Regn på legepladsen-

Dag:iRL
Dato:irl
Omgivelser:legepladsen
vejr:det regner
Tid:18.59
Årstid:sensommer

Demetri sad på bordet hvor folk om dagen normalt sad og spiste deres mad sammen med deres hår, det regnede og har snart styrted ned i 3
lange dage, hele Demetris krop var fugtig og kold, men hvis man rørte ham ville vandet nærmest føles som is.
Hans ellers så strittende hår sad ned foran hans øjne og plastede bare
hængende ned af hans hoved.
Hans øjne var forblandtede på den regnorm som havde våget sig over jorden den var lige så ubetydelig som alle andre var for Demetri.

Rose kom langsomt gående mod legepladsen og havde sit blik ned i jorden. Det havde været noget tid siden hun sidst havde begivet sig hen til det sted og havde haft lyst til at gå derover da det jo regnede og der sikkert ikke var nogen mennesker derhenne i sår'n et vejr. Hendes kjole var næsten gennemblødt da hun kom derover og gik automatisk over mod gyngerne. Hun havde ikke rigtigt lagt mærke til at der faktisk var nogen ved legepladsen og havde ikke opdaget at denne person var Demetri..

// Havde lige lyst til at droppe ind og irritere dig ;) xDD //

//du irretere mig bestemt ikke har faktisk savnet møgungenen i mit liv//

Demetri stirred bare på Rose som gik forbi ham uden at havde lagt mærke til at der overhoved havde været nogen i hendes nærhed.

// Damn it! Well.. Det vil komme på et tidspunkt.. xD Aaaw.. Selføli har du da savnet mig! ;) //

Rose satte sig den ene gynge og opdagede først nu at der var en følelse af ens tilstedeværelse. Hendes blik gik langsomt rundt i regnen og hun fik hurtigt øje på en person som sad ikke så langt væk fra hende. Hun kunne med det samme genkende personen.. Demetri. Hun sank en klump og vidste ikke helt hvordan hans humør var. Hun håbede på at han var i et godt humør.

Demetri stirred stift på Rose, og så hende direkte ind i øjnene, der var ikke rigtig nogen følse i dem ikke vred, ikke had, men heller ikek venlighed.

Rose så på Demetri og bed ned i sin underlæbe og lod derefter hurtigt sit blik gå ned i jorden og begyndte at svinge sig frem og tilbage på gyngen som hun sad på. Hvis hun var heldig ville han blot blive siddende og ikke komme over til hende for at snakke.

Han vendte sig roligt om og gad sku ikke rigtig Rose lige for tiden selvom hun underligt nok ikke havde opsøgt ham i lang tid nu.

Rose så over på Demetri og rynkede panden da hun så at han var på vej væk. Hun bed svagt ned i sin underlæbe og sprang langsomt af gyngen og gik forsigtigt efter ham..

Han sad stadig på bordet men gad ikke skænke Rose et blik
dog kunne han høre og mærke hun kom hen mod ham.

Rose sukkede lavmælt over sig selv og vidste at hun legede lidt med ilden. Hun så over på Demetri og blev ved med at gå over mod ham indtil hun stod en lille meter væk fra det bord som han sad på.

"Forhelved hvad vil du" sagde han og vendte sig om med et sæt, så hurtigt at øjet ikke kunen følge med.

Rose fik et mindre chok da han pludselig vendte sig om. Hun så op på hans ansigt og trak svagt på skuldrene "Det er ved at være noget tid siden at jeg har set dig.." mumlede hun og smilte skævt "Jeg har savnet at irritere dig" forklarede hun drillende og så ham ind i øjnene.

`"Nårh..." sagde han bare og kiggede stadig på hende, *Ja det sku lang tid siden* tænkte han og kiggede ned på hendes smil som ikke ligefrem selv fik Demetri til at smile stort.
Han kiggede igen op på hendes ansigt og stirred stift, kraftigt, og surt på hende.

//Er ikke så kreativ i dag.//

Rose blev ved med at se på hans ansigt og blev ved med at smile skævt over ham. Selvom at han så sur ud ville hun ikke lade sit smil falme. Hun gik den sidste meter over til bordet så hun stod lidt tættere på ham og så undersøgende på hans ansigt. Han lignede ihvertfald sig selv. Hun lagde sine arme over kors og vidste at han ikke kunne lide hende, men var dog lidt ligeglad "Men hvad har du så lavet på det sidste?" spurgte hun og prøvede at snakke normalt med ham, selvom at det var lidt svært når hun tænkte tilbage på de ting som de har været igennem med hinanden.

// Overlever det nok ;) //

´"Intet" svarede han og rykkede sig sådan at han sad ordenligt og studerede hende eller iværtigfald iagtog hende.
*Engle* Tænkte han *Tror at de kan vinde folks tillid* han kiggede skummelt på hende og begyndte nu og tænke over
om man enlig kunen forvandle engle til Vampyrer ved også at sprøjte blod ind i dem.

Rose så på Demetri og nikkede af det som han sagde og strøg en hånd gennem sit hår. Hun bed sig i underlæben da hun så det skumle smil som var formet på hans læber og brød sig ikke om de smil han kunne give hende og vidste at der ikke kunne komme noget godt ud af det når han smilede som han gjorde.

"Hm...og du, du har været væk" sagde han og ville vide hvorfor at hun ikke havde været og jagtet ham som hun normalt gjorder.

Rose rystede på hovedet "Næææ.. Jeg har bare haft andre ting at lave end at bekymre mig om dig" sagde hun næsvist og så ham ind i øjnene.

"Så du bekymre dig for mig" sagde han og smilte hånligt,
han grinte svagt og sprang op sådan at han nu stod på bordet som han lige havde siddet på.

Rose rystede svagt på hovedet "Nææ.." mumlede hun og havde kommet til at sige den forkerte ting til ham. Hun hadede virkelig når at han blev hånlig. Hun gik et lille skridt væk fra ham da han sprang op på bordet, og lod sit blik forblive på ham.

"Du så nem" sagde han og tænkte *'og billing* han smilte nu et mere afslapped men stadig hånligt smil, *Hvor er du typisk Rose* tænkte han og rystede på hoved, han satte sig ned på hug, Rose havde nu ophidset ham (ikke sexualt) han kiggede på hende med gnisternde øjne alt imens han lignte en der ville springe frem af og overfalde Rose.

"Nej jeg er ikke!" sagde hun hårdt og bestemt og ville da ikke blive set som nem. Hun så på Demetris ansigt da han satte sig på hug og gik endnu et skridt væk fra ham og knyttede sine hænder hårdt sammen og brød sig overhovedet ikke om den måde han så på hende.

"Skal vi lege en lille leg" sprugte han med et let smil,
Hans prupil i øjet blev nu spidst som hos en kat, og han smilte nu grumt til Rose.
Hans øjne lyste svagt i det begyndende mørke.

"En leg?" spurgte hun og så på ham og kunne se at der var noget der ændrede sig ved ham, men ville ikke tænke for meget over det. Hun brød sig ikke om når han begyndte at snakke om 'lege' og vidste at der virkelig ikke ville komme noget godt ud af det.

"Så Rose" han smilte stort, "En...to...tre" han begyndte nu og tælle og hvem ville vide hvad der skete når han havde talt til 3?