a walk to remember (cortez)

Dato : 2. sep. 09
Årstid : efterår
Dag : Onsdag.
Vejr : en halvtrist efterårs dag med delvis dryppen fra oven.
Sted : byen
Tid : 13:35
Omgivelser : byen

zandy var flygtet fra de sorte skyer ind på en cafe, der sad hun nu og havde bestildt en kop kaffe, hun havde fundet nogle papire frem hun skulle læse igennem for en veninde. hun syndes at det var meget interesant, at læse om, hun så lidt ud af vinduet, hun sad lige ved siden af et stort glas parti der pegede ud mod gaden. hun så tilbage ned i papirene.

Cortez havde det bestemt ikke godt af at være ude i sollys, og havde det mest af alt som om han havde hoved pine,
han valkede ind på den caffe som havde tonede ruder og som var den Zandy sad på.
Da han gik ind fik an det automatisk ret bedre dette sted var lavet som en forstilling af en kro, som var lavet til
caffe sted.
Han kiggede rundt og fik så øje på en smuk pige, eller rettere en smuk lyshåretr ung pige, netop Zandy.

zandy sad roligt og læste i de papire hendes veninde havde skrevet.
hun tog en tår af sin kaffe og så roligt op da en ung band kom ind, hun smilede venligt til ham og så ned i papirende igen, de havde taget mange timer at læse.
hun nynnede lidt i mens, og var ellers meget koncentræret.

Cortez, smilede bare et smil til Zandy og kiggede så væk igen,
han var selv omgivet af smukke kvinder hverdag dog selvfølge ikke et menneskerbarn
han gik hen mod det bord der var aller tætest på mørke og væk fra indgangen.

hun så lidt ned, og blev fertig med at læse, hun smilede roligt.
hun rejste sig stille op, og gik op til disken, og bestilte en cafe latte, hun stod lidt foroverbøjet, og snakkede med en af mine veninder der stod bag disken, smilede roligt. hun så roligt tilbage på ham og smilede venligt.

Cortez sad med lukkede øjne ba Zandy kiggede på han faktisk lignede det han var besvimet men det var han ikke,,
han nød bare mørket som han var kommet ind i igen, efter han var rejst fra Rusland for at se hvordan sine søskende klarede sig havde han været ret så svagt, men hans styrke skulle snart komme igen.
Hele hans familie som blev Kaldt Klusisska familien havde stor magt og styrke i Rusland og som Cortez nu kunne se havde de også fået det her.

zandy så lidt på ham, og troede han var besvimet. hun gik over til ham, og lagde en hånd på hans skulder, " undskyld men, er de okay" hun så lidt bekymret på ham. hendes hår hang blidt ned af hendes skulder, og hun duftede af røde roser.

Hans hud var så kold som is da hun rørte ham.
Han åbnede i det samme sine metalliske grå øjne,
det lignte han stirrede på hende men mest af alt
var det fordi at hans øjne var så lyse.
"Ja" sagde han roligt, og prøvede at slappe af, dog ved menenskets
berøring kunne han mørke og føle hvordan hendes blod løb.