A walk to remember - Alexander

Tid: 20:45
Sted: Gågaden i Deepshell
Omgivelser: Den let oplyste gågade, hvor et fåtal af mennesker bevægede sig rundt, mest i par
Vejr: Det er koldt og en smule blæsende, desuden er der mørkt og en lidt sne rundt omkring
Dag: Torsdag
Årstid: Vinter
Dato: 16/02-12

Fran sukkede dybt, da døren ind til restauranten endelig lukkede i bag hende. Hun havde tilbragt godt to timer med en mulig kandidat til et animationsjob – som altid var hun overbevist om, at hun havde fundet den rette mand til jobbet: han var sjov, kreativ og fantasifuld og havde desuden en rar stemme. At han havde virket mere interesseret i at høre om hendes liv i stedet for jobbet var jo så bare uheldigt. Til sidst havde Fran givet ham et lille skub, så han omsider kunne beslutte sig. Al den snakken gjorde hende sulten, men da de havde taget diskussionerne over et måltid mad, var hun nu bare behageligt udmattet, og egentlig klar til at komme hjem i sin lejlighed i La Sunisha.
Fran indåndede taknemmeligt den friske og rene vinterluft, da hun stak hænderne dybt ned i lommerne på sin hvide uldfrakke og gav sig til at slentre hen ad gågaden. Selvom hun mente, det var tid til at komme hjem, kunne hun alligevel ikke dy for lige at gå en gang frem og tilbage i gågaden – det var så hyggeligt i vinteren. Gadelamperne oplyste gaden i et dunkelt om end gyldent skær, der blev tilbagekastet af den sne, der stadig lå rundt omkring og resultatet var en dragende, næsten eventyragtig stemning, som Fran satte pris på.
Mens hun gik, betragtede hun omgivelserne omkring sig. Der var ikke så mange mennesker på gaden længere, men der så ud til at være vældig meget liv inde på restauranterne, der også så småt var ved at gøre klar til de mere festglade gæster. Selvfølgelig var det begrænset, hvor mange der ville være ude en sen torsdag aften, men der var nu engang altid nogen, der valgte at spilde sin tid på alkohol og fest. Ikke noget, Fran forstod. Hun overvejede at sætte sig ind et sted og drikke en irish coffee, men kom alligevel frem til, at det kunne hun sagtens lave til sig selv, når hun engang nåede sin lejlighed igen, og nu ville hun bare nyde at gå rundt udenfor.