Udsgangen til H&M? //Åbent for alle//

Dato : 3. September
Årstid : Efterår
Dag : lørdag
Vejr : aner det ikke, er indenfor
Sted : H&M
Tid : 15:03
Omgivelser : Mennesker, tøj og stativer

Lauredyn stod utålmodigt i kø til kasse, hun skulle bare lige ind i butikken for at finde en gave til sin søster, men hun havde glemt hvor stor butikken var, og nu kunne hun ikke finde ud igen, men det hjalp jo heller ikke ligefrem med alle de mennesker som stod i vejen for hende, de kunne da i det mindste flytte sig lidt når de så hun prøvede at masse sig forbi dem?

//Jeg bider altså ikke! xP//

//Jeg er altså ikke farlig... Kun lidt//

//Elsker at du simpelthen begyndte at snakke med dig selv x'D jeg vil gerne emne :D//

Theo så på sit ur, og trippede lidt. Han havde for en gangs skyld fundet noget tøj. Alt andet tøj blev som regel svinet til når han havde været oppe og slås eller spist eller sådan noget. Han sukkede lavmældt og kiggede på den enorme kø. Det kunne godt få ham irriteret, og han sænkede de røde øjne mod gulvet. Pigen foran ham havde så lyst hår at det nærmest genspejlede lyset så han var mere eller mindre tvunget til at se væk. Han mente at hun sikkert var engel eller noget, de plejede at have en hvis glans over dem.

//Juhuuu! endelig en som vil skrive! xD//

Lauredyn blev mere og mere stresset, jo mere hun prøvede at slappe af, og så endnu en gang rundt efter et af de der grønne "exit" skilte, men kunne ikke se noget for alle menenskerne og de høje tøjstativer.
Som om at det ikke var nok hun var blevet væk i en tøj butik, så skulle hun også mindes om hvor lav hun var i forhold til sin alder. Hendes øjne fangede en eller anden hun ikke ikke kendte, men kun et øjeblik, så vente hun sig mod køen igen.

//x'D//

Theo var allerede begyndt at miste besindelsen. Langsomt foldede dyret i hans mave sig ud og hvæsede af forsamlingen. Selvfølgelig kun i hans hoved, men alligevel. En svag knurren kæmpede sig vej op gennem hans hals, og han gik ud af køen og op til kassen. Så smækkede han en et seddelbundt ned i bordet og vendte om med ordene "behold resten.." og så gik han mod udgangen. Han kunne mærke folks blik i nakken, men han ville da skide på om de var utilfredse, han gjorde hvad han ville. Han gad ikke stå i tre timer i en eller anden ligegyldig kø, desuden skulle han ud og køre og havde ikke tid til idioti som det der.

Lauredyn undreds lidt over den mærkelige opførsel, men smuttede ud af køen og halv løb efter ham i kampen mod mængden af menensker, som nægtede at flytte sig.
Hun håbede på at han var på vej ud, og at han ikke ville bemærke hendes forsøg på at følge efter ham.

Theo lagde ikke mærke til pigen med det selvlysende hår fulgte efter, han skubbede bare sin skulder mod den nærmeste dør og fik den op med en hidsig bemærkning. Han svang posen over skulderen mens han gik, og styrede ud af centeret. Den menneskelige overflod var ikke noget han var helt vild med, så han ville helst gerne ud derfra med det samme.

Lauredyn kom med et lille undertrygt sejrs råb da hun endelig kom ud af butikken, men når nu hun allerede var igang med at følge efter ham den sære fremmede kunne hun jo lige så godt blive ved, men hun var kommet et sykke bagefter takket værret alle de mennesker, så hun måtte sætte farten op for at kunne indhente ham igen. Hun sig dog stadig en meter til to bag ham.

Theo strøg irriteret noget af det lange pandehår væk fra sine øjne. Han havde været temmelig pirrelig på det sidste. Irriteret. Han hørte nogen råbe bag sig, men der var så mange der råbte idet store center så han lagde ikke særlig meget i det. Et eller andet sted havde han følelsen af at blive iagttaget, og hans allerede temmelig hidsige humør bød ham ikke flere irritationer uden at han ville gå amok. Han tog en dyb indånding og forsøgte at tælle baglæns ned fra ti for at berolige sig selv, i mellemtiden standsede han ved parkerings kælderen for at finde sine nøgler. Noget lyst fangede hans øje ud af øjenkrogen og han vendte sig halvt om og fik øje på pigen han havde stået bag ved i H&M. Hun så ud til at være afventende så han lagde hovedet på skrå, og så på hendes ansigt uden at se hende i øjnene "Ja?"