der havde været tvunget til at tage på en ondsvag badeferie og nu endelig var kommet hjem, ville besøge Axel da hun ikke havde kunne tænke på andre end ham. Hun kom iført en sort hættetrøje med et billede af hendes ynglinds band, da det var lidt køligt, et par rødestrammebukser og håret sat op i en hestehale med et par tottere fremme. Hun stilte sig ved hoveddøren med en pakke som var fint pakket ind i noget hvidt glans papir med en blå silkesløjfe om. Hun bankede stille på døren og ventede.

Axels perfekte hørelse hørte hende allerede før hun var ved hoveddøren, og var nede ved den, og lukkede op da hun skulle til at banke på. Et smil tonede frem på hans blege læber da han så hvem det var. Han lukkede langsomt døren helt op. "Jamen hvem har vi her?.. og hvad vil du så prøve at sælge mig?" spurgte han drillende, og lænede sin skulder mod dørkarmen. Det føltedes godt at se hende igen, og han måtte holde sig meget tilbage for ikke at gribe fat i hende, og bare trække hende med ind i huset.

Sian smilede bredt da hun så ham og kunne selv ikke holde sig tilbage og sprang derfor i favnen på ham "Jeg har savnet dig!" sagde hun og blev helt glad nu hvor hun endelig var sammen med ham igen. Hun snusede ind og sukkede mildt af hans dejlige duft og knugede sig blidt indtil ham "Jeg har en gave til dig .." sagde hun så med ansigtet mod hans bryst og armene om hans hals.

Axel grinede lidt af hendes overfald, og lagde armene om hende og trak hende op i sin favn, og trykkede et blidt kys mod hendes hår "ikke så meget som jeg har savnet dig" hviskede han, og nød varmen der strømmede fra hende. Han placerede sin arm under hendes mås, og så overrasket på hende "en gave? Aj det skulle du ikke.." grinede han, og lukkede døren bag sig og gik ind op i stuen med hende. Hallen var ikke noget sted at stå med gensynsglæde. Han satte hende ned oppe i stuen, og kyssede hendes pande.

Sian smilede "Vel skulle jeg så" sagde hun så og rakte ham gaven "Pak den op" sagde hun så og havde glædet sig til at give ham den også selvom det ikke var noget overdrevet specielt. Hun havde godt nok brugt de fleste af de penge hun havde taget med på den. Men hun havde heller ikke særligt mange penge fordi hun jo boede hos sine forældre uden et arbejde. Hun havde været i Nepal så det var en gave langvejs fra.

Axel tog imod pakken "Så.. hvor kom i så hen?" spurgte han, og åbnede den, med tålmodige bevægelser. Han fik endelig papiret af og så lidt på den. "Interessant..?" mumlede han og studerede den med sine øjne. Han havde egentlig aldrig tænkt på at rejse selv, så skulle det i hverfald være til fods, for menneskens fly var alt for langsomme. "Tak.." sagde han smilende, og kyssede hendes pande. Hun duftede præcist lige så godt som hun plejede, hvilket fouroligede ham lidt for han havde ikke 'spist' den dag.

Sian smilede og viste ham sit håndled "Jeg har et magentil i rødt" sagde hun så og viste ham sit armbånd som var flettet og havde en lille glasperle foran. Som var fuldstændigt magen til hans, hans var bare blåt "Det er et lykke armbånd" sagde hun så "Vi var i Nepal" sagde hun så for at svare på det spørgsmål han spurgte inden hun begyndte at plapre. Hun vidste godt det ikke var noget specielt og var en typisk gave, men damen bag disken havde fortalt hende at det holdte alt ondt væk og at det ville bringe lykke til den der bar det.

Axel så på armbåndet og vendte det mellem sine hænder "det er fint.. lykkearmbånd siger du?" grinede han, og viftede lidt med det "du er sikker på det ikke er sådan et til at fordrive sådan nogen som mig med ikke?" sagde han drillende, og trak det langsomt på mens han så på hende. "Nepal..? Med bjerggeder, og yetier og sådan noget? Bjerge?" spurgte han lidt skeptisk. Pludselig skiftede hans ansigt farve fra hvid til hvidere "av av av av av!!" sagde han og hev hurtigt armbåndet af og smed det i sofaen og stirrede på det som var det levende. "Helt præcist.. hvad beskytter det imod? Onde drømme, eller noget lidt mere ondt?" spurgte han, og strøg lidt af sit pandehår væk fra sine meget lyseblå øjne, og holdt om sit håndled der havde fået en rød brændemærke-agtigt ring.

Sian så forskrækket på ham og så hen på armbåndet og derefter ned på sit eget. Hun var tavs og hendes hjerne knagede nærmest så meget som hun tænkte. Hun havde ikke kunne forstå alt hvad damen sagde om armbåndende "Da-Damen sagde bare at det holdte ondt væk og det gav lykke .. resten .. forstod jeg ikke" sagde hun så og blev trist, hendes gave var et fiasko. Hun havde købt noget der skulle holde vampyrer væk, til en vampyr. Hun tog sit eget armbånd af og smed det hen ved siden af det andet "Undskyld .. jeg skulle aldrig havde købt den dumme gave" sagde hun trist.

Axel gned sit håndled, indtil hans hud igen var hvid som sne. Han knækkede kort med sin nakke og så på hende "holdt det onde væk huh..?" mumlede han sarkastisk for sig selv, men kunne ikke lade være med at grine lidt af det. Han så på hende og så det lidt triste udtryk i hendes ansigt "nej du må ikke blive ked af det.." sagde han hurtigt, og lagde armene om hende, og trak hende ind til sig. "Du skal ikke undskylde, det var en virkelig sød gave.. du vidste jo ikke at jeg var.. ond" mumlede han, lidt eftertænksomt for han var jo ikke ond.. i hvertfald ikke ond ligenu. Hendes duft gik lige ind, og han måtte ligge hovedet lidt tilbage for ikke at have duften lige i næsen. Han kærtegnede hendes ryg "er du ikke træt efter turen?" spurgte han så, for han måtte have en undskyldning for at gå ud for at få noget at spise.

Sian knugede sig lidt indtil ham da han lagde armene om hende "Nej, jeg sov hele vejen herned" sagde hun så og lukkede kort øjnene. Hun kunne se armbåndene og sukkede *Jeg burde havde vist det ..* tænkte hun og så så op på ham "Den gang .. Du var menneske .." begyndte hun så "Vidste du så noget om vampyrer?" spurgte hun så tænksomt og tænkte at det faktisk var underligt at hun endnu ikke var flippet over det med vampyrer, Eller også var det nok bare ikke gået helt op for hende endnu.

Axel bed sig lidt i læben "mmm.. okay" sagde han stille, og nussede hende blidt ned af ryggen. Han skævede lidt til armbåndene, måske kunne han klistre det op på væggen over sin seng? Hvem vidste om det kunne holde onde drømme væk? Han lyttede igen da Sian snakkede "nej, det vidste jeg først bagefter" sagde han stille. Han havde altid troet at sådan noget var noget vås som var opdigtet af præster og galninge, for at skræmme folk. Han snuste stille igen, og mærkede sine øjne gå fra blå til hvide "Sian.. jeg øhm.." mumlede han fraværende, og trykkede et kys mod hendes hår, og bevægede langsomt de små kys ned mod hendes hals. Indeni tonede en lille stemme langsomt bort, en stemme der forsøgte at tale ham fra det.

Sian lukkede øjnene og antog det ikke som noget farligt, hun blottede sin hals for at der kunne være mere plads. Hun holdte stadig om ham og tænkte kun over hvorfor han pludseligt blev så intens. Hun havde ikke en gang selv lagt op til noget. Hun nød kyssende og havde selvfølgeligt ikke lagt mærke til at hans øjnfarve ikke var blå længere. Desuden huskede hun ikke den nat hun blev bidt særligt tydeligt da hun jo sov da hun blev bidt og hun derfor ikke havde mærket det særligt tydeligt til at starte med.

Axel fortsatte de små kys ned på hendes hals, og mærkede at der blev mere plads ved hendes hals. Han lod blidt sin tungespids glide op over hendes hals, og undertrykkede stemmen i sit hoved. Han blottede langsomt sine hjørnetænder, og strammede let grebet om hende. Han trykkede et enkelt kys mod hendes hals før han bed hende. Det varme blod på hans tunge fik ham kun til at stramme grevet om hende endnu mere. Først et par minutter efter opdagede han hvad det egentlig var han lavede. Han slap hurtigt biddet og så på hende "undsk.. undskyld er du okay?"

Sian mærkede hvordan han strammede grebet og opdagede først nu hvad han havde gang i, men nåede ikke at sige eller reagere før hans tænder var i hendes hals "Nrrg" var det enste hun lige kunne få ud af munden, før hun faktisk begyndte at kunne lide det. Men så stoppede han og slap hende "Nej .. Vil .. Vil du ikke nok bide mig igen?" spurgte hun så og havde helt glemt hvor godt det føltes.

Axel slap taget i hende og så bekymret på hendes hals *for helvede! Jeg må altså lære at styre mig..* tænkte han med ægerlse. Han tørte lidt af blodet væk med sine fingerspidser. Han stirrede lidt på hende da hun bad ham bide hende igen "er du sindssyg..? Er du klar over at jeg kan tage livet af dig?" spurgte han, og så kort på blodet på sine fingre, og rystede på hovedet "jeg sværgede at jeg ikke ville bide dig igen og så gør jeg det.." hviskede han irriteret, og sukkede så. "Er du okay? Fik jeg drukket for meget?" mumlede han, og håbede at spørgsmålet fra før bare var bare var en joke.

Sian rystede på sit hoved og gik tættere på ham "Jeg er okay, Du drak ikke for meget" sagde hun så og lagde hænderne på hans bryst "Jamen, Jeg vil gerne have du bider mig .. d-det er dejligt" sagde hun så og fjernede sit hår der var faldet ned over hendes hals "Hvis du ikke vil bide, vil du så ikke nok slikke resten af blodet væk?" spurgte hun så.

Axel så på hende "godt.." mumlede han lettet, og så på hendes hænder på hans brystkasse. "Dejligt..?" gentog han uforstående, og forstod det på ingen måde. Han så på hendes hals, det var enormt lokkende. Han rystede på hovedet "jeg kan ikke, jeg vil ikke skade dig forstå det nu.." sagde han bestemt, og lagde hænderne om hendes håndled.

Sian så på hans hænder "Okay.." sukkede hun så "Jeg forstår dig .." sagde hun så, selvom hun lige nu bare ville have ham til at bide hende, det var faktisk næsten helt sindsygt. Hun trak sine hænder til sig og tænkte. Hun gik ud fra stuen og ud i køkkenet. Hun åbnede skuffen til bestikkende og kiggede lidt. Hun fandt en skarp kniv og tænkte lidt *Nej .. Måske .. Nej* tænkte hun og lagde kniven fra sig. Men så alligevel, hvis han ikke gad bide hende, så måtte hun tvinge ham. Hendes krop nærmest hungrede efter at mærke følelsen. Hun tog kniven op til halsen og snittede, hun kneb øjnene sammen i smerte. Men kunne mærke blodet piple frem fra riften og begynde at rende ned af hendes hals.

Axel så efter hende, og blev stående en smule rådvild midt i stuen. Han havde stadig blod på fingrene, og han så på det med sine hvide øjne som stadig ikke var gået væk. Han sukkede stille og lod hånden falde ned langs hans side. Lugten af blod, frisk blod, Sians blod nåede hans næsebor og rev ham ud og tankerne. Han var ude i køkkenet med det samme og tog kniven fra hende "hvad laver du?!" spurgte han åndeløst, og smed kniven fra sig i vasken, og så på blodet der løb ned af hendes hals, og ned på hendes trøje. "For helvede.." hviskede han irriteret og overvejede om han bandede for meget, han forsøgte at tørre det af med sin hånd og så sig om efter noget bedre. Blodtrangen rev i ham, så han troede det ville flå ham i stykker. Han strøg sig kort over munden, og stivnede. Han havde jo blod på hænderne. Han slikkede det af, langsomt, næsten som om han tænkte over smagen. Han greb hendes håndled og skubbede hende op af væggen. Han slikkede blodet af "du er ikke rigtig klog.." hviskede han, og strejfede kort hendes øre med læberne, før han bed hende.

Sian så tavst på ham med et usikkert åndedræt og vidste ikke hvad hun skulle gøre, det gjore ondt og sveg, hun fik dog tvunget "Bid mig nu bare inden .." men mere noget hun ikke at sige før han var henne ved hende og havde skubbet hende op af væggen. Hun så på ham med desperate øjne, men lukkede så øjnene i et svagt støn da han bed hende. hun krummede sine tær og måtte bare have ham. Hun hev sin ene hånd fri og lagde den i hans hår, hun havde ikke længere ondt nu da han endelig havde bidt hende.

Axel slap langsomt hendes håndled, og lod sine hænder glide ned over hendes sider, og ned på hendes lår. Han tog blidt fat om hendes lår, og løftede hende op af væggen, stadig med tænderne dybt i hendes hud. De så sikkert herrens ud med alt det blod over det hele. En svag dyrisk snerren fra hans hals trængte sig en smule op, men det var ikke noget han selv lagde mærke til. Han slap ikke biddet, men lod lidt af alt det blod der løb, løbe ned af hans hage. Han fornemmede hendes hånd i sit hår, og trykkede hende op af væggen.

Sian lod den anden hånd tage fat i hans trøje og bed sig hårdt i læben. Hun mærkede sit eget blod løbe ned af halsen og ned mellem kavalergangen og ned af ryggen "Åh Ah Axel!" stønnede hun og tog blidt fat om noget af hans hår. Hun tog sin anden hånd ned til hans bukser med rystende hænder. Hun knappede hans bukseknap op med en hånd og lynede ned.

Axel hørte ikke sine egne tanker for bruset i hans øre var for højt, han kunne ikke koncentrere sig, og alligevel følte han sig mere koncentreret end nogensinde. Han hørte dog godt hendes støn, og vidste allerede på forhånd at erektionen havde været der et par minutter. Han lod sin ene hånd glide op, og løftede let i hendes trøje, før han slap biddet, med et lille 'ah' og trak den af hende. Han holdt hende, stadig op af væggen, om det var med den ene hånd eller med begge gjorde ikke rigtig nogen forskel. Han kyssede hendes blodige hals ned til hendes skulder, og bed hende blidt uden at bide hul selvom han havde lyst. Han kyssede hende, og tænkte ikke over at han stadig havde blod om munden og sikkert også smagte af det.